5SOS | Wherever you are

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 feb. 2016
  • Status: Igang
Emma Wate begår aldrig fejl - det gjorde hun i hvert fald ikke indtil den dag, hvor hun forvirret stødte ind i Ashton Irwin fra bandet; 5 Seconds of Summer.

130Likes
142Kommentarer
28624Visninger
AA

18. ❍Baby explanation

 

❍Baby explanation

______________________

 

Emmas synsvinkel:

 

Hvad? Hvad snakker han om? 

Jeg åbnede munden for at spørgere hvad der foregik, men jeg kunne ikke finde ordene. "Vi vil skulle tage nogle ekstra prøver for at se om barnet er okay, hvis vi skal være sikre i sagen, men der er en stor chance for, at den har det godt," svarede lægen. Jeg lå næsten mundlam. Ashton nikkede stille, og kiggede på mig. Han tog min hånd, og smilede stille, imens lægen gik ud. "Jeg ved ikke hvordan det er sket, eller hvornår det er sket, men da du blev indlagt tog de nogle prøver... og fandt ud af at du er gravid - vi skal have en baby, Em." Du kunne ikke være muligt? Ashton svarede på mit spørgsmål. Han mente heller ikke selv, at det kunne være muligt, men nu var det sket, og vi måtte bare tage det som det kom - sagde han. Men det kunne han sagtens sige, han kunne jo bare skride fra mig efter vi havde fået barnet eller imens - og hvad skulle der så ske med os? 

Det hele var så overvældende. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, men det blev til det første - jeg begyndte at græde. Om det var af glæde håber jeg eller også var det bare chokket over at få af vide, at man skulle være forældre?

Ashton satte sig op i sengen hos mig, og kyssede min pande blidt, inden han sagde: "Jeg er her for dig - ligemeget hvad, og vi skal have det barn. Men jeg tror du bliver nødt til at tage hjem før tid, det ville ikke være godt for dig - eller barnet - at blive på bussen." Han sagde det sidste meget nedtrykt. Jeg tror jeg så ligesådan ud, for Ashton klemte mig længere ind til ham og kyssede mig igen. 

 

 

Efter nogle prøver og svar om at babyen havde det fint, og at jeg åbenbart var længere henne end Ash og jeg havde troet, blev jeg udskrevet fra hospitalet, og Ashton og jeg tog tilbage i bussen.

Det viste sig, at det var Louis der havde gjort mig forskrækket. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige til det, selvom jeg heller ikke kunne, men sket var sket - det var jo ikke fordi han prøvede at gøre det med vilje? Det håber jeg hvert fald ikke...

"Vi kommer tilbage om to timer - bare skriv hvis der er noget, og prøv at lad vær med at gå ud idag, søde," sagde Ashton, og mødte min mund. Jeg nikkede og kyssede ham igen. 

Luke krammede mig også inden de gik - Michael og Calum var alt for fissefornemme. 

 

Som Ashton havde bedt mig om, blev jeg i bussen. Selvom jeg havde skrevet med Amy, og hun havde nær grædt, da jeg skrev at jeg ikke rigtig kunne tale, fordi jeg var faldet... Jeg sagde ikke at jeg var gravid. Det ville blive alt for svært for mig at forklare det på skrift, så det måtte jeg fortælle når jeg havde lært nogle flere ord, og det kunne blive til sætninger. 

 

 

Efter nogle dage var jeg allerede blevet god til at tale igen. Jeg havde brugt meget tid med en dame, som skulle øve ord med mig, når drengene enten var på scenen eller til lydprøver. Når damen - Kelly - ikke var der, snakkede, især Luke, konstant med mig. Nogle gange var det irriterende, fordi jeg skulle bruge kræfter på at finde ordene, og fordi jeg mange gange skulle sige den samme sætning flere gange, men det havde hjulpet - en del. 

"Èn gang til, M," sagde Michael. Jeg vidste han syntes det var kedeligt, men det var hans tur til at øve med mig. "Jeg er... su-l-t-en." Jeg sad med nogle små kort hvor der stod hvad jeg skulle sige - ellers ville vi ikke være kommet særlig langt, vores fantasi rækker ikke langt mere end en tommelfinger. "Prøv èn gang til: Jeg er sulten." - "Michael, jeg er sul-ten." For det var jeg. Jeg havde lyst til mad, om det var fordi jeg var gravid, tror jeg ikke - jeg tror bare det var fordi jeg var mig. Jep.

"Prøv at sige den flydende - ikke i stavelser, du kan-" "arr!" Jeg rejste mig op, og gjorde min vej hen til skålen af frugt. "Jeg er SULTEN!" Calum og Luke begyndte at grine. "Jeg tror Mickey har lært dig nok for idag, eller hvad?" Sagde Ashton og krammede mig bagfra. Jeg kyssede ham på kinden inden jeg tog endnu en bid af det røde saftige æble. 

 

 

Som Ashton havde sagt, blev jeg nødt til at tage hjem før turen sluttede. Det var dog ikke med min bedste vilje jeg havde sat min rumpæt i flysædet, og fløjet hele vejen hjem for, at jeg kunne kaste op der... istedet for i bussen...

Jeg savnede Ashton - og Luke, og Calum, og Michael. Men mest Ash. Selvom der kun var gået en uge, føltes det som år. Ikke nok med at jeg stadig skulle øve de forbandede sætninger og ord, savnede jeg Ash à H til, mens jeg bare gik rundt derhjemme, med Amy ved min side, og lignede en hjemløs gravid zombie, med for lidt makeup på... 

Femte måned... Det kunne ses nu - hvis jeg ikke havde alt for løst tøj på. Det var for nogle uger siden, Ashton bekendtgjorde, at vi skulle have et barn, da jeg var ved at blive godt træt af kæmpe sweatshirts. I starten havde jeg været lidt (meget) nervøs - vi var jo på så mange måder for unge, og ja... alt for unge!.. Og hvad hvis Ashton bare skred? Eller gik hen og dødede? Okay det skal jeg bare lade vær med at tænke på!

Men nu havde Ashton virkelig prøvet at forklare mig, at det hele nok skulle gå, at han elskede mig og aldrig ville gå fra mig. Og så forklarede han mig også, at det var fuldkommen ligemeget med at vi var for unge, fordi det betød ingenting. 

Sååå nu går jeg bare herhjemme, med Amy - fordi hun er så dejlig, og fordi hun havde insisteret på det lige siden jeg kom hjem uden varsel og fortalte hvorfor - og savnede Ash og brækkede mig konstant - overdrivelse fremmer forståelse. Så ja, jeg var ved at dø sådan cirka. Hvor jeg bare elsker det! ... Jeg håber du forstod at det var ironisk, fordi det var det.

 

 

 

_____________________

Et ret så meget kedeligt kapitel,

men har mistet gejsten på en måde.

MEN, den skal nok komme igen :-B

 

*De næste kapitler vil nok blive lidt hurtige i handlingen..*

 

Qnuzzer

tesik

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...