Bend or Break

Jeg vidste, at denne dag ville komme før eller siden. Jeg vidste, at han en dag ville komme tilbage, og jeg ville ikke være i stand til at forlade ham. Så her er jeg igen; suget tilbage ind i en verden af ​​Niall Horan. Men denne gang med al den kærlighed, vi havde engang r nu erstattet med had.

3Likes
0Kommentarer
140Visninger
AA

2. Chapter 2

" Jeg har Også hørt, at han var på vej tilbage til Mullingar et stykke tid," hun fortsatte. "Ledelsen fortalte ham, at han har brug for at få tyr på sin væremåde ellers er han ude." 

"Vent, hvad mener du?" Det ser ud til at være min favorit sætning i dag. 

"ude. Som i ude af bandet! " Lad mig fortælle dig noget om Charlotte: hun er totalt fan af one direction. nej faktisk en directioner. Hun ved stort set alt der er at vide om dem. hvis du har Behov for at vide hvor de er, eller hvor de er på vej hen så skal du gå til Charlotte

"Så hvad sker der nu? hvornår kommer han tilbage? "Jeg var bange for hendes svar. Hvad hvis der ikke var tid nok for mig til at komme ud herfra?

"Jeg ved det ikke rigtigt." Hun trak på skuldrene. Godt, måske jeg har tid nok til at undslippe. Hun fortsatte: "Engang snart tror jeg." 

"Åh," var alt, jeg kunne sige, før min telefon vibrerede i min lomme. 

Hun vendte tilbage til kassen imens jeg tog opkaldet fra min mor. 

"jeg er på vej," Jeg tog posen med kagerne. "vi ses snart, okay?" 

Jeg gik ned ad den næsten tomme gade Niall var ikke sådan, var han? Han ville aldrig blive involveret med narkotika og blive en alkoholiker.

 

***

 

Min mor skyndte sig at skifte tøj, så snart jeg kom hjem. Jeg skiftede også mit dovne tøj til noget mere passende. 

Så her var jeg, siddende ved middagsbordet ventende på vores gæster. Hvem dælen de end er, så er de en halv time forsinket. Min mave knurrede og jeg var torturerrede  mig selv ved at sidde foran maden. 

"De er her!" Min mor hvinede. Hun havde stået der i den sidste halve time som et lille barn der ventede på en isbil til at blive vist på hendes gade. 

Jeg stod op fra hvor jeg sad og langsomt gjorde min vej ud af køkkenet. Da jeg langsomt men sikkert gjorde min vej til hoveddøren (jeg mener, de fik mig til at vente på min mad, så vil jeg lade dem vente på mig til at hilse på dem) Jeg hørte hoveddøren åben og irratation blev udvekslet med spænding.

"Sarah, skynd dig!" Min mor råbte til mig. Jeg slap det langsomme tempo og gik  en normal persons tempo.

Sarah, det har været alt for lang tid siden!" Jeg var pludselig opslugt i et stramt knus. Jeg gav et tøvende kram tilbage, "Jeg har savnet at snakke med dig!" 

"Åh Maura, vi har savnet at snakke med dig!" Min mor sagde det  leende. Maura trak sig tilbage fra omfavnelsen og holdt mig i armslængde som om at hun forsøgte at studere mig. 

Vent Maura? 

Jeg smilede til hende akavet. "Hvad bringer dig her i aften?" 

"Åh, du ved! Jeg savnede bare at se dit smukke ansigt hele tiden. "
"Åh," mumlede jeg. 

"Ooh!" Hun pippede pludseligt op. "Jeg bragte en lille overraskelse med mig!" 

Åh Gud, jeg hader overraskelser. Jeg hader ikke at vide hvad der sker. Der er intet værre end overraskelser. Nå måske en zombie apokalypse, men jeg tvivler på, at det kunne ske.

"Niall, skynd dig!" Hun kaldte ud af døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...