5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28633Visninger
AA

9. ❍Før eller siden?

 

 

❍Før eller siden?

__________________

 

Emmas synsvinkel:

 

Hvad hvis der er sket noget med Ashton? Hvad hvis han er kørt galt? Eller nogen har slået ham ned?

Hvorfor kyssede jeg Luke? Det var jo Ash jeg kunne lide? Luke er fantastisk på så mange måder, men Ash er bare anderledes - på de bedste måder.

Scenen kørte heletiden i mit hoved;

>>"Hvad laver I?!" Jeg trak mig forskrækket fra Lukes mund. Ashton stod og kiggede rasende på os. "Ashton det.. Vi.." Stammede jeg, men stoppede igen - han havde jo set det, jeg kunne ikke finde ord. Jeg kiggede nervøst over på Luke, som så lige så overrasket ud, som en skildpadde der havde formået at få et strutskjørt på. "I kysser, ja det kan jeg se! Skal jeg gå? Så I kan få lidt privatliv? Er det det du vil ha' Emma!" Råbte Ashton. Jeg blinkede forskrækket et par gange, inden jeg rejste mig fra sengen for, at følge efter ham - forklare, undskylde, sige at det kun var ham jeg ville have...<<

Og nu er han et eller andet sted - I don't know where? - og det alt sammen min skyld! Stupid Emma!

"Der er morgenmad, hvis det skulle være?" Sagde Luke blidt, inden han satte sig op i sengen. Jeg var blevet igår og havde fået lov til at sove i en random seng - med Luke. Og bare lige for at vi alle er enige, så skete der ikke noget, og det vil der heller ikke, fordi det er Ashton, ikke Luke (selvom han er sød når han sover..).

"Danke schön," mumlede jeg, mens jeg løftede fra sengen.

Jeg hoppede sløvt ned ad trappen. Selv om det var 257. gang jeg så på min mobil, gjorde jeg det igen - Ashton havde ikke ringet tilbage. Han kunne være død? Hvad hvis han lå ude i en grøft og var ved at fryse sig ihjel?!

Panisk over ikke at vide hvad der kunne være sket, trykkede jeg hans nummer ind, og forventede en telefonsvare, som alle de andre gange.

"Hallo?" Lød en hæs stemme i røret.

"Ashton! Hvor er du? Er du okay? Jeg er så ked af hvad der skete igår! Kan du ikke komme hjem?! Hvor er du?!" Jeg begyndte ubevidst at græde som en hystade.

"Græder du?" Spurgte han overrasket og jeg kunne høre en snært af håb hans stemme.

"Selvfølgelig gør jeg det! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal undskylde - det var ikke rigtigt af mig, at gøre det imod dig, men jeg kan ikke gøre andet nu.. Jeg elsker dig Ash..." Stilhed.

Jeg ved ikke hvorfor jeg fortalte ham, at jeg elskede ham... Men yeah, sket er sket, og det måtte jo ske. For ja - jeg kan godt lide ham - like a lot!

 

 

Vi lagde på efter noget tid - han havde stadig ikke fortalt hvor han var henne eller om han kom hjem, men det må tiden bare se an - eller hvad man nu siger!

"Gider du række mig smørret?" Jeg hentyde til Calum, som sjovt nok sad ved siden af smørret - ikke sådan så smørret havde fået sin egen stol, men you know what I mean! De alle (Michael, Luke og Calum - Amy var taget hjem igår aftes) kiggede forbløffet på mig.

"Smør. Og Nutella?" Jeg nikkede med et ''dahh, selvfølgelig'' så Luke fik et lille grin på læberne. "Du skal ikke grine!" Sagde med et lille grin, og slog ham på skulderen. 

"Okay, turtelduer - gider I lige? Jeg vil gerne ha' noget at spise," mumlede Mich inden han tog en bid af brødet.  Turtelduer?  In your dreams! Jeg skal ikke rode mig ud i mere!

Der lød skrammel lyde ude fra gangen af. Jeg rejste mig, med blikket rettet mod den hvide dør, som adskilte os fra ''tingen'' ude fra gangen af. 

Jeg løb hen til døren, og stillede mig som en spion-wizard op af den. Mine fingre klemte sig imellem den lille sprække luft mellem døren, og den anden ting - er det også en dør? Det ved jeg ikke..? 

En høj krølhåret fyr skulle til at lukke døren, men blev ''angrebet'' bagfra af.... Trommer tak! Mig! Måske ikke den bedste måde, at sige det på, men jeg var simpelhen så glad for at se ham - uskadt. 

Min glæde tog overhånd. Jeg tog hans ansigt i mine hænder, og pressede mine læber mod hans. Efter det, fandt jeg ud at det slet ikke var Ashton, men en klam random fyr der i virkeligheden var  en dame... Haha, ej - det var Ash. Jeg er SÅ sjov! Nej du er ikke. 

Jo.

Nej.

Jo!

Vel er du så - og fortæl nu videre!

Ged altså!

"Jeg er så ked af det, Ash! Kan du tilgive mig?" Jeg havde sluppet hans hoved, og kiggede nu ned i gulvet. "Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan eller vil..." -

"På èn betingelse?" 

"Og hvad er det," Jeg kiggede op.

Hans øjne funklede frækt, så det gav mig myrekryb - på den gode måde.

"Kys mig?" Sagde han nervøst, men med et skævt smil på læberne. Jeg stillede mig elegant (not) på tær, og plantede et lille kys på hans dejlige, flydige, bløde, fantastiske læber.

"Det her kan jeg godt blive van til?" Smilede han. Jeg kyssede ham igen. Det kildede helt når vi kyssede. "Samme her."

 

Vi gik ind til de andre hånd i hånd. Alle virkede glade for at se Ash i god behold, på nær Luke. Han stirrede stift på vores hænder. Han rejste sig hårdt fra stolen så den væltede bagud, og ignorerede mig og Ashton da han gik forbi os. Jeg slap Ashtons hånd, men han greb fat i den igen. "Hvis du virkelig elsker mig, bliver du her."

 

 

 

______________________

Ved godt det her kapitel også er meget kort, 

men sådan bliver det lige nu ;)

 

Nyt like = nyt kapitel?

 

 

Stay Polar

 

tesik

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...