5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28686Visninger
AA

25. ❍Hvem er hvem?

 

❍Hvem er hvem?

______________________

 

"Hvad nu hvis det er Lukes barn?"

Sætningen kørte rundt i mit hoved konstant. Ligemeget hvad jeg gjorde ville den ikke slippe min hjerne, eller der hvor tanker nu sidder fast nu når de er der.

Men hvad nu hvis det var rigtigt det Luke sagde? Hvad nu hvis det var hans barn? Ville Ashton så blive sur på mig? Ville han gå fra mig - og barnet? Hvordan ville jeg skulle klare det som en enlig mor?

Jeg kunne græde over alle de ubesvarede spørgsmål, som, som sagt, hele tiden fløj rundt i mit indre univers der sjovt nok kaldes Emmas Univers - meget opfindsomt, ik'? 

Hvert fald bedre end alle spørgsmålene, som jeg kunne kyle af helvedes til, hvis det ikke var fordi de var luftige - hvis man overhovedet kan sige det? Det siger vi bare lige for en lille stund.

Jeg havde været alene hjemme hele formiddagen indtil jeg tog mig sammen til at ringe til Amy for at spørge hende om hun ikke kunne komme over.

Men som det ikke skal være løgn, så kunne hun ikke fordi hun var sammen med Michael...! Så meget bullshit at jeg ikke kan andet end at sige bullshit!... Hvordan kunne hun forlade mig, for ham? Jeg er fornærmet... 

Hvorfor gider folk ikke at snakke med mig?! Måske fordi du er gravid og skifter humør med det vums!? Men jeg mangler nogle til at fortælle mig om det er Ashtons barn! Jeg kan ikke holde det ud mere ikke at vide hvis barn det er! Jeg er færdig! Jeg gider det ikke mere! Bum basta!

Farvel!

 

...

Måske ikke helt alligevel - jeg gik bare ud i køkkenet og lavede noget mad. 

Men jeg mangler stadig svar! Og jeg er snart ved at blive vandvittig med ikke at vide noget som helst - det har du måske forstået? Men du kommer nok til at høre mere til det, så det kommer op på lystavlen når nogen siger... jeg ved ikke hvad de skulle sige, men jeg har det bare forfærdeligt, hvilket så betyder, at jeg skal spise noget mad, hvorefter jeg går en tur - fordi jeg kan. Og fordi Ash sagde han var ude og handle, men alle ved jo, at det tager en evighed for ham, og det har jeg bevis på, fordi det var klokken ni han tog afsted, som det morgendyr han er, og nu er klokken nærmere elleve - tror jeg. 

Det hele giver nok ikke mening, men nu tænker jeg også på livet løs, så fuck det med at det kludrer lidt sammen det hele - i sidste ende vil man jo ku' få den knude op! 

Min mad bestod af æg.

Ej, det gjorde den ikke, fordi Ash havde med vilje ikke lagt dem et sted hvor jeg kunne få fat på dem, som den høje nar han er. Rettelse: Søde nar han er.

 

Efter min lille bitte gå tur - jeg skulle jo ikke overanstrenge mig vel? - begyndte hr. Prinsesse at sparke. Og du spørg nok: Hvorfor hr. Prinsesse? Jo, men der kan jeg jo svare dig med at jeg - retter sagt vi - ikke ved om det er en pige eller en dreng, så hvorfor ikke bare lave et blandet kælenavn? Jeg synes det er meget smart. Ashton synes det er en smule latterligt. Luke synes det er sødt. Jeg synes Luke er sød når han siger det var sødt. Måske skulle jeg ringe til Luke og spørge om han ved hvem faren er? Ups, nej det er måske en dårlig ide når jeg tænker over det... Måske skulle jeg bare ringe og spørge om han vil holde mig med selskab - uden babyfar-snakken, selvom jeg virkelig har brug for at få noget at vide. 

