5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28686Visninger
AA

36. ❍Det strømmer

  

❍Det strømmer 

____________________

 

 

"Emma, hvad foregår der?" De lød sure i kor. Jeg vendte mig om - væk fra dem - og gik. 

Hvorfor skulle det være sådan? Hvorfor byttede lægerne prøverne om, så...så jeg sagde at...DET ER ALT FOR INDVIKLET DET HER! ... Jeg gad det ikke. Jeg gad ikke det pis mere! Enten skulle jeg lyve så mine bukser fløj, gå eller bare fortælle den grimme, anti fantastiske sandhed, så jeg ville ende med at gøre alle pisse røv sure og mig selv dum og ked af det. 

Ja. Fabelagtige kort jeg havde at vælge imellem. 

"DU GÅR INGEN VEGNE!" Det her var også ret så fabelagtigt. Ashton og Luke som råbte af mig, fordi jeg- jeg mener min fucked up hjerne havde geddet rundt i det. 

Men helt ærlig? Jeg gjorde det rigtige. Luke skulle ikke have vidst at han var - hvis han var - faren, selvom han var, som han så alligevel ikke var.

Som jeg har sagt: Det her er fucking Jesus my holy cow indviklet og noget af en hjernevridder, som jeg ikke gider at være en del af. Hvem er skreddet? Det er jeg!

Jeg standsede brat op, vendte mig om, så jeg kunne se dem i øjnene. 

Til sidst trak jeg mit sidste kort - jeg blev nødt til at sige sandheden, hvor end meget jeg så skulle brænde min røv til aske. Der var ingen anden udvej. Fuck.

De var begge oprevet, forvirret, måske kede af det? Hvert fald godt og grundige sure - på mig. Forståeligt nok, men de kunne da i det mindste prøve at høre på hvad jeg havde at sige i stedet for at begynde at råbe at jeg forfanden da skulle sige noget. 

Og det var synd for Maggie. Alt for synd. Næsten mest synd for hende - selvom hun sov tungt. 

"LUK RØVEN ASHTON!  OGS' DIG LUKE!" Og der blev stille. Endelig. Men Mags begyndte at græde og jeg begyndte at få tårer i øjnene og Ashton og Luke blev bare tavse.

"Jeg ved sgu da godt at det var forkert det jeg gjorde! Men jeg gjorde det sgu også af en fucking go' grund!" Det havde jeg nær glemt. Grunden. Det hele startede med at Luke kyssede mig... "Hvis du vidste hvorfor! Hvis du vidste hvad han har gjort, så vil du sgu nok være glad for at jeg har gjort det som jeg nu fucking har gjort!!" 

Det kom nogle anklagende fingre på Luke, må jeg sige. Og nogle dræbende blikke. Men alt var fortjent. Og jeg mener alt.

Det hele var et rent spektakel. Maggie hylede, som om Jorden var ved at gå under, jeg kunne ikke tænke klart, med al den vrede og alle de følelser som lå klemt i mig. Ashton havde jeg aldrig set så frustreret, og Luke... Ja, han var sikkert også vred, men hans ansigtsudtryk var stumt. Helt tom. Hans øjne havde ingen glød. Hans vejrtrækning langsommere og tungere end det normale. 

"Det er ligemeget hvad han gjorde," sagde Ashton i et nu roligere toneleje, dog stadig hårdt. "Du løj overfor mig? Fordi det ikke lige passede med at Luke var faren! Hvorfor sagde du det ikke bare som det var?" Oh God, altså! Havde han slet ikke hørt efter. Du havde ikke sagt noget. Men det er så derfor jeg ville sige det.

"Fordi jeg ikke ville såre dig, Ashton. Fordi jeg ikke ville ødelægge dig og Lukes venskab. Fordi det her skulle være vores barn." Dybe vejrtrækninger, Emma. 

"Hvad er der sket? Siden du eller det eller Luke eller hvem fuck det nu kan være, ødelægge det?! Og sig sandheden...jeg gider ikke flere løgne," sukkede han. Han var egentlig ret hurtig til at falde til ro, til at gide at høre på mig? Var det ikke lidt unormalt? Jeg ville sgu være sur i flere dage. Men Ashton, næ, kun nogle minutter. (Han må ha' fået endnu èn superpowerkraft)

Maggie var ved at blive tung at holde på, selvom hun var så lille. Mine arme syrede ekstremt meget. Jesus, jeg måtte starte til træning eller sådan noget, så der kunne komme nogen stærke muller på min spagettiarme. 

"Først går vi ind med hende her," sagde jeg - en smule trist. 

Ingen af dem sagde imod, og da vi kom tilbage til de andre, som så utrolig forvirret ud, ville de vide hvad der skete, men jeg sagde ikke noget, kun da jeg spurgte om de ikke kunne se til Maggie. 

Luke gik med - men det havde han også bare at gøre, han var skylden til stort set det hele. Sådan cirka i hvert fald.

Ashton sagde noget til de andre inden han gik med ud.

Vi fandt et rum, som vi måtte bruge, og som var tomt. 

Jeg satte mig i en gyselig blå stol. Det samme gjorde Ashton og Luke. Luke ved siden af mig, Ashton overfor. Det var som de gange man var til skolehjemsamtaler. Forfærdeligt.

Jeg sukkede højlydt - jeg var nok den som skulle starte tornadoen, selvom det er lidt svært selv at starte en tornado... Men you know what I mean...

"Luke.. Mig og-" hvordan skulle jeg forklare det for ham? 

"Har du følelser for ham?" Lød det fra Ash. Han var sur. Han var blevet sur igen. Men havde jeg virkelig troet, at jeg kunne undgå at han blev vred?

"Stop med at se ud som det er Emma, som er den onde, Ashton - det er mig du skal være sur på. Det var mig, som gjorde det, så det er mig du skal være sur på - ikke hende." Luke? Hans stemme havde aldrig været så dyb, så troende. Både Ashton og jeg blev forskrækket. Ashton nået mindre end mig, men hvem tæller i de situationer? Når ja, mange...

"Luk, Luke." Ashtons stemme kom i samme tonefald. Okay, han har officielt lige fået trukket hans superpowerkraft tilbage igen. Han var godt sur over det hele. 

"Emma har du følelser for ham?!" Jeg sank en klump - af tre grunde. Den ene: Fordi Ashton kiggede på Luke med øjne der kunne dræbe. Anden var fordi jeg blev bange for Ashton, med den stemme han på få sekunder havde påtaget sig. Og sidst men ikke mindst, fordi jeg vidste hvad han ikke ville høre, hvilket burde gøre svaret nemt at svare på, men nej. Ikke det mindste.

Havde jeg stadig følelser for Luke efter alt det han havde gjort? Alt det vi havde været igennem? 

 

 

_______________________

Det her kommer til at være èt af de sidste kapitler i  denne FF...
Måske bliver det næste, det sidste...(?) 

 

Men jeg må smutte - jeg skal have varm kakao og nybagte føzzdagsboller\(◕‿◕)/

 

tesik

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...