Illiana Inisdatter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Man skal respektere Guderne. Dette er Illiana udmærket klar over, men fordi hendes familie sulter, vælger hun alligevel at trodse dem og stjæle fra deres Hus. Noget der kan koste hende livet. Da hun bliver opdaget, får hun en sidste chance for at redde sin families ære og måske også deres liv. Shalien, Gudernes talsmand, sender hendes ud på en umulig opgave; hun skal sætte en stopper for den faldne gud, Lucrests, planer om at vende menneskene fra de andre Guder. Men hvordan skal en ubetydelig pige kunne bringe en tidligere Gud til fald? Og har hun andre muligheder end at forsøge, hvis det handler om mere end blot hende selv?

10Likes
1Kommentarer
702Visninger
AA

8. Kapitel 8

Da Illiana vågnede, holdt hun længe øjnene lukkede. En svag hovedpine rumsterede dybt i hendes hoved, men den var til at leve med. Hun kunne mærke, at hun befandt sig i en seng af en slags, og den var meget blødere end den, hun var vant til hjemme i det lille hus, hun havde boet i hele sit liv. I stedet for et groft lagen, kunne hun under sine fingre mærke et underlag, der var glat som den silke, der kun var at finde i Gudernes templer.

        En svag duft af blomster fyldte hendes næse, og hun havde en fornemmelse af, at den kom fra stoffet, der var lagt hen over hende. Det var for blødt og behageligt til at være et tæppe. Længe lå hun blot og nød den rare følelse mod hende hud, men til sidst var hun nødt til at lade sine øjne glide op. Lyset i rummet var dæmpet, så det skar ikke i hendes øjne, men alligevel kunne hun ikke lade være at blinke, da hun så sig omkring. Hun havde ingen anelse om, hvor hun befandt sig.

        Hun forsøgte at sætte sig op, men i samme øjeblik hun bevægede sig for meget, føltes det som om, nogen drejede en kniv rundt i hendes hjerne. Med et gisp tog hun hånden op til sit hoved, som hun lagde tilbage på puden. Med lukkede øjne prøvede hun at huske, hvordan hun var endt i denne seng, men hendes minder føltes som en mudret sump, der var dækket af tåge.

        Lyden af forsigtige skridt nåede Illianas øre, og endnu engang lod hun øjnene glide op. Hun huskede svagt, at nogen havde været hos hende, da hun var vågnet tidligere. Personen stoppede op ikke langt fra sengen, og Illiana forsøgte igen at kæmpe sig op i siddende stilling. Hovedpinen væltede igen ind over hende, og det sortnede for hendes blik.

        Et sæt blide hænder greb om hende og hjalp hende med at komme op at side med ryggen mod væggen. Illianas hånd fandt hendes pande, og hun lod den glide ned over sine øjne. Hun blinkede et par gange og fik øje på pigen, der stod ikke så langt fra hende.

        Hun så ikke ud til at være meget ældre end Illiana selv. Hendes mørke hår gik hende til hofterne og var helt glat. Øjnene skinnede til Illiana i halvmørke.

        Pigen vendte sig mod det lille bord ved siden af sengen, hvor hun opvred en klud i en skål med vand.

        ”Hvordan har du det?” Pigen havde en rar og behagelig stemme, som på ingen måde kom i konflikt med Illianas hovedpine. Hun kom hen til Illiana og lod kluden glide over hendes pande.

        ”Bedre,” forsøge Illiana at svare, men lyden kom knapt nok over hende læber. Hendes mund føltes helt udtørret. Pigen rejse sig blot og gik ud af døren. Kort tid efter kom hun tilbage med et krus. Væsken duftede sjovt, men ikke på en dårlig måde, og Illiana løftede kruset til læberne med svagt rystende hænder. En behagelig smag bredte sig over hendes smagsløg, og det var en dejlig fornemmelse at lade væsken glide gennem svælget. Som om hun virkelig havde været helt udtørret. Hun rømmede sig.

        ”Hvor er jeg?” Pigen sendte hende et trist smil og pegede på Illiana. Først forstod hun ikke, hvad pigen mente, men så gik det op for hende, at det var hendes håndled, der blev hentydet til. Hun løftede hænderne og fik øje på de to røde streger, der prydede hendes lyse hud. En på hvert håndled.

        ”Du husker slet ingenting?” Pigen talte stille, da hun satte sig på sengens kant ved siden af Illiana, der rystede langsomt på hovedet. Hvis hun gjorde for hurtigere bevægelser med det, gjorde det ondt. Pigen betragtede hende nøje, inden hun rejste sig og endnu engang gik hen til det lille bord. Da hun kom tilbage gav hun først den nyopvredne klud til Illiana, der selv trykkede den mod panden. Hun vidste ikke, om det gjorde den store forskel, men hvis pigen mente, at det var god idé, var der vel ingen grund til at lade være.

        Derefter rakte pigen hende endnu en ting. Illiana vendte den lille trækanin i hænderne og ud af tågen dukkede en række velkendte personer frem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...