Illiana Inisdatter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Man skal respektere Guderne. Dette er Illiana udmærket klar over, men fordi hendes familie sulter, vælger hun alligevel at trodse dem og stjæle fra deres Hus. Noget der kan koste hende livet. Da hun bliver opdaget, får hun en sidste chance for at redde sin families ære og måske også deres liv. Shalien, Gudernes talsmand, sender hendes ud på en umulig opgave; hun skal sætte en stopper for den faldne gud, Lucrests, planer om at vende menneskene fra de andre Guder. Men hvordan skal en ubetydelig pige kunne bringe en tidligere Gud til fald? Og har hun andre muligheder end at forsøge, hvis det handler om mere end blot hende selv?

10Likes
1Kommentarer
709Visninger
AA

2. Kapitel 2

Gulvet knirkede svagt under Illianas strømpebeklædte fødder, da hun listede sig ud af soveværelset. Hun stoppede op i åbningen og sendte et sidste blik mod sin mor og mindre søskende, inden hun lod det lappede stofforhæng glide tilbage, så det skjulte døråbningen, hvori der var aldrig var blevet placeret en dør. Lyden af deres rolige vejrtrækninger forstummede næsten, og i få sekunder blev hun stående for at lytte efter den. Det strammede i hendes bryst, men hun var nødt til det.

        Hun trak sin taske længere op på skulderen samtidig med, at hun nåede det lille køkken. Det var lykkedes hende at pakke få ting, der kunne vise sig at blive brugbare, og gemme tasken i sin seng, uden at nogen havde opdaget det. I skabet, der klagede sig, da hun åbnede det, tog hun så meget mad, hun kunne få sig selv til, og stoppede det ned i tasken. Den virkede tom i forhold til, at hun ikke vidste, hvad der ventede hende.

        Inden for døren fandt hun sine støvler, som hun hurtigt fik hevet på. De var en smule for store, fordi det egentlig havde været hendes mors, men det var heldigvis ikke så meget, at det rigtig gjorde noget. I bunken af overtøj fandt hun sin tunika, og hun var ved at hive den over hovedet, da hun hørte lyden af knirkende gulvbrædder. Hun fik hevet det hjemmelavede tøjstykke på plads, mens de mange dufte og lugte, der sad i ulden, fyldte hendes næse. Bålrøg, jord og blomster. Hun lod en hånd glide gennem sit tykke, mørkebrune hår, der var blevet en smule elektrisk efter mødet med tunikaen, hvorefter hun vendte sig for at møde sin moders blik.

        ”Hvad skal du, Illiana?” Inis lød ikke som en, der havde tænkt sig at stoppe sin datter. Ej heller virkede hun til at være overrasket over, at denne sneg sig ud midt om natten. Hendes store, sørgmodige øjne betragtede pigen, der snart var lige så høj som hendes selv. Som en yngre kopi. Illiana samlede tasken op og trådte hen til sin mor.

        ”Shalien har givet mig en opgave,” svarede hun og følte sig helt tør i munden. Det var ikke en direkte løgn, men det var heller ikke hele sandheden. ”Guderne ønsker, at jeg gør noget for dem.”

        ”Men hvorfor dig,” spurgte kvinden, der så langt ældre ud, end hun var. Hendes spinkle, let rystende hænder, hendes krumme ryg, der aldrig ville komme sig over de mange timers arbejde, hvor hun måtte bøje den. Hendes hår havde engang haft samme glans som Illianas, men det var blevet tyndere, og selvom det endnu ikke var gråt, virkede den brune farve ikke nær så kraftig. Hun så altid træt ud, og små rynker viste sig ved hende mundvige.

        ”Fordi det lige var mig, der passede til opgaven,” svarede Illiana og lagde armene om den spinkle kvindeskikkelse, der blot trak hende endnu længere ind til sig og vuggede hende roligt frem og tilbage, inden hun igen gav slip.

        ”Pas på dig selv. Lov mig det,” bad hun, og Illiana lovede, at hun ikke ville bringe sig selv i større fare end højst nødvendigt. Hun fortalte ikke sin moder, at hun endnu ikke vidste, om hun nogen sinde ville kunne vende hjem, og denne spurgte ikke af frygt for, hvilket svar hun ville få. I stedet så kvinden blot sin datter forsvinde ud af døren, der klagende lukkede i efter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...