skovens hemmelighed

Sille bor sammen med hendes mor i London, og hendes far kender hun ikke rigtig til. Hun er vant til at bo inde midt i byen ,men da Sille får en meddelelse om at hendes mormor er gået bort og at de skal arve hendes gamle hus, er hendes mor ikke et sekund i tvivl om at det er der de skal bo. Men det er Sille ikke tilfreds med men hendes mor ser det som starten på deres nye liv. Selvom Sille meget hellere vil bo i byen hvor hun har sine venner lige i nærheden . Men er huset bare en kedeligt gammelt normalt hus ude på landet? eller gemmer der sig måske mere, bag ved de grå facader og hvad med ham drengen der bor i gården ved siden af? og hvad mon der sker i skoven når natten falder på?

3Likes
0Kommentarer
222Visninger
AA

3. huset

"Sille, vi er her nu."  Jeg kunne høre mors stemme trænge igennem mit hoved, jeg slog øjnene op og kiggede ud på huset. Det var en stor gård med stråtag, faktisk ser det meget hyggeligt og desuden havde vi også vores egen skov, og der kunne jeg godt bruge hele dagen på bare at side op af et træ og læse. Da jeg var lille troede jeg at der boede magiske væsner i skoven, og tit fantaserede jeg også at jeg kunne tale med dem selvom jeg ikke engang kunne se dem. Stigen der førte op til skoven var ligesom at se et eventyr, der lå sten rundt i kanten og alt var faktisk bare dejligt derude. Men der er stadig en ting der mangler- mine venner. Jeg gik ud af døren, flyttemanden havde allerede været der og han havde sat kasserne ind i gangen.
 Jeg gik ind og kiggede mig lidt omkring, jeg gik op på det værelse der skulle være mit. Det var bare et meget stort firkantet rum med et enormt vindue i den ene væg. Jeg gik over og kiggede det var en dejlig udsigt ud til haven, der var dækket af de dejligste blomster og på den anden side var der en gård til, med et vindue ud mod mit. Men jeg kunne ikke rigtig se det fordi det var så langt væk, men jeg kunne se at der var en der bevægede siger derinde. Jeg mærkede en kold hånd glide ned af min ryg,jeg vente mig om med et sæt og til min store forskrækkelse var der ikke nogen. Jeg kunne mærke hårene på min arm rejse sig, jeg skyndte mig at gå ud til mor.

"Har du lige været inde hos mig ?"  Hun kiggede underligt på mig.

" Nej, jeg har været her hele tiden."

" Okay"  sagde jeg opgivende. Når mor først havde sagt noget, kunne man ikke sige hende imod ,selvom jeg godt vidste at det var hende. Hvem skulle det ellers være?.

" Hvad syntes du om det, er her ikke lækkert?"  Jeg kiggede rundt.

" Her er vel okay, hvor skal jeg sove i nat?"

" Du skal bare tage den gamle maddras, der står ud i gangen."  sagde hun, mens hun pegede ud i gangen. Jeg tog maddrassen og lagde den på mit gulv, jeg lå et stykke tid og kiggede op i loftet inden jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...