5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28631Visninger
AA

22. ❍Tavshed

 

❍Tavshed

______________

 

2 timer. Det var hvad Ashton og jeg havde siddet i. For det meste i stilhed, men når jeg skulle til at sige noget, hakkede Ashton mig af og der blev stille igen. Kun babyens rumsteren kunne høres - og der skal ellers meget til, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg kiggede på Ash, som sad i stolen overfor den sofa, som jeg sad i.

Hans ansigt skiftede fra vred, til såret, til tænkende, og så tilbage til vred igen. 

"Sig noget, Ashton," bad jeg igen. Ashtons øjne mødte, efter noget tid, mine. Han sad foroverbøjet med hans albuer hvilende mod hans knæ. 

"Hvad vil du ha' jeg skal sige?" Vrissede han lavt, stadig hans blik fastholdt på mig. 

Sådan sad vi. På hver vores plads. Langt væk fra hinanden, når jeg bare gerne ville ligge i hans arme. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev sur på ham. 

"Hvorfor er du overhovedet vred?! Jeg har sagt undskyld, jeg ved ikke hvor mange gange, og det værste er; jeg ved ikke hvad jeg siger undskyld over! Ja, Luke og jeg har været sammen, men det sku da før vi kom sammen!? Jeg elsker dig, Ash, og du kan ikke bare sidde her og være sur på mig fordi det skete..."

Jeg ved ikke om jeg fik forklaret det godt nok for ham, men jeg havde det dårligt med bare se ham sidde tavs - og sur. 

Jeg rejste mig fra sofaen jeg sad i og gik ud i køkkenet for at lave noget mad, siden han ikke gad at svare mig - igen. 

 

 

Der var gået yderligere et par timer uden en samtale var startet. 

Ashton var nu gået ud i køkkenet efter mad, mens jeg havde fundet vej ind til værelset. Har jeg forresten fortalt at min kæmpe-enorme seng er kommet?! Selvom det er noget tid siden er det stadig en vigtig detalje! Den er ikke bare stor, men også umenneskelig blød, og nærmest hver gang jeg ligger på den falder jeg i søvn med det samme. 

Men præcis idag, hvor jeg gerne ville falde i søvn hurtigt for at få alle dagens hændelser væk, kunne jeg ikke andet end at kigge op i loftet. 

Jeg lå bare under min dyne, som også var ubeskrivelig blød, nærmest som silke - nu har jeg beskrevet den...

Whatever, okay den er beskrivelig, men så alligevel ikke.

Got it?

"Hvad tænker du på?" Lød det, og vægten i sengen blev trykket ned i den anden side - ikke for noget, Ash. 

Jeg gad ikke kigge på ham. Hvordan kunne han være sur stort set hele dagen, og så komme med sådan et spørgsmål? 

Lige nu må jeg godt kalde ham en spade - men også kun fordi han er min kæreste.

Spade!

"Hvorfor skulle jeg sige det til dig, nu når du har ignorerede mig hele dagen," vrissede jeg måske lidt mere end meningen, men han kunne heller ikke være det bekendt. 

Jeg vendte mig om på siden, så jeg lå med ryggen til ham. 

"Emma...undskyld... Jeg har bare været så forvirret-" "og vred," mumlede jeg, så han holdt en pause. 

"Og vred ja. Men hvordan tror du ikke det er, at finde ud af at ens bedsteven og kæreste har været i seng sammen?-" "Bare sig sex."

"Du hjælper sku ikke, Em!" 

"Det er skam heller ikke min mening," mumlede jeg surt, og et irriteret suk kom fra Ashton.

"Okay, hør her!" Sagde han surt, og begyndte at snakke hurtigt, med en utålmodighed i stemmen.

"Det ligemeget med at i havde sex før vi officielt kom sammen, men kan du overhovedet tænke dig til hvordan det føltes?" 

Jeg satte mig besværret op i sengen, og kiggede dybt ind i hans øjne. "Ja, for jeg har prøvet det nogle gange - syv for at være helt præcis, men jeg ved selvfølgelig ikke om der er flere," svarede jeg ham koldt, med en hånd hvilende på min mave. 

Ashton stivnede kort, men satte sig op ved siden af mig. 

Jeg ved ikke hvorfor, men da Ash lagde hans arme om mig, sagde jeg ikke noget til det, men begyndte bare at græde. 

"Undskyld, Emmy. Jeg vil aldrig gøre sådan noget mod dig. Men kan vi ikke bare for en sikkerhedskyld, tjekke om barnet er mit?" Sagde han med munden mod mit hår. Et lille smil dannede sig på min mund inden jeg svarede.

"Selvfølgelig. Men bliver du sur hvis det er Lukes?" Spurgte jeg nervøst med sammenbidte tænder.

"Jeg vil elske barnet lige så meget som jeg elsker dig, Em," sagde han bestemt og førte hans læber ned til mine, så et lettet smil bredte sig for mig.

 

 

 

 

___________________

Det bliver nogle små kapitler, men det er sådan jeg synes det fungere bedst lige nu...

 

Husk at like ;)

 

Og WOW 600 visninger?!! - TAK

 

 

Elsk på Nutellaerne!<33

tesik

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...