5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28703Visninger
AA

38. ❍Roddet ryddes op

 

(#jeg kan anbefale måske lige at læse lidt tilbage før du læser det her...? eller ikke:/>)

 

 

 

❍Roddet ryddes op

____________________

 

Lukes synsvinkel:

 

Emma og jeg var efter noget tid gået tilbage til de andre, hvor vi havde håbet på at se Ashton, men så heldige skulle vi så ikke være.

"Hvad er der sket?" Lød det fra Calum, som hurtigt havde omfavnet Emma, da det igen var blevet for meget for hende. 

Jeg tog en dyb indånding, hvorefter jeg kiggede rundt på dem alle. Mit blik landede tilsidst på Emma, som havde hovedet dybt nede i Calums bryst.

"Emma..." Sagde jeg stille til hende, agede hendes hår bag hendes øre. "Skal jeg fortælle dem det?" Hun bed sig i læben, men nikkede sikkert.

"Øhm, yeah...-" sagde jeg og begyndte på roddet af en historie.

 

"Så derfor leder jeg efter Ashton," og sådan sluttede det. 

De sad eller stod alle mundelamme. Det så ikke ud til at de havde plads til at sige noget, men Michael åbnede til sidst sin mund og fortalte at han havde set Ashton på parkeringspladsen på vej ind i bilen, men troede bare han skulle hente noget i den, hvorefter han var kørt.

"Hvor kan han være kørt hen?" Mumlede jeg med en hånd i nakken. Jeg var sikker på at Emma ikke var ude på at gøre Ashton ked af det, men det hele gik så hurtigt, ingen nåede rigtigt at forstå hvad der foregik indtil... ja, jeg tror stadig ikke vi havde forstået det endnu.

"Jeg ved ikke om han er der, men vi sidder nogle gange oppe på sådan en bakke i parken, hvor man kan kigge ud over søen... Han kan godt lide og være der... Måske er han der?" Lød det stille fra Em. Jeg nikkede, mens jeg fik øjenkontakt med Calum. Han slap Em og jeg krammede hende. 

"Det skal nok  gå. Jeg taler med ham og så skal det hele nok gå - han er bare... forvirret, ik'," hviskede jeg til hende. Jeg trak mig fra hende og nåede lige at smile til hende inden jeg tog fat i dørhåndtaget. Emma havde taget Maggie op i sin favn og trøstede hende. De andre begyndte at tale opmuntrende og jeg fik et smil på. 

Nu skulle jeg bare finde Ashton. 

Det var det mindste jeg kunne gøre for Emma...

 

 

Jeg var kørt hen til den park Emma talte om, og havde ledt i godt og vel en halv time, da jeg så skikkelse som lignede Ashton.

"Øh, hey?" Jeg satte mig forsigtigt ned ved siden af ham på en bænk. 

Emma havde ret; derfra kunne man se stort set over hele byen. Det var flot. En ny solnedgang var på vej, og havde allerede gjort noget af himmelen rødlig.

"Hey," mumlede Ash tilbage, så jeg slap et stille suk.

Jeg kiggede kort over på ham og så hans røde øjne og næse. Det var tydeligt at han havde grædt. Men jeg kunne godt forstå ham - jeg ville også have grædt, hvis jeg var ham.

Efter noget tid åbnede jeg min mund, men lukkede den igen - hvad skulle jeg sige? Hvad skulle jeg ikke sige?

"Emma gør det forbi efter det her - jeg er helt sikker." Ashton kiggede på mig og han var på kanten til at græde igen. 

Jeg rystede hurtigt på hovedet, "hvorfor skulle hun det?" 

"Så hun kunne få dig og så Maggie ville få en bedre far og hun ville få en bedre familie og hun ville ikke skulle-" 

"Du  har slet ikke fattet det, vel? Hvis hun ville have mig, hvis hun ville have at jeg skulle være faren til Maggie, hvis hun ville have en anden familie, så havde hun valgt dig alligevel, fordi ved du hvad? Hun elsker dig. Hun elsker dig højere end noget andet, og hvis hun elskede mig og ikke dig, så havde vi ikke siddet her. Ash, hun sidder på hospitalet og græder fordi hun tror at du vil gøre det forbi. Og har du slet ikke tænkt over at det var hende, som gjorde det forbi mellem os? Jeg gjorde nogle ting som jeg ikke skulle have gjort, men ligemeget hvad, hun har altid tænkt på dig - ikke mig.

Det er ikke nogen hemmelighed mere at jeg hader at hun kan li' dig og ikke mig, men I to... I er virkelig... Det er Jer, og sådan har det også bare at være.

Så nu skal du rejse dig op fra den her bænk og så skal du sige til hende at... Ja, jeg ved ikke hvad du skal sige, men et eller andet, så du kan gøre hende glad. Og så regner jeg ikke med at høre fra dig, at hun ikke elsker dig, fordi det gør hun. Ligemeget hvad." Jeg tror aldrig jeg har sagt så meget på èn gang, på nær da jeg skulle fremlægge i skolen om Den Franske Revolution... 

Uden at sige et ord, rejste Ashton sig og gik mod bilen. Det samme gjorde jeg.

 

 

Emmas synsvinkel:

 

Jeg ventede kun på at Luke ville komme tilbage med den nyhed, at Ashton ikke ville mere, at han ikke gad at se mig mere, og at det var slut, at han ikke ville have noget med Maggie at gøre og at hun i fremtiden ikke skulle kontakte ham. 

De andre fortalte mig hele tiden at det bare var noget jeg bildte mig ind, og at jeg bare skulle give ham lidt tid. De prøvede hele tiden at opmuntre og da jeg så på klokken fandt jeg ud af, at de havde været der i mere end seks timer.

Der gik lang tid. Det føltes hvert fald sådan. Og følelsen var nok.

Men da jeg så Ashton komme ind ad døren med Luke bag i sig, og mit hjerte galopperede af glæde, fandt jeg ud af, at det var noget jeg havde bildt mig ind. 

Jeg lagde Maggie ned i hendes seng, og skyndte mig hen til Ashton, holdt om ham, som om det var sidste gang. 

Men det var det ikke - langt fra.

 

 

 

 

 

__________________________

Slut.

 

Slut prut finale...

Inden jeg begynder på alt muligt, vil jeg lige undskylde for ventetiden...

Men! (Nu begynder jeg på alt muligt) 

Som finale, vil jeg gerne lige sige virkelig mange gange tusind tak for alle dem som har læst med :)

Det har været en stor fornøjelse med nogen af Jeres kommentarer :D

Og alle dem som har liket og favoriseret? Wow... 

Håber du har nydt at læse historien eller hvad man nu kan kalde den...XD

 

Hvert fald får du en sidste;

Pingvinklap herfra!

 

tesik

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...