skovens hemmelighed

Sille bor sammen med hendes mor i London, og hendes far kender hun ikke rigtig til. Hun er vant til at bo inde midt i byen ,men da Sille får en meddelelse om at hendes mormor er gået bort og at de skal arve hendes gamle hus, er hendes mor ikke et sekund i tvivl om at det er der de skal bo. Men det er Sille ikke tilfreds med men hendes mor ser det som starten på deres nye liv. Selvom Sille meget hellere vil bo i byen hvor hun har sine venner lige i nærheden . Men er huset bare en kedeligt gammelt normalt hus ude på landet? eller gemmer der sig måske mere, bag ved de grå facader og hvad med ham drengen der bor i gården ved siden af? og hvad mon der sker i skoven når natten falder på?

3Likes
0Kommentarer
220Visninger
AA

2. starten på det nye liv

 Da jeg slog øjnene op var hele mit værelse væk, kun min seng var tilbage, jeg kunne høre at mor var i gang med at pakke det sidste sammen. Jeg rejste mig og gik over til spejlet, alt var stadig det samme ,det samme hår, de samme hjerteformede øreringe som jeg fik at Cloe til min fødselsdag sidste år og det samme slidte nattøj. Jeg skyndte at hoppe i mit tøj og sætte mit hår ,igen det samme kedelige hår.
 Jeg åbnede døren og løb ned af trappen ,jeg kunne næsten ikke kende huset mere, gangen var bare et aflangt rum og køkkenet var bare helt tomt. Det eneste indhold der var i det var mor.  ”Godmorgen har du sovet godt."  Jeg gad ikke engang kigge på hende og jeg svarede hende heller ikke.  "Det nytter ikke noget at spille sur, vi får det godt derude bare vent og se."  Jeg kiggede ned i min skål med morgenmad.  "Nej mor vi får det af lort til, jeg vil ikke flytte jeg har alle mine venner, jeg har min skole og min barndom ,det kan vi ikke bare flytte fra. Hun så mig dybt ind i øjnene og prøvede at se hård, ud selvom jeg godt kunne se at det gjorde hende ked af det. "Så snakker vi ikke mere om det, for det bliver nemlig ikke anderledes.”
Jeg satte alle mine kasser ned i gangen ,så flyttemanden kunne komme og hente dem. Da jeg kom op kunne jeg se at jeg havde glemt at pakke mine billeder, jeg tog dem op fra gulvet og satte mig op at væggen. Jeg lukkede bogen op og skimtede billederne, men et af dem fangede mig. Jeg ved ikke hvorfor, det var et billede af mig og mor i skoven. Jeg husker den tur som noget af det bedste jeg har gjordet sammen med hende, men det er det nok ikke. Jeg lukkede bogen igen og lagde den ned i en flyttekasse.
Da jeg kom ned, havde flyttemanden allerede pakket lastbilen og mor sad i vores egen bil. Jeg tog hurtigt min rygsæk og gik ud for døren, jeg stod lidt og kiggede ind i gangen ,men så blev jeg tvunget til at lukke døren i. Jeg satte mig ud i bilen sammen med mor, jeg vidste det ville blive en lang tur, så jeg havde taget en bog med.  "The little One."  sagde mor mens hun kiggede ned på bogen,jeg kiggede fra mor til bogen. “Ja.”  Hun smilede og kiggede så igen på vejen ,jeg kunne mærke at mine øjne var ved at lukke i og det gjorde de.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...