5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28694Visninger
AA

10. ❍Godt nu? Nope...

 

❍Godt nu? Nope...

____________________

 

Hvordan kunne han sige det? "Ashton, lad nu vær!" Hissede jeg mig op, og prøvede endnu engang at komme fri. "Jeg mener det..." Han kiggede mig dybt i øjnene. "Bliv.."

Jeg sukkede opgivende, og lod min hånd slappe af i hans. Det her skulle han ikke vende sig til - han skulle ikke bestemme hvad jeg skulle gøre og ikke gøre.

"Hvor var du så henne?" Spurgte Michael efter vi havde sat os tilbage ved morgenmaden. "Øhm.. I parken.." Mumlede Ashton nervøst, hans ansigtsudtryk viste tydeligt, at han gemte noget. "Okay - hvis du siger det," Michael havde også gennemskuet ham. Det havde Calum også, men sad bare tavs med hans juice.

Tingene stod klart - jeg skulle finde ud af hvor og hvad Ash havde lavet. Og hvad der skete med Luke.

 

 

Efter formiddagen var skredet frem, var jeg taget hjem til mit ene og alene hus. Jeg havde endnu ikke snakket med Ashton, fordi jeg lige skulle tænke over hvad jeg skulle få forklaret. Han havde ikke været i parken, som han havde sagt - eller måske har han, men han har også været et andet sted. Måske... Måske.. Måske skulle jeg bare droppe det? Hvad skulle han ha' gjort? Jeg kan ikke forstille mig Ash gøre noget, som kunne såre mig? Han er ikke sådan en type - selvom han havde set mig være ''utro'' imod ham. Når jeg tænker over det; hvad var egentlig? Vi havde aldrig rigtig sagt, at vi var kærester - kun at vi havde nogle følelser for hinanden? Skulle jeg spørgere ham? Kunne han egentlig finde på at gøre noget med en anden pige (eller dreng, for den sags skyld, men tror det bare ikke - hehe) fordi vi ikke var officielt, ''sammen''? Måske overreagerer jeg bare? Men det pisser bare virkelig min hjerne af - eller noget i den stil - at jeg ikke ved om han har gjort noget med en anden pige.

Jep.

Det fucker min hjerne totalt op - og det gider jeg ikke. Jeg ringer til ham. Om lidt, Emma - Luke? Remember? Det rigtigt, jeg skulle finde ud af hvad der skete med lille Lukey. Lad hellere vær med det. Hvorfor? Bare hold op, okay? - ring.

Jeg lænede mig frem i sofaen, og fik, med mine fingerspidser, fat i min mobil. Hurtigt fik jeg trykket hans nummer ind, og den normale bip-lyd kom. 

*Biiip*

*Biiip*

*Biiip*

*Bii-* "Hvad vil du, M?" 

Jeg blev lige pludselig så nervøs. "Øhm..-" Jeg begyndte andspændt at pille ved mit hår. "Øhm - hvad?" Sagde han irriteret, så mit hjerte pumpede hurtigere end normalt. "Har du tid... Ej, det er ligemeget - glem det, undskyld." Jeg trak telefonen væk fra min kind og skulle til at trykke på ''sluk,'' da jeg hørte Luke i røret. "Jeg kommer." 

 

 

Luke kom, som han havde sagt. Vi begge sad i en akavet stilhed i noget tid inden Luke brød den. "Undskyld." Jeg løftede hovedet med et løftet øjenbryn. "Hvorfor siger du det? Det er mig der er skyld i, at Ash er sur på dig." Jeg fik skyldfølelse da jeg fik det sagt - det var virkelig mig der havde lagt op til kysset - sådan da, jeg tager hvert fald skylden hvis nogen spørg. 

"Hvordan kan du overhovedet få dig selv til at sige sådan? Jeg vidste Ashton og dig havde noget sammen, men.. Yeah, jeg kunne bare ikke styre mig. Det er overhovedet ikke din skyld - det er min, undskyld." Med en dyb vejrtrækning kiggede Luke ind i mine øjne. Han havde røde, blodskudte øjne, og hans kæbe var spændt sammen. Jeg rykkede mig nogle baller hen imod ham, og lagde mine arme omkring hans hals. "Lukey, lad vær med at undskylde, det er min skyld - og lad nu vær med at sige at det ikke er," jeg satte mig op på hans skød, så jeg bedre kunne kramme ham.

"For det første, Emmy; så er det min skyld - så lad mig nu vinde. For det andet; du bliver nød til at rykke dig, ellers kan jeg ikke tænke klart, sorry, men det skal helst ikke ske igen, vel?" Fra en lidt alvorlig samtale, til en useriøs, typisk, Luke og Emma samtale. Jeg grinede lidt, og hurtigt joinede Luke også. 