Tænk hvis det er hans? Skulle jeg så opdrage mit barn til at kalde Ashton far, selvom det rigtig var Luke? Eller om vendt - selvom det på ingen måde giver mening, fordi jeg stadig ville være i et forhold med Ash.

Bær over med den kludrede tænksomhed der foregår lige nu.

 

Så jeg ringede til Lukey.

Og han sagde at han gerne ville holde mig med selskab, som den søde ved-ikke-far han er. 

Okay det der gav på INGEN måde mening! ...

"Er der problemer eller kedede du dig bare?" Jeg betragter Luke der sætter sig ned i sofaen ved siden af mig.

"Begge dele," røg det ud af mig, og hvis det ikke havde været fordi køkkenet var så langt væk, havde jeg svoret på at jeg havde slået mig slev med en stegepanden lige i nøddegoggen x 1000!

"Begge dele?" Sagde Luke og kiggede overrasket på mig, mens jeg ihærdigt bed mig i læben.

"Jeg kedede mig bare," klukker jeg i troen om at det hele ville blive godt igen hvis jeg prøvede at redde den med den lamme indskydning. Luke kiggede seriøst på mig med et suk. 

"Jeg hørte godt hvad du sagde - hvad er problemet, M?" 

Jeg lukkede mine øjne i lang tid inden jeg tog en dyb indånding - skulle jeg spørgere ham? Sige at jeg var i tvivl? At jeg havde det dårligt med ikke vide hvem der egentlig var faren? Og alle de andre ting som plagede mig som en fiktiv pest i vores levetid? Jeg har ingen anelse, men jeg ved bare at jeg på nogle måder ville fortryde det og så på andre måder "elske" at jeg havde spurgt, efter det hele var overstået. 

"Jeg spiste et æg da I ikke var her!" Løgn, men når jeg tænker over det en god aflyser, jeg skulle ikke fortælle ham om mit problem, hvert fald ikke lige nu...

Han løftede sit ene øjenbryn og fnøs et lille grin inden han bare smilede gudeligt til mig, som om at han ville have mig til at falde for ham - hvilket jeg ikke kan sige jeg ikke gjorde i det sekund. Men jeg er ovre det sekund - alt er godt igen, bortset fra alle mine ubesvaret og plagende spørgsmål, men det lader vi lige ligge for en lille bitter stund.

For at blive i det lange sekund  i lidt længere tid, så kunne jeg ikke bare falde for ham i det sekund, men også lige frem kysse ham, så jeg ville glemme at trække vejret fordi jeg havde længdes efter hans silkebløde læber. Tragisk simpelhen.

Men det var i det sekund. Jeg er som sagt ovre det sekund. Nu er jeg tilbage og er lykkelig kærester med Ashton, og vi skal have et barn som jeg ikke ved hvem er faren til... Happy ending!

Det med æggene tog Luke stille og roligt, hvor imod jeg havde troet han ville tage det lidt mere sådan: "Emma forhelved! Kom vi skal til lægen!" - af en art, men inderst inde, vidste jeg det var fordi han havde luret mig. Men på ydresiden havde jeg langt fra luret ham - for det kan jeg bare ikke på ydresiden, sådan er det bare. 

Surt for mig og dem som ikke kan gennemskue ting fra ydresiden.

 

 

Seriøst? Jeg er glad for at jeg ringede til Luke, fordi det viste sig så, at Ash var kommet ind i nogle butikker med meget lange køer... Jeg synes selv det var en lidt lam undskyldning, men whatever han er hjemme, så nu har jeg mere legetøj.

Okay det lød virkelig forkert!

Det til underholdning! Og ikke den slags underholdning, men... Du ved hvad jeg mener!

"Har hun været slem, Luke?" Jeg lavede store øjne til Ashton, som lige havde sagt de ord. Luke åbnede munden, så jeg rettede min opmærksomhed mod ham.

