5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28624Visninger
AA

12. ❍Fremmede drenge - hold Jer væk

 

 

❍Fremmede drenge - hold Jer væk

_____________________________

 

"Undskyld.. Jeg har glemt at slette billedet - det er min eks... Undskyld, Em," Svarede jeg ærligt, og jeg kunne se hun havde det godt med det. "Okay - hun er pæn," mumlede hun. Jeg trak på smilebåndet. "Men du er smukkere." Emma blev rød i kinderne, og smilede stort. 

 

 

#2 uger senere#

 

Emmas synsvinkel:

 

Eftersom Ashton var med i et band, skulle de øve noget musik eller noget i den retning - og det ville han have jeg skulle med til - af en eller anden grund? Så derfor var vi på vej ind i en giga bygning, med utrolig mange (grimme) statuer for, at møde de andre, som også var kommet herud, sjovt nok. 

"Jeg har aldrig forstået ideen med nøgne statuer? Hvad skal de bruges til - tilfredsstillelse? Det er jo klamt! Hvis vi skal ha' børn, Ash, bliver vi nød til at dække dem for øjnene - de skal ikke se sådan noget, kan jeg godt sige dig!" Jeg stoppede op idet Ashton gjorde det, og kiggede lidt overrasket, med et sødt smil på læberne. "Vil du gerne have børn?" Spurgte han mig om, med et smilende ansigt - ikke sådan klovne-agtig, vel - mere sådan Ashton-agtig.

"Vil du ikke?" Gav jeg ham igen. Han tyggede lidt på det, mens der fløj en sky henover solen så det blev lidt køligt. 

Jeg tog min frie hånd op på min bare arm, og prøvede at få blodomløbet igang. "Men selvfølgelig ikke nu - jeg har stadig Amy at passe. Hun er som en tumling nogle gange!" Grinede jeg lidt. Ashtons hånd gav min et lille klem, inden han forklarede, at det nok var en god ide. Men han sagde også, at han på et tidspunkt ville have en familie - ikke fordi han ikke har en, men yeah, han ville gerne danne en ny en. På et tidspunkt. 

Jeg sagde vi nok skulle til at gå ind af, da det så ud som om skyerne var en del tissetrængende. 

 

"Hey, M!" Råbte Michael, Luke og Calum i kor, da vi trådte ind i det store lokale. Det var fint pyntet med planter rundt om i hjørnerne, og havde nogle sorte lædersofaer sat i en salg åben firkant. Der var et stort vindue for enden af det hele, som fik lyset til at strømme ind i rummet. "Hva' med mig!" Råbte Ash en smule pigefornærmet over, at de ikke havde sagt hej til ham - de kan bare bedre lide mig. Bwuhahahaha! Når jeg tænker over det, passer en ond latter måske ikke til situationen? Nej det gør den ikke...

Det cutter vi lige af!

 

Ash og jeg satte os i en sofa, hvor Luke også sad. "Det er længe siden," mumlede Luke til mig, og lagde armen om mig. "Alt for længe siden!" Smilede jeg, bevidst om at Ashton kunne få vores handling til at blive noget helt andet. Han kunne tro, at vi sad og havde øjnsex(!) eller noget andet dirty. 

"Vi skal lige ind og øve lidt, Em - du kan sove lidt, hvis du har lyst? Jeg ved du ikke fik megen søvn i nat," grinede Ash flirtende, og gav mig et kindkys. Så vi lige er updated: Jeg fik næsten ingen søvn fordi mavesmerter - tante rød... Jep - vi alle elsker hende bare SÅ højt! Jeg håber du kunne høre ironien i dèt, fordi jeg hader hende virkelig meget - nok mere ned pesten! 

"Yeah, det er godt med dig! Smut I bare - jeg skal indhente noget!" 

 

Efter noget tid var de alle dasket ud af døren, og havde efterladt mig til.. Mig. Og. Mine. Fantastikske. Tanker. Jeg har faktisk fundet ud af, at hvis man tænker for meget over tingene, bliver man skør. Det vidste jeg faktisk ikke helt, men jeg ved selvfølgelig heller ikke om det er løgn? Man ved jo aldrig? Mennesker kan være manipulerende! Ved ikke hvor manipulerende kom fra, men mennesker for mig bare til at tænke på manipulerende, af en eller anden grund.

Jeg lagde mig godt til rette da jeg havde fundet mig et dejlig, lunt tæppe. Kort tid efter faldt jeg i en dyb søvn, som kostede mig, at opdage, at de var kommet tilbage. 

