5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28631Visninger
AA

31. ❍Det er jo derfor, dobbeltseng

 

❍Det er jo derfor, dobbeltseng

_______________________________

 

 

Som tingene stod an, kom verden på ingen måde til at se lyserød ud foreløbig. Og det var takket være min - dengang - manglende sans for; hold nallerne væk fra Luke. Ikke nok med at jeg, som kommende mor, skulle lyve overfor alle, fordi jeg stærk havde besluttet mig for at Ashton var og forblev faren til barnet, så skulle en hvis person, som jeg havde lidt svært ved at stole på, også være indblandet i min plan, som hed - hvis det ikke er for indlysende - : Benægt at Luke er faren. Men der var allerede gået nogle dage, og Harry havde ikke fortalt noget. Ashton var blevet overlykkelig over at det var "hans" barn, og Luke...ja, ham havde jeg ikke fortalt noget til. Hans forbandet sugemærke var faktisk også ved at gå i sig selv, og for hver dag der gik, hvor det blev mindre synligt, blev min vrede overfor ham også mindre. Men fordi jeg stadig var sur på ham, da jeg fortalte Ashton det, bad jeg også Ashton om ikke at sige det til de andre drenge før jeg var klar. I starten tøvede han lidt, fordi han ville jo selvfølgelig gerne sprede de glade nyheder om at det virkelig var hans barn, men til sidst kyssede han bare min pande og sagde "okay, skat, vi venter til du er klar." Og så blev jeg glad og vi endte med at lave noget dejligt mad, som selvfølgelig blev spist hurtigt, fordi jeg godt kan lide mad.

Men nu var dagene så småt gået, og som sagt var min vrede mod Luke sunket i jorden. Det kunne Ashton mærke (har ingen anelse om hvordan - han havde sikkert også skaffet sige nogle wizard superkræfter..?) så derfor spurgte han mig om det ikke var tid til at sige det til dem, også fordi de jo var bedstevenner allesammen og Ashton var så glad over det, så han ville jo selvfølgelig, som sagt, gerne dele sin glæde med dem. Men så kom jeg til at tænke på Luke, og hvordan han ville reagere på det. Men så lod jeg det passere, fordi hvad skulle det gøre godt for? Jeg glædede mig rent faktisk til at se hans ansigtsudtryk når han fik at vide at det ikke var hans barn. Han havde fortjent den følelse, som jeg håbede på han ville få når han hørte det, efter alle de ting han havde gjort. Men igen; tingene så ikke lyserøde ud - jeg glædede mig bare til at få hr. Prinsesse ud ad maven.

 

 

 

 

"Skal de komme her over eller..?" Ashton stod med hans telefon lænet op ad dørkarmen, og så faktisk ret lækker ud i hans stramme jeans.

"Det må du om?" Jeg foldede det sidste vasketøj sammen og kyssede ham på kinden på vej ud ad vaskerummet eller nok nærmere brykkerset, selvom jeg ikke kender forskel på de to dele...

Pyt med det, det går jorden vel ikke under af?

"Så siger jeg at de skal komme her." Han smilede, mens hans øjne stadig var rettet mod mig.

Det var vel fint nok at de kom her?

"Emma?" Jeg vendte mig om mod Ashton.

"Jeg tænkte på, nu hvor vi skal have et barn, der er jo meget arbejde i det- ej det lød dumt." Han tog min ene hånd, med et nervøst smil. "Når den-" "hr. Prinsesse," smilede jeg rettende. Han fortsatte: "hr. Prinsesse, ja, når hr. Prinsesse kommer til verden, så skal han hun, tænkte jeg, jo. ... Jeg vil gerne være en god far, men jeg føler ikke jeg kan blive det hvis vi ikke bor sammen... Jeg mener, jeg vil gerne være sammen med dig heletiden, mens det hele sker. Jeg ved ikke om det er helt på månen, men vi skal have et barn og vi bor ikke engang sammen?" Han tog en dyb indånding. Det lød som om han havde tænkt på det i lang tid, hvilket gjorde mig glad - på en måde.

Jeg kiggede i hans øjne. Det gjorde jeg i lang tid. Jeg drømte mig helt væk i hans øjne, og vågnede først da han nervøst sagde mit navn.

"Er det for tidligt? Selvfølgelig er det for tidligt! Hvor er jeg dum at tænke at vi allerede kunne flytte sammen. Det-" "Ashton!" Han tiede og gned, med sin anden hånd, i sine øjne, der så ud som om de havde samlet tårer i øjenkrogene. Ashton kiggede med røde øjne ind i mine.

"Så er det godt at vi købte den der dobbeltseng, hva'?" Jeg strakte mig og gav ham et tantekys på munden, inden jeg så ham bryde ud i et kæmpe smil.

"Mener du det? Er du helt sikker?" Spurgte han, stadig med et stort smil.

"Ellers skulle vi bare bruge tid på at finde en seng nu, og jeg gider virkelig ikke bruge så mange timer som sidste gang, så ja, jeg er sikker."

"Jeg. Elsker. Dig. Så. Meget. Emma. Wate," kyssede han mig, så jeg smilede som en idiot mens kyssene foregik.

"Hørte du det? Vi skal være en stor familie nu." Ashton sad begejstret på hug foran min mave og snakkede til den. Mærkelig af ham at tale til min mav- nårrrh! Han snakkede til hr. Prinsesse! Haha... Der tænkte jeg mig ikke lige om.

Ashtons hænder holdte om min mave og kyssede den så, hvorefter han igen kyssede mig. Hvor dejlig har man lov at være.

 

 

"Men drengene kommer så nu?" Ashton nikkede, efter han havde smidt sig yndefuldt i sofaen med fjernbetjeningen i hånden. "Jep, så du må hellere se at få noget mere tøj på, selvom du ser ret lækker ud, kun iført underbukser og trøje," smilede han flirtende. Jeg lavede en grimasse og fandt vejen ind til soveværelset, så jeg kunne finde noget passende tøj til den kommende dag - forresten var klokken 10.39.

 

 

 

 

__________________

 

Mere??:3

 

Det tog noget id at få mig taget sammen til at skrive, men nu er det gjort og jeg er glad, som jeg håber også du er;))

 

Jeg kan ikke love om jeg vil få tid til at skrive mere, men ind imellem vil jeg nok kunne finde tid(◕‿◕)

 

Du må gerne like, hvis du har tid og overskud :p

 

Ha' det pingvinsk godt og super fantastisk!

tesik

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...