5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28641Visninger
AA

15. ❍Tour?

 

 

❍Tour?

________________________

 

"Hvad er der?" Spurgte jeg forvirret om. Der dannede sig en klump i min hals. Var det noget alvorligt? Havde jeg gjort noget forkert? "Hvis jeg i realiteten er din kæreste, mangler du at give mig et godnat kys?" Sagde han, og så ud som en professor i tænkemote. Var det bare det? Nu var jeg lige ved at få hjerte stop over hans udtryk og det hele, og så var det bare et godnat kys?

"Nogle gange gør du mig altså helt bange, Ash!" Jeg kiggede stadig næsten skræmt op på ham. "Men det er jo rigtigt? Næsten i alle realitetter, inden for film, får kæresten et godnat kys? Jeg forlanger et godnat kys." Jeg kunne næsten forstille mig, hvor mange kærligheds komedier Ashton har set, siden han mener det i sit fulde fast. Er der overhovedet noget som hedder ''fulde fast''? Det ved jeg ikke, men det lyder meget godt? Det har du for en gang skyld ret i, Emma. Ja, for en gang skyld...

"Men det får du ikke. Vi skal sove - jeg skal i hvert fald, jeg ved ikke med dig? Godnat Ashton," mumlede jeg, mens jeg lagde mig til rette op ad Ash. Han fortjente det ikke - måske lidt, men han skulle drilles lidt. Hehe. 

Jeg trak dynen op om mine øre. Hvilket svarede til Ashtons skuldre, ligegyldig viden - I know - men jeg ville bare gerne lige fremhæve, hvor høj han egentlig er. Eller også er du bare lav? Jeg synes faktisk, at du snart skal tage på ferie, Indre Stemme?! 

Det ville faktisk være virkelig dejligt nogle gange!

Bare tag på ferie i noget tid? Tre dage? Eller en uge måske?

Ville det ikke også være dejligt for dig?

Ville det ikke?

Hallo?

Halloooo?

Indre Stemme?

Hvor er du?

*Akavet tanke-stilhed*

Okay, hun er væk. Tak? 

"Du skal ikke sove nu! Jeg vil ha' mit kys!" Afbrød Ashton mig, og lød som en lille pige, der bare absolut ville have den lyserøde poney. Haha, jeg kunne lige forstille mig Ash i lyserødt strutskørt og stå og trampe i jorden.

Uden at kigge op, mumlede jeg sagte, at han godt kunne glemmer det - jeg skulle sove. Basta bum.

"Du fylder det hele, Ash! Ryk dig lidt," sagde jeg surmulende og søvnig, og pressede lidt på Ashton. "Hey! Jeg ligge næsten med den ene balle ude!  Det var dèt jeg sagde(!); du skal ha' en dobbeltseng! Ha! Var det ikke- wow, wow, woow! Av!" Prædikede Ash, hvor han tilsidst faldt ned af sengen. Jeg begyndte at grine højlydt, da han gav mig et surt blik nede fra gulvet af. "Det var ikke sjovt," mumlede han, men det fik mig bare til at grine mere. 

"Nurgh, kom her! Slog du dig," grinede jeg, imens jeg satte mig op i min lille seng. Jeg gjorde tegn til at han skulle sætte sig ved siden af mig. "Hvor gør det ondt?" Jeg sagde det med et nær ved grin, da jeg trak dynen op på mine ben. "På min numse..." Jeg gjorde mine øjne større. "Jeg puster dig altså ikke på numsen!" - "Men tror du et kys hjælper?" Spurgte jeg. Ash nikkede ivrigt. "Bestemt!"

Jeg lænede mig ind mod ham, og lukkede blidt mine øjne i. Hans varme ånde ramte med bløde, lette åndedrag mine læber, lige inden det var meningen at vi skulle kysse. Men næ nej, Ashton havde fundet på en ny ide. "Hvis vi nu henter sengen imorgen, så kan vi nå at sove den blød i nogle dage inden jeg skal på tour." Jeg åbnede øjnene brat. "Hvad?" Han begyndte at fable om sengen, og hvordan den ville blive hvis vi købte den tideligere, fordi det var der åbenbart undersøgelser om. Men jeg afbrød ham.

"Sengen ville kunne blive blødere i madrassen hvis-" "Ashton! Det var ikke det, jeg mente med, hvad! Jeg mente; hvad er det du fabler om?! Tour? Skal du rejse?" Jeg sagde det måske lidt højere end forventet. Men hvad skete der også? Jeg vidste godt, at han var med i et band, men jeg vidste da ikke, at de også skulle rejse rundt i verden, selvom det måske er indlysende for andre..?

"Nårh..." Han blev stille. Jeg vendte mit hoved væk fra ham, og bed mig hårdt i inderlæben, så jeg ikke begyndte at græde, som jeg vidste jeg ville komme til om lidt. Sengen hoppede lidt, da Ashton rykkede sig tættere på mig. Han tog om min talje, og prøvede at få mig til at se på ham. "Jeg kommer ikke til at være væk i særlig lang tid - tiden kommer til at flyve afsted for dig. Du vil slet ikke kunne nå at tænke på, at jeg er væk, det vil gå så hurtigt." Jeg kiggede på ham med tåre i øjnene. Han prøvede at smile beroligende, men han havde det ligesom mig.

"Kan du ikke bare blive hjemme?" Spurgte jeg lydsvagt, mens jeg prøvede at holde tårene inde i øjnene. Ashtons hånd lå blødt mod min kind. "Jeg ville gøre alt for det, men det er mit job. ... Vent lige lidt!" Jeg kiggede forvirret på Ashtons oplyste øjne, der havde fået en utrolig glød i sig. Hvad nu? 