"Em?" - "Er hun død?" - "Niall! Det siger man ikke!" - "Av! Liam!" - "Hun ser sød ud når hun sover." - "Hold nallerne fra hende, Harry!" - "Jeg pointerede det jo bare!" - "Yeah right!" - "Louis, du skal være på min side!" - "Er du ikke enige med mig, Zayn?" - "Det udtaler jeg mig ikke om - men jo." Lød det sløret over mig. Jeg opfattede det ikke helt rigtigt. Havde det ikke været for - (noget som jeg ikke lige ved) - havde jeg troet, at det var en fra min drøm. Den handlede forresten om, at jeg løb på skøjter hen ad isen, og så lige pludselig kom Harry Potter og lavede noget magi så jeg faldt, hvorefter jeg sad på en kamel.... Weirdo! Hey! Jeg kan altså godt høre dig, indre (lækre) stemme! Det ved jeg ligesom godt? Det er derfor jeg går det. Den snak snakker vi om senere!

"Emmy?" Jeg vendte hovedet og prøvede ubevidst at gemme mig fra stemmen. 

"Yaaay! Hun er ikke død!" Stemmen tilhørte en fremmed - og det gjorde mig nervøs. Var jeg blevet kidnappet af en sindssyg mand, som også havde taget Ash til fange fordi hvis manden havde taget Ashtons kærlighed (yeah vi er almost kærester) og truet med at dræbe mig, hvis ikke han fik Ashs penge? Oh my God! Det er slemt det her! Det er virkelig slem- "Emma!" Jeg skreg forskrækket, da jeg røg ud af min trance, og opdagede, at ni fyre stod og stirrede ned på mig. "Ashton! Hvem er de!" Hviskede jeg bange nede under tæppet, som jeg havde lagt over mit hoved. "Nogle venner - kommer du og hilser på dem?" Svarede han mig, og trak lidt ned i mig tæppe - narrøv. "Nej!" Råbte jeg, med en glemt tanke om, at de stod lige ved siden af mig. Der var faktisk ret dejligt under tæppet -  det var hyggelig lunt af et tæppe at være.

"Ash, jeg tror ikke din kæreste vil hilse på os..?" Sagde en, som jeg ikke kunne få ansigt på, så det måtte også være en fremmed. 

"Vi er ikke kærester," informerede Ashton. Hurtigt trak jeg tæppet væk, så mit hår fløj op, så det derefter landede blidt på mit ansigt. "Hvad er vi så?!" Afbrød jeg lidt fornærmet. 

Ashton mødte mine øjne - smilende. Der var ikke noget at smile af, Karl Smart! "Du har aldrig sagt, at vi kærester?" Forklarede han, imens de andre drenge lavede sådan nogle "Ååååh man!" Lidt ligesom når der bliver scorret mål i fodbold - tror jeg. 

"Okay, men ved du hvad det er? Det er en dårlig undskyldning - jeg er sikker på, at en af de hersens pæne fyre eller Calum, vil køre dig hjem, jeg tager bilen." Jeg rejste mig fra den ellers så behagelige sofa, og viftede en krøl- og en lyshåret fyr væk, så jeg kunne komme igennem. 

"Hvornår har du så lige fået kørekort, unge dame?" Fuck... Det er også rigtigt. Pis ogs! 

Jeg drejede om på hælen, og klaskede bilnøglerne på brystet af den krølhåret. "Han kører mig," sagde jeg som en rigtig diva, og kunne se overraskelsen i hans grønne øjne. Krøllertten trak kort på skulderne og gik med mig, selvom Ashton sukkede højt og dybt. 

Så ku' han lære det! 

 

 

Da mig og fyren havde sat os ind, opdagede jeg, hvor pæn han egentlig var. Han havde som sagt krøller, men ikke de der proptrækkrøller, men sådan nogle lange blide brune krøller, der var lagt tilbage, så man kunne se hans pande - for hvad var der ellers at se end en pande? I don't know?

Han var iklædt et par stramme sorte jeans, og med en opsmørret lillalig ternet skjorte, med noget gult i - tror jeg. 

"Vil du slet ikke vide hvad jeg hedder?" Spurgte han mig, med et lille kækt smil. Jeg lænede mig tilbage i sædet, mens jeg stærkt koncentrerede mig om ikke at blive køresyg - for ja, det bliver jeg meget let her for tiden! ... Pisse irriterende.

