Illiana Inisdatter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Man skal respektere Guderne. Dette er Illiana udmærket klar over, men fordi hendes familie sulter, vælger hun alligevel at trodse dem og stjæle fra deres Hus. Noget der kan koste hende livet. Da hun bliver opdaget, får hun en sidste chance for at redde sin families ære og måske også deres liv. Shalien, Gudernes talsmand, sender hendes ud på en umulig opgave; hun skal sætte en stopper for den faldne gud, Lucrests, planer om at vende menneskene fra de andre Guder. Men hvordan skal en ubetydelig pige kunne bringe en tidligere Gud til fald? Og har hun andre muligheder end at forsøge, hvis det handler om mere end blot hende selv?

10Likes
1Kommentarer
706Visninger
AA

10. Kapitel 10

Spejlets blanke side reflekterede Illianas ansigt. Det var de samme runde kinder, som hun var vandt til. De var blot en smule blegere, end de plejede at være. Hun genkendte sin lige næse og de fyldige læber, hun havde arvet efter sin mor. Det var stadig det tykke, brune hår, der omkransede hendes ansigt, som det havde været sidst, hun så sit eget spejlbillede. Det eneste, hun ikke kunne genkende, var øjnene. Sorte. Intet andet end sort.

        Hun samlede sine hænder foran sig med håndfladerne vendt mod hende. De røde streger forsvandt lige så stille, men de var stadig tydelige at se. Måske de aldrig helt ville forvinde.

        Ved siden af spejlet stod en vase med tørrede blomster, og hun kunne ikke helt bedømme, hvor de kom fra. Hun havde endnu ingen natur set i denne underjordiske verden, hun befandt sig i. Men man måtte vel gå ud fra, at Guder kunne lidt af hvert. En svag duft strømmede fra dem. Den fyldte Illianas næse og snart havde hun vænnet sig så meget til den, at hun ikke længere tænkte over den.

        På en stol ikke så langt fra hende sad Milla. Hendes øjne, der var fuldstændigt magen til Illianas egne, betragtede hende. Ikke dømmende. De hvilede blot på den brunhårede pige i mangel af bedre.

        ”Hvor længe har du været her?” Illianas stemme skar sig gennem stilheden som en kniv, og i spejlet kunne hun se, at Milla blinkede en enkelt gang med øjnene. Det var ikke noget, hun gjorde ofte. Nærmest kun når hun skulle klare tankerne.

        ”Længe,” svarede hun efter lidt tid, ” men min tidsfornemmelse er helt væk. Dagene flyder sammen her, og der er intet, der haster.”

        ”Er du glad for at være her?” Illiana knyttede sine hænder, der igen var blevet fugtige i håndfladerne. Forsigtigt tørrede hun dem af i kjolens sorte stof. Den anden pige nikkede.

        ”Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre sted at være endt.” Illiana rystede svagt på hovedet. Hun vidste ikke, om hun stadig var forvirret efter sin ankomst, sin opvågning fra at have været død, men hun kunne ikke få tingene til at hænge sammen i sit hoved. Hun havde altid fået at vide, at Lucrest var ond, men han virkede ikke sådan. Milla syntes ikke, at han var det. Den sorthårede pige var glad for sin plads i underverdenen sammen med den faldne Gud.

        ”Heller ikke hos de andre Guder?” Denne gang rystede Milla på hoved som svar. Hendes hår blev hængende fladt ned. Det var ikke som med Illianas lillesøster, hvis hår piskede om hovedet på hende, når hun rystede det.

        ”Hele mit liv var jeg bange for dem. Alting handlede om ikke at komme på deres dårlige side. Et forkert skridt og du var dødsdømt. Sådan er Lucrest ikke. Han tilgiver folk, selvom de handler forkert. Jeg vil ikke have en Gud, jeg er bange for.”

        Det ansigt, der fyldte det meste af spejlet, så forstående ud. Dets ejer huskede også frygten for Guderne. Guderne, der lod deres folk sulte og lod dem henrette, hvis de gik lidt for langt i deres desperate forsøg på at få mad på bordet. Frygt var en forfærdelig ting, men den kunne styre folk. Det var der ingen tvivl om. Det var frygten, der havde styrret Illianas hjemby.

        Måske det var bedre at være død end at leve i frygt og sult.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...