"Du kender hende godt nok til at vide svaret," smiler han skævt med et glimt i øjet, efter han havde fået øjenkontakt med mig. Er du ude på noget? Jeg forstår ikke helt hvad det der flirtende smil skal til? Han giver mit lår et klem, med hans hånd, inden han rejser sig og går mod toilettet.

Ashton griner let. Han trækker mit hoved ind mod sig og kysser mit hår.

Jeg sidder med en mærkelig følelse indeni mig - forestiller jeg mig bare, at Luke flirter med mig, fordi jeg tror han er faren nu? Er det bare noget jeg forstiller mig? Det giver på ingen måde mening...

Derfor spurgte jeg Ash. Fordi jeg her for tiden ikke kan holde kæft når jeg tænker...

"Om igen - du tror Luke flirter med dig? Og du tror det er fucking fordi han er faren?! Hvad fanden taler du om, Emma?! Ved du han er faren?" 

Oh god - jeg vidste jeg skulle have holdt mit mundtøj lukket... Når Asdhton bruger bandeord, så er det slemt. Så nu er Ashton sur. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Så derfor kom Luke selvfølgelig tilbage og kiggede forvirret på mig fordi Ash som sagt var sur. Derfor bad - rettere sagt nærmest råbte -  Ashton om han, inklusiv Luke, kunne få en forklaring, hvorefter jeg sukkede lydløst og begyndte at rive i en tråd, som tilhørte et ynkeligt blåt tæppe, som sikkert manglede varme fordi vi ikke bruger det særlig tit.

"Jeg ved lige så lidt som Jer, plus lidt mere, men jeg er bare kommet i tvivl-" og så begyndte jeg at hulke og græde snot. Måske er snot en overdrivelse, som kun er for til forståelsen, men jeg græd - ikke kun fordi jeg skulle på en eller anden måde redde mig ud af det lort jeg nu havde sagt, men også fordi jeg havde brug for det - PÅ ÆRE! 

Ashton var stadig sur, så det var Luke der trådte til og omfavnede mig, mens jeg stadig græd. Nu er Ashton ikke en sød nar mere, nu er han en dum nar - selvom det var mig der gjorde ham til en dum nar...det lader vi lige ligge i en lille snes sekunders tid tror jeg...

 

Jeg stoppede med hulkeriget. Jeg snøftede kort og lydløst, så det ikke kom til at lyde alt for dramatisk, og prøvede at smile til Luke, da han havde lagt hans bløde....

hænder

på min kind.

Meget bløde endda.

"Luke jeg er ikke dum - fjern dig fra hende," lød det hårdt fra Ashton. Så Luke gjorde som han sagde, og jeg kiggede tilbage på Ashton, som træk vejret hårdt ud. 

"Har du overhovedet nogen som helst anelse om hvem faren er, Emma?"

Her kunne jeg godt have været flabet, men jeg endte bare med at ryste sørgeligt på hovedet - for jeg havde ingen anelse. Men noget som jeg vidste var, at det enten var Ashton eller Luke. Og ærlig talt, så ved jeg ikke om jeg hellere vil have den ene til at være faren, end den anden...

Hvis det overhovedet giver mening i vores lille verden.

(Det gav faktisk heller ikke mening - jeg tror jeg skal stoppe det poetiske for en stund...)

 

 

 

___________________

 

Virkelig undskyld for den lange ventetid - og ikke mindst det her kapitel, som jeg ærlig talt synes er noget l*rt - men jeg har ikke haft nogen som helst form for fantasi her på det sidste...

 

Men væk fra det "sørgelige" til det "sjovere."

Tusind tak for likes, favoriseringer osv.! :B

 

Håber I får en god start på den længe ventet sommerferie!

Jeg skal selv til Holland med en veninde og til Spanien med mine forældre - så det kommer til at blive en alt muligt mærkeligt ferien, med mange oplevelser! :3

 

 

Luftigt skumbananavink herfra

 

tesik

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...