"Alt det der kan godt være, men skal vi så ikke bare sige, at det er vores begges skyld?" Fadede jeg ud, mens jeg gik over mod TV'et . "Så er vi lige, som Chip og Chap?" Luke satte sig godt til rette i sofaen ved at flade sig helt ud, så jeg kun ville få endestykket af den - thanks Luke..? 

Jeg skruede mit fjernsyn om på et program, som jeg faktisk ikke aner hvad er eller hedder, det har bare altid været der af en eller anden grund, og kastede fjernbetjeningen i maven på Luke, så han vågnede fra sit lille paradis. "Du vælger, men ikke en gyser - ellers skrider jeg," informerede jeg ham om. 

Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg tog nogle bløde ned fra sengen, med  på min vej tilbage. 

"Hvad har du valgt?" Provokerende lagde jeg mig oven på hans ben, da han tydeligvis ejede mere af sofaen end det var tilladt. "Heyy! Jeg sidder hèr - ryk dig lidt!" Hamlede han op, og pegede over mod skærmen hvor titlen ''Anchor Man." Jeg nikkede forstående uden at flytte mig en millimeter. 

 

Efterhånden som filmen var igang begyndte jeg at kede mig lidt - lidt meget, og Luke så meget koncentreret ud. *PLING!* - sagde det så i mit hoved - jeg skulle da drille Lukey lidt? Hehe. Jeg strakte forsigtigt min fod og spidsede mine tær. Min tunge bevægede sig koncentreret ud på underlæben, mens jeg nærmest stod ansigt til fod med sok på. "Luke?" Sagde jeg. Han vendte sig om, og fik de største øjne mens han slog min fod tilside, skrækslagen! Haha! Han råbte et eller andet ''WOAR!" og rejste sig op fra sofaen. "Haha, Luke det var bare min fod! Haha!" Hans skikkelse var helt sløret af tårer som fyldte mine øjne til sprækkerne. Oh my God, han blev jo bange! 

Da jeg fik tørret mine tåre væk, mødte jeg Lukes næsten dræbende øjne - upsi? "Er du sikker på at det var et godt træk du tog dig?" Hævede han stemmen og hoppede på mig. Han satte sig på min mave og begyndte at kilde mig som en pædo. "LU- LUKE! Haha! Luke STOP! Haha!" Skreg jeg, mens min mave krampede af kilderig - kilderig(?) er der noget der overhovedet hedder det? Dunno, men det lyder da meget fedt - kilderig. 

"Du er bare for meget - ved du det?" Grinede Luke, og vidste ikke om han skulle stoppe. Tvivlen var i hans øjne, men han blev ved. 

Efter noget tid blev vi nød til at stoppe, da jeg næsten ikke kunne få vejret - overdrivelse fremmer forståelse!

"Ash er et heldigt æsel," mumlede Luke, som om det var meningen jeg skulle høre det, men jeg ville ikke sige noget til det - jeg kunne ikke give ham andet end ret, jeg er jo fantastisk? Måske lidt for selvglad? Tror du ikke? Næppe, det kaldes selvtillid og det andet man også har som starter- nej slutter med tillid. Dunno, men det er det det kaldes. Wow en masse det'er - hehe, I'm a det'er-wizard-mester-spion-af-en-art!

 

 

Næste morgen vågnede jeg smukt, med bene på Lukes brystkasse - klasse! Jeg havde faktisk på fornemmeren, at jeg ikke kom ind i min egen seng igår, men fuck det, jeg har sovet fantastisk (not). Ej, det har været ret hårdt i den vinkel, at jeg heletiden drømte - om gyselige ting, som jeg helst ikke vil udlevere til dig fordi det har du ikke fortjent.. Uhdv, uubehaageligt!

Jeg rejste mig op og gik ind i  køkkenet for at lave noget morgenmad - af en art. Det var som om jeg havde sovet med en stiv dolk i ryggen hele natten - og ikke en fidus-dolk, men en rigtig dolk. 

Da jeg havde sat ''maden'' på bordet, blev min hoveddør åbnet, og ind kom Ashton - glad. Men ikke særlig glad, da han så Luke sovende på sofaen - ja, jeg havde været så sød ikke at vække ham. Jeg er nemlig sød - almost. 

"Hvad fanden laver han her!?" Råbte Ashton så jeg tabte glasset jeg ellers lige før havde i hånden. Luke vågnede med et sæt, og kiggede forskrækket over på mig, derefter Ashton. 

 

 

 

______________________

Glad for at I læser! Og kommentere!

Og liker! Og selvfølgelig favorisere! 

 

To likes = Nyt kapitel?

 

 

High fives for alle Nutellaerne!

 

tesik

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...