5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28703Visninger
AA

13. ❍>>hjælp han<<

 

❍>>hjælp han<<

____________________

 

"Jeg tror ikke du har forstået det, min fremmede ven? Jeg har en kæreste - så du bedes venligt træde et skridt væk fra mig, tak," sagde jeg og prøvede at bevare roen, men indeni mig føltes det som om 4. verdenskrig var gået igang. (3. verdenskrig har været der - den gang Amy og jeg kom op og slås.. Uha, det var slemt.)

"Sådan lød det ikke på ham?" Ordene ramte mig hårdt - havde fyren foran mig ret? Ashton havde sagt, at vi ikke var sammen... Men det var sådan jeg følte det? Vi havde været sammen hver dag - kysset, og det hele? Hvordan kunne han ikke tro, at vi var sammen? Jeg ved godt; at Ashton er en fyr, og måske ikke den klogeste i samfundet, men han... Arrr, jeg kan bare ikke rigtig forstå ham lige nu! Han bliver nød til at komme til mig - jeg kommer ikke til ham. Basta.

"Han var bare bange for min reaktion hvis han sagde at vi var sammen, fordi jeg blev sur på ham i nat - derfor," sagde jeg med en skælven i mine ben. Jeg kiggede hurtigt en gang ned på min mobil. Hvis bare jeg kunne få en eller anden herover - det her var alt for grænseoverskridende, selv for mig... Drengen måtte ikke gøre noget ved mig. Jeg kan ikke klare tanken om hvad, han ville kunne gøre med mig. Uff - ad...

"Det får mig bare til at tænke på, hvor meget jeg længdes efter at se din krop." Han lagde et stramt greb om mine hofter, og bakkede mig helt op ad væggen. Hans grønne øjne viste ikke andet end vildskab.

Jeg tog chancen, da en høj lyd lød udefra.

Med hjælp fra stavekontrollen, fik jeg sendt en besked med bogstaverne: //hjælp han// til en af mine kontakter. Jeg nåede ikke mere før fyren vendte blikket tilbage til mig. Det så ikke ud til, at han havde opdaget mig.

Mit hjerte pumpede derud af - jeg kunne snart ikke holde ham væk længere. Langsomt lænede han sit hoved tættere på mit, så jeg fik nogle af hans krøller i ansigtet. Han åndede roligt ind og ud. "Du vil jo godt," sagde han gennem tænderne, og gled en hårtot bag mit øre. 

"Nej," mumlede jeg koldt, med et fnys. "Og gider du ikke godt at gå væk?" Min tålmodighed var ved at slippe op, men alt for, ikke at ha' nærkontakt med ham - ikke fordi han ikke er pæn, jeg er bare loyal over for Ash? Det er loyal det hedder, ik'? Det leger vi bare det gør.

Jeg tænkte hele tiden på min besked - hvem havde jeg sendt den til? Og havde personen set den? Ville han eller hun hjæl- "Hva' fanden laver du!" Jeg skubbede hårdt fyren væk fra mig, så jeg havde frirum til at tørre min mund. Hvordan kan han få sig selv til det!? At kysse hans vens kæreste?! Klamt!

"Kom nu," grinede han vovet med en snært af forførelse i. Han trak mig ind til ham igen, og lagde grådigt hans læber mod mine. Jeg begyndte at slå mod hans bryst. Han ville ikke slippe. Jeg prøvede at tage mine hænder på hans ansigt, så jeg kunne trække hans mund væk på den måde - men uden held. Den mørkhåret fyr havde klemt hans øjne i, og holdt min hoved i hans store hænder. Ugyldige skrig blev opslugt inde i vores munde. Lyde kom bag fra. Det hele gik så hurtigt. Hans tunge havde bevæget sig ind i min mund. Den snoede sig som en slange inde i min mund. Jeg bankede stadig mine hænder mod hans krop. Jeg tog chancen og bed tænderne om hans tunge, så han ikke kunne gøre andet end at trække sig. Men der kom kun et råb fra ham - det var andre der havde trukket ham væk. Dem der havde kigget ned på mig, mens jeg havde sovet. De alle sammen, på en måde, skubbede  ham ud i min stue, mens trygge arme blev lagt om mig. Luke. 

Råb kom fra stuen, og de alle tilhørte Ashton. Luke prøvede at berolige mig med ord, og familieaer bevægelser med hans hænder i mit hår. Tårene dannede en våd plet på hans trøje. Råbene blev ved, men langsomt blev det hele tåget, og bevistheden svandt væk fra mig. 

Råbene var ikke til at høre mere.

 

 

 

___________________

Husk at like! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...