"Næ, det finder jeg ikke interessant for denne stund - måske en anden go' gang?" Han udstødte et hæs grin, der ville ha' påvirket mig, hvis ikke jeg havde Ashton så meget på hjernen, som jeg nu havde. ''Du har aldrig sagt, at vi er kærester?'' - rend mig et hvis sted, han burde være selvsikker i den sag, og sige whatever han vil, men forfanden man, selvfølgelig har jeg ikke sagt det! Det er bare noget man er efterhånden som dagene skrider frem og man kysser hinanden inderligt på og i munden. 

"Men jeg vil gerne ha' at du ved det," sagde han næsten bedende, men fra førstehåndsindtrykket jeg fik af ham, tror jeg ikke at det var det han gjorde sig umage med. 

"Det vil du sikkert - drej ned her - men det gider jeg ikke." Helt ærligt, så kunne jeg jo bare kalde ham for... Perry? Ligesom Næbdyret Perry? Eller ikke. Godt, så kalder jeg ham bare for... Harold? Det minder mig om noget rodet krøllet hår - så det passer til ham. Harold. Eller også skulle du bare få ham til at sige hvad han hedder? Istedet for at fantasere? Humbuk - af en art.

"Okay, så min indre stemme fortalte mig, at jeg lige så godt kunne høre hvad du hedder, istedet for selv at finde på navne - selvom jeg kom på nogle ret gode, hvis jeg selv skal sige det." Emma? Yea? Hvorfor fortalte du ham lige, at du talte med mig - eller at jeg talte med dig? Det ved jeg ikke, jeg synes bare det måske var en vigtig information for samtalen og sammenhængen?  Hvis du siger det...

"Ikke fordi jeg synes det lyder dumt med en indre stemme, men er det ikke lidt mærkeligt?" Han kiggede over på mig, og lavede øjnene. Jep, du hørte rigtigt - han fik det til at vende i min mave (og ikke på den der pas på der kommer bræk, men den anden..) 

Jeg kiggede ud af foruden igen. "Det var ikke det jeg hentydede til, hr. Det Lyder Dumt med en Indre Stemme," slyngede jeg ud, og han gav igen et sødt hæst grin fra sig. Men Ashton er stadig i mit hoved, så der sker ikke noget med mig - jeg skal bare finde ud af hvordan i èn hulen jeg kan få ham til at ''undskylde.''

"Jeg synes det er sexet med en indre stemme," sagde han med en streg af flirt i stemmen. Bilen bremsede for det røde lys, der gjorde det klart, at man ikke skulle køre nogen steder på dens vagt. 

"Harold, jeg har en på-kanten-til-at-være-kæreste kærste - så det hjælper ikke." Haha, jeg har afvist en lækker fyr. Ups sagde jeg lækker - jeg mener under grænsen til at være Ashton-lækker. Det vil aldrig kunne ske, at nogen blev lækre end Ash - det er simpelhen umuligt. Indtil videre. Men der kommer høj sandsyndligt ikke nogen der kan overgå ham. Så yeah, vi stopper diskutionen her.

"Harold?" Sagde han overraskende, men stadig med det der bad ass'et i stemmen og øjet.

"Ja hvorfor ikke?" Jeg løftede det ene øjenbryn. 

Det gav i gip i mig, da hans ret så store hånd (men ikke så stor som Ashs) lagde sig på mit inderlår. "Vil du venligst flytte dèn?" Sagde med sammenbidte tænder - han havde tydeligvis ikke hørt det faktum, at jeg havde en nær ved og næsten kæreste på kanten.

"Den her?" Han kørte hånden længere op, så den gled ind under min forpuhlede nederdel - jeg vidste jeg skulle have taget bukser på!

"Ja - den hånd som er din, den er kommet på afveje. Vil du venligst tage den væk?" Han stoppede bilen. Jeg var hjemme!

Han tog den modvilligt væk, og slukkede bilen. "Du tror måske du skal med ind?" Sagde jeg med et grin, da han steg ud sammen med mig. 

"Tak for invitationen - det er meget venligt af dig," sagde han flabet og trykkede bilen i lås-tilstand - spade for alle pengene altså! Jeg gik op til hoveddøren, og låste mig ind - eller fyren gik også med ind. "Du kan få et glas-" "Et kys, jo tak, det ville være dejligt," afbrød han mig, med et skridt tættere på mig, så jeg blev nød til at bakke ind i væggen.  

 

 

 

________________

Nye personer :O

Vil ikke tage dem særlig meget ind i historien, 

men der skal selvfølgelig ske noget med dem -

Bwhaha... 

....

Nyt kapitel = 2 likes?

 

Fantastisk dag/aften osv. til Jer!

 

tesik

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...