Han rejste sig i et energisk hop, og løb ud i stuen, og kom tilbage med hans telefon op til øret. Hvad lavede han? "Yeah undskyld jeg ringer så sent, men kan Em ikke komme med touren?" Jeg løftede mit øjenbryn. Han så det, med nikkede bare ivrigt. "Okay godt - jeg ringer til de andre nu- nej okay, imorgen - forstået. Tak, og undskyld jeg vækkede dig, Luke - sov godt!" Ashton lagde på, og kiggede kort på mig før han væltede mig om på ryggen. "Jeg vil ikke kunne holde ud at se på dig vær dag uden, at kunne gøre det her," hviskede han, hvorefter han bed mig blidt i min øreflip. Jeg fik små gys igennem mig, da jeg mærkede Ashtons hånd under min nattrøje, mens han plantede små fugtige kys hen over mit kraveben. "Ashton," åndede jeg hårdt ud. Hans vægt lå på hans albue, som støttede sig mod, at mase mig. Ashton lod vores læber mødes i et øjeblik, før han tog hans om bag min ryg, og løftede mig op på hans skød. "Vi burde næsten få en bus for os selv - jeg vil ikke kunne holde mig fra dig i så lang tid," mumlede Ash mod min hals, efter at ha' taget min trøje af.

 

 

#4 dage senere#

 

"Du har allerede pakket en af dem? Hvad skal du bruge den anden til?" Råbte Ashton til mig inde fra stuen af, mens jeg stod på badeværelset, med tandbørste og tandpasta i munden. Jeg gik med rynket pande ind til ham. "Hvad mener du?" Sagde jeg så godt man nu kunne, med munden fyldt med hvidt stads - og det var tandpasta-stads, okay?.. 

Han fremviste mig mine to hårbørster. "Det er da indlysende? Den store skal jeg bruge når jeg har kræfter og overskud. Og den lille skal jeg bruge til når mit hår er alt for uglet, og blodomløbet i min arm er dårligt?" Ashton lavede store uforstående øjne, mens han drejede om igen, og lagde dem tilbage i min kuffert. 

Det var idag vi skulle på tour - eller Ashton og de andre drenge skulle på tour, jeg skulle bare være underholdning for dem, og hvad jeg nu ellers kunne finde på. Men jeg glædede mig alligevel lidt. Okay, måske lidt meget! 

Jeg fik skyllet min mund med vand, inden jeg satte mit hår op i en høj hestehale, som virkelig ikke klædte mig, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har dog fået så meget erfaring, at jeg ved, at det bare ville blive værre, hvis jeg prøvede at lave den om. Så sådan blev det bare - grim hestehale til mig.

"Jeg er så glad for at komme med," sagde Ashton og kyssede mig på panden midt i vores kram. "Samme her," smilede jeg til ham, og strakte mig kort på tær for, at kysse hans bløde læber. 

Ashton havde næsten boet hos mig det sidste stykke tid, og det havde været dejligt - på nær når han havde hans sukker-opturer, så var han nærmest forfærdelig. Han skal heletiden ha' opmærksomhed, og bliver sur, hvis jeg ikke lægger mærke til ham. Men alligevel, han er så sød når han bliver pigefornærmet. Når han rynker fornærmet på næsen, og lægger armene over kors, med skulderne oppe til ørene - det er bare ikke til at stå for! 

"Når, skal vi få dine tasker ud i bilen, og så køre?" Jeg nikkede, og tog en taske under hver arm. 

Da tingene var blevet skubbet ind i bilen, stod Amy og kiggede nærmest med tåre i øjnene. "Jeg kommer til at savne dig så meget! Husk at Skype når du kan, ellers røver jeg en bank og flyver i privatfly over til dig og tager dig med hjem." Som altid, mente Amy hvad hun sagde, så jeg skulle bare gøre som sagt. Selvom hun er lidt mindreklog, har hun stadig styr på, at holde en i kort snor - hvert fald noget ligende. 

"Jeg skal nok huske hende på det, Amy. Du skulle nødigt rejse hjem igen, vel?" Sagde Ash, imens han trak mig ind til ham. "Ja, ja, hun er stadig min alene, Ashton. Du skal bare være glad for, at jeg sagde ja til at hun kunne tage med - jeg kan sagtens tage det tilbage." Jeg var faktisk imponeret over hvor nede på jorden Amy var, når hun snakkede med Ash og de andre - de var jo hendes idoler, en tredje del af hendes liv? Jeg er stolt over hende - hun er nede med koldskålen nu.

"Har jeg ingenting at sige?" Grinede jeg, med mine hænder sat på hofterne. "Nej," sagde de begge i kor. Jeg rystede lidt på hovedet. "Jeg skal nok huske at ringe til dig - jeg elsker dig Amy-" - "hvad med mig?" kommenterede Ash. "Zip it!" Afbrød Amy, og trak mig ind til hende i et kram. Hendes mørkerøde hår blæste ind i mine øjne og mund. "Bvdar!" Pustede jeg. Før vi stoppede krammet, hviskede Amy noget i mit øre, som jeg ikke kunne høre. "Hvad siger du?" Hun tog fat om mine skuldre og kiggede mig i øjnene. "Jeg sagde; få fat i Nialls nummer, og send det derefter til mig, tak." Jeg må have set mærkelig forvirret ud, for Amy begyndte at tale. "Du mener seriøst ikke, at du ikke vidste, at du skal være sammen med One Direction på næsten hele turen, vel?" Harry? Skulle jeg være sammen med Harry?! 

 

 

 

______________

Er det en fin nok længde på kapitlet?

Jeg er meget taknemlig for likes,

favoriseringer og

kommentarer!

 

Men husk stadig at like ;)

Det ville være dejligt >,<

Adiós amigos!

tesik

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...