5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28697Visninger
AA

7. ❍Den ukendte Pige græder

 

 

❍Den ukendte Pige græder

__________________

 

Lige så snart Amy havde stoppet bilen, steg jeg vredt ud, og løb op til hoveddøren. Du spørg nok hvordan jeg kunne vide hvor vi skulle hen? Jo ser du; jeg ringede til Michael og spurgte, men han var ikke meget for at fortælle det, så jeg sagde, at hvis han fortalte det, fik han lov til at møde Amy - som han jo alligevel skulle - I am so smart! 

Jeg kiggede hastigt på døren og fandt dørklokken. Første gang skete der ikke noget. Ved anden gang kom Amy, men der skete stadig ikke noget. Jeg blev irriteret - jeg skulle have svar nu! Fem tryk i træk på dørklokken fik døren til at gå op - wizard me!

Det var Michael der åbnede. Han stoppede mig da jeg bare trådte ind. "Det er vist ikke en særlig god ide-" og så begyndte Amy at skrige - hun havde fundet ud af hvem Michael egentlig var - hun er langsom opfattende, men det er derfor jeg elsker hende (så kan jeg nemlig snyde i kalaha). Amy klarede Mich for mig så jeg kunne komme forbi.

Da jeg kom ind lød der høje mørke stemmer inde fra stuen af. 

"Hvad er der galt med jer! Der skete jo ikke noget!" Stemmen lød bekendt - den lød som Ashtons. Jeg gik længere ned af gangen, men stoppede foran en halvt lukket dør. De stod derinde. Jeg havde lyst til at brase ind for, at råbe om hvad fanden de alle havde gang i, og hvorfor jeg var over det hele på internettet. Men jeg blev bare stående.

"Der skete noget(!) det kan du selv se på billederne!" Råbte en som kunne være Luke tilbage.  Jeg tog min mobil op af lommen og tjekkede alle billederne af os på Twitter. 

//Hvem er pigen-

//Ashton og den ukendte pige - hvad mon der foregår?-

//Hed biltur, var Ash?

Alt sådan noget stod der med billeder der passede til. Tårene begyndte at presse på uden nogen grund - hvorfor græd jeg? Mit ansigt var ikke sløret på billederne, så man kunne tydeligt se at det var mig. Det var nok også derfor Amy vidste det... En dråbe gled ned ad min kind. Jeg tværrede den hurtig ud, da jeg ikke skulle græde. 

Amy stod stadig klæbende op af Michael, men det så ud til at han kunne lide det - selvfølgelig. 

"Og hvad hvis der så skete noget, hvad betyder det for dig?!" "Hey, hey, heey! Ash! Sæt dig ned, det skal nok gå," Det var Calum. Døren åbnede sig ved siden af mig. Luke smækkede døren i. Han så sur ud, men da han opdagede mig, blev han roligere. "Je-jeg," stammede jeg, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige til mit forsvar. Luke trak mig ind til ham. "Du skal ikke græde," hviskede han mod mit hår. Han kørte hans hånd igennem mit hår. "Hvorfor er jeg over det hele?" Græd jeg mod hans skulder. 

 

 

Luke havde ført mig op på et værelse - jeg stadig ikke hvem jeg er hjemme hos? 

"Hvordan har du det - med det hele?" Mumlede Luke mod min kind. Jeg sad mellem hans ben i sengen, med hans arme om mig. "Jeg ved det ikke helt, hvis jeg skal være ærlig? I realiteten kan jeg faktisk ikke lide mig selv... Det sådan lidt øv. Hvordan kan i holde det ud?" Han trak på skulderne; "jeg ved det ikke." 

Gad vide hvor Amy er? 

"Hvad tænker du på, Emmy?" Hun er nok nede hos Mich?

Jeg sad og legede med Lukes fingre. "Hvordan jeg bliver Emma, og ikke ''Den ukendte Pige'' - hvordan dine fingre kan være så bløde, og hvor Amy er henne?" 

 

 

Ashtons synsvinkel

 

Jeg var ikke bare sur - jeg var vred. Luke sad oppe på værelset med Emma, og hvem ved ikke hvad de laver? Hele natten havde jeg haft hende ved min side, og ikke engang dèr skete der noget.. Ingenting. Kun snork snork snork.. snork. 

"Så hvad er din plan, Ashton? M var tydeligvis vred over det.." Det var Amy, Emmas bedste veninde - jeg ved faktisk ikke hvordan hun er kommet ind? "Hvor vred?" Spurgte jeg bare. Jeg havde ikke nået at se M inden Luke havde taget hende med op på værelset, det var kun fordi Michael kom ind med Amy, at jeg fandt ud af det. 

"Ret vred, hvis jeg kender hende ret," sagde hun og satte sig i sofaen. Jeg sukkede højlydt. Calum lagde en arm om mig og sagde at det nok skulle gå, men hvad vidste han til det? De sidder sikkert og kysser og alt muligt andet som jeg helst ikke vil tænke på. Emma var min, ikke bogstaveligtalt, men you know. Jeg kunne lide hende - ret meget, og nu var det hele næsten ødelagt på grund af billederne af os... Arr, fuck altså! 

Jeg rejste mig fra sofaen og gik mod trapperne til ovenpå. "Ash, hvad laver du?" Råbte Calum, mens jeg var halvejs oppe. Luke måtte ikke- "Hvad laver I!?" Råbte jeg da jeg trådte ind i værelset. Emma trak sig for Luke og kiggede såret på mig. Hvorfor såret?

"Ashton det.. Vi.." Hun stoppede sig selv og kiggede over på Luke. "I kysser, ja det kan jeg se! Skal jeg gå? Så I kan få lidt privatliv? Er det det du vil ha', Emma!" 

 

 

 

_______________

Here we go!

Endnu et kapitel!
 

Tak for de +250 visninger, 

10 likes og

20 favoriseringer! :)
(og søde kommentarer - bliv endelig ved ;))

Haha

Adiós amigos

tesik


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...