Illiana Inisdatter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Man skal respektere Guderne. Dette er Illiana udmærket klar over, men fordi hendes familie sulter, vælger hun alligevel at trodse dem og stjæle fra deres Hus. Noget der kan koste hende livet. Da hun bliver opdaget, får hun en sidste chance for at redde sin families ære og måske også deres liv. Shalien, Gudernes talsmand, sender hendes ud på en umulig opgave; hun skal sætte en stopper for den faldne gud, Lucrests, planer om at vende menneskene fra de andre Guder. Men hvordan skal en ubetydelig pige kunne bringe en tidligere Gud til fald? Og har hun andre muligheder end at forsøge, hvis det handler om mere end blot hende selv?

10Likes
1Kommentarer
709Visninger
AA

3. Kapitel 3

Der var mørk og stille mellem de små huse, da Illiana fandt vej mellem dem. Hun nåede bakken og dermed udkanten af det, der udgjorde landsbyen. Som alle andre nætter kunne der lige skimtes lys i Gudernes Hus, der var hævet over byen. Vokslysene brændte altid lystigt, og man sagde, at det var for at gøre det nemmere for Shalien at komme i kontakt med Guderne og omvendt.

        Hun blev stående for foden af bakken og betragtede vinduernes flakkende lys, mens en kølig nattebrise legede med hendes hår, kærtegnede hendes ansigt. Hun havde en stærk følelse af, at hun aldrig ville få dette syn at se igen. At dette ville blive den sidste gang, hun gik fra sit eget hjem til Gudernes. Også selvom denne var en smule anderledes end de tidligere.

        Hun flyttede endnu engang taskens strop længere op på skulderen. Det var ikke fordi, den var tæt på at glide ned, men hun kunne lige så godt komme det i forkøbet. Derefter begyndte hun turen op, for første gang midt om natten.

        På trods af mørket sørgede hun for at lægge ekstra godt mærke til alt omkring sig. Hver en lille detalje, der ellers ikke plejede at betyde noget i hendes hverdag.

        Da hun nåede bygningen, vendte hun sig rundt for at se ned på den by, der havde udgjort hendes hjem hele hendes liv. Hun var ofte kommet på markedet i den nærmeste by, men ellers var dette lille udpluk af verden stort set alt, hun kendte.

        Der var mørkt både i og mellem husene, der var intet af det sædvanlige liv, som hun ellers gerne ville have set en enkelt gang mere, inden hun indgik denne aftale med Shalienen. Men sådan kunne hun vel tænke om alt, og derfor tvang hun blikket fra udsigten og skubbede i stedet døren op ind til Gudernes Hus.

        Hun havde aldrig før været der om natten. Meget enkelt fordi det ikke ansås for respektabelt, hvis ikke man havde en grund.

        Vokslysene var placeret rundt i vinduskarmene som det eneste ud over et af større størrelse, der befandt sig på alteret. Ved siden af det ventede Shalienen med korslagte arme. Hun stoppede op i passende afstand og bøjede hovedet til hilsen. Hun bed tænderne sammen og huskede sig selv på kun at tale, når hun blev bedt om det.

        ”Det er ikke meget sådan en betydningsløs tøs som dig kan tilbyde Guderne,” lød det tørt fra den høje mand, hvis ansigt lå fuldstændigt i skygger. Halskædens perler reflekterede svagt vokslysenes flammer.

        Illiana bed sig indvendigt i munden, så hun ikke ville komme til at svare igen. Det havde altid været en af hendes svagheder. Hun var dårlig til at tie, når det var bedst for hende selv. Hun havde altid haft svært ved at finde sig i ting, hun ikke fandt retfærdige.

        ”Vil du gøre hvad som helst, for at Guderne skal skåne din familie?” Illiana nikkede sammenbidt, inden hun rømmede sig for at svare ham:

        ”Ja, det vil jeg.”

        ”Også selvom det ville koste dig dit liv?” Hun nikkede igen. Som hun allerede havde konkluderet, var denne aftale den eneste mulighed for, at i det mindste en del af hendes familie kunne slippe fra hendes ugerninger med livet i behold. Hvis hun nægtede at gøre, hvad Shalienen bad hende om, ville det koste hende livet alligevel.

        ”Du kender historien om Den Faldne, ikke sandt?” For tredje gang måtte Illiana nikke. Det var en historie, hun havde fået fortalt mange gange. Lige som så mange andre. Historien om hvordan begær og ondskab kunne forvilde selv de mægtige Guder. Det var derfor, at det var så vigtigt, at man gjorde, hvad der var rigtigt. Man måtte ikke lade sig vildlede, for det var, hvad Lucrest ønskede. Guden der faldt, fordi han ikke ville dele magten med de andre Guder, men i stedet styre hele verden selv.

        ”I mange århundrede har han ikke voldt de store problemer, men dette har ændret sig, og Guderne kan ikke længere ignorere ham.” Endnu engang lød Shalien dyster, og uden helt at vide hvorfor fik Illiana gåsehud. De kravlede op ad hendes arme, og hun skuttede sig.

        ”Han har tilegnet sig for megen magt i sit underjordiske rige. Der er folk, der har vendt ryggen til Guderne for i stedet at følge hans ord.”

        ”Men han har ikke ændret sig. Begæret hviler stadig dybt i hans formørkede hjerte. Det Guderne ønsker af dig, Illiana Inisdatter, er, at du gør et forsøg på at stoppe hans vandvid. Hvis dette lykkes dig, er din familie fri.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...