5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28691Visninger
AA

20. ❍Gå!

 

❍Gå!

_______________

 

"Jeg savner dig, Em," sagde Luke stille. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det - jeg mener selvfølgelig savner jeg ham også, men på den venskabelige måde? Det var nok også det han mente.

"Jeg savner dine læber mod mine. Jeg savner, at holde rundt om dig uden, at jeg skal være bange for, at Ashton kommer."

Det var ikke på den venskabelige måde...

"Hver gang jeg ser dig være sammen med ham... jeg får det dårligt over, at det ikke er mig, dine kys er ment til," afsluttede han, og der blev stille. Jeg satte mig forsigtigt op. Luke kiggede ud i luften, med blodskudte øjne, og saltvand, som hang i udkanten af hans øjenkroge. "Jeg elsker dig, Emma..." Hviskede han. Hans øjne så nærmest direkte igennem mig, som om jeg var en åben bog. 

"Luke, jeg.."

"Du kan ikke - jeg ved det..." Sagde han lavmælt. Han lænede sig langsomt og frustreret forover, og lagde hans ansigt i hans hænder. Jeg lagde min hånd på hans skulder efter noget som føltes som timer, men i virkeligheden kun var nogle få sekunder. Min mund åbnede sig for at sige noget, men Lukes hårde måde at rejse sig fra sofaen på, fik mig til at tie. 

Jeg rejste mig selv op, og mødte hans blussende øjne. 

 

"Er du overhoved sikker på, at det er Ashtons barn!!?" Råbte han ud af det blå. Han fægtede fustreret med armene. Mine øjne blev store - mine tanker rasede derud af. Hvordan kunne han bare tænke tanken? Selvfølgelig var det Ashtons barn? 

"Hvorfor siger du det?" Jeg råbte ikke, men jeg talte heller ikke i normalt stemmelege. En hurtigt kørte igennem Lukes hår, efter han igen havde råbt. "Har du måske tænkt på, at det måske kan være mit?!" 

Små uvelkomne dråber dalede ned ad mine kinder, og gled nogle gange ind i min åbne mund, som skulle sige noget, men bare forblev åben og tavs. Med min håndryg tværrede jeg nogle saltet tåre ud, imens jeg snøftede lavt. "NEJ! Hvor er jeg dog tåbelig?! Selvfølgelig har du ikke skænket den aften èn eneste tanke! Det var bare en fejltagelse eller hvad!? Det var måske bare en stor fejltagelse at du mødte mig!? Er det sådan det er? Skal jeg bare skride ud af dit perfekte liv, så du kan leve lykkeligt med Ashton og bar-"

Min hånd dunkede. Jeg kiggede sløret igennem mine øjne. Luke stod tavst med hans hænder mod hans kind. "Undskyld, Em! Undskyld! Undskyld!" Der kom næsten ingen lyd ud af hans mund, men orden lød som en torden der havde fundet vej ind i de forladte grotter. 

"Bare gå, Luke..." Jeg kiggede væk. Væk fra Luke der på få sekunder havde forvandlet sig til et monster. Han skyndte sig at lukke mellemrummet mellem os, og skulle til at holde om mig, men jeg veg væk. "Lad vær..." Sagde jeg sammenbidt, mens mit blik var rettet mod trægulvet. 

Spidserne af hans fingre snittede overfalden af min skulder, som om at den skulle til at holdes om - det føltes som brændende iskrystaller. Kulden fra hans fingre snurrede hele vejen ned igennem min krop. Luke tog fat omkring mine hofter. "GÅ VÆK SIGER JEG! DU SKAL IKKE RØRE MIG!" Skreg jeg op i hans ansigt, og de tåre, som enten var tørret ind eller var blevet gemt, kom tilbage på fuld knald. Jeg skubbede ham hårdt væk fra mig, så han tumlede nogle skridt bagud, men han kom igen. 

"Emma jeg er ked af det! Jeg sagde noget fucking pis, som ikke skulle være kommet ud! Jeg kan ikke trække det tilbage selvom jeg gerne vil! UNDSKYLD! Jeg kunne aldrig finde på at såre dig - det ved du! FUCK! UNDSKYLD!!" Råbte han med frustration, hvorefter han udbrød et ''ARR FUCK!'' noget i den stil. 

Jeg lod mine øjne være lukket i noget tid, inden jeg så Luke direkte i øjnene. "Vil du ikke bare godt gå?"

 

 

 

______________________

Hurtigt kapitel, men nu hvor jeg havde været lang tid om det andet

syntes jeg, at jeg lige skulle skrive lidt mere - så here you go!

 

Potatoes gonna potatoe

tesik

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...