skovens hemmelighed

Sille bor sammen med hendes mor i London, og hendes far kender hun ikke rigtig til. Hun er vant til at bo inde midt i byen ,men da Sille får en meddelelse om at hendes mormor er gået bort og at de skal arve hendes gamle hus, er hendes mor ikke et sekund i tvivl om at det er der de skal bo. Men det er Sille ikke tilfreds med men hendes mor ser det som starten på deres nye liv. Selvom Sille meget hellere vil bo i byen hvor hun har sine venner lige i nærheden . Men er huset bare en kedeligt gammelt normalt hus ude på landet? eller gemmer der sig måske mere, bag ved de grå facader og hvad med ham drengen der bor i gården ved siden af? og hvad mon der sker i skoven når natten falder på?

3Likes
0Kommentarer
222Visninger
AA

4. den mærkelige dreng

 Jeg slog øjnene op, jeg lå på den samme måde som da jeg var faldt i søvn, jeg rejste mig op og gled i de beskidte jeans der lå på gulvet ved siden af mig. Jeg gik ud i gangen og ned i køkkenet, mor var allerede i gang med at lave morgenmad.  "Godmorgen, hvordan var den første nat i huset."   Jeg kiggede ned på min tallerken med æg.  "Jeg tror jeg tjekker området, ud når jeg har spist."
 Da jeg havde spist gik jeg ud af døren og hen til stien, der fører op til skoven. Jeg stod lidt og kiggede indtil at jeg tog mig sammen til at gå der op, skoven var stor og fuld med grønne træer, så store og flotte og de smukke fugle der sang så smukt. Pludselig så jeg en skygge, liste rundt mellem træerne jeg vendte mig hurtigt om og løb over til det træ hvor skyggen var ,men der var ingen. Jeg gik længere over mod træet ,men jeg så stadig ingen.
Pludselig mærkede jeg en hånd på mine skuldre og vendte mig om med et sæt, der stod en dreng han havde mørkt hår og brune øjne han havde en sort læder jakke på og lignede nærmest en bad boy
”Hej.” Jeg fik ikke noget svar med det samme.
”Ehh, hej.”
” Hvad laver du her, du skal ikke  være her. der er farligt i skoven, det er ved at blive mørkt skynd dig væk.”
” Ehhh, det er min skov, den hører til vores hus og hvad er der galt med dig, hvorfor vil du have jeg skal gå hjem?.”
” Gå din vej, du skal ikke være her.”

Jeg svarede ham ikke, jeg gad ikke skulle stå og diskutere med en fremmed, men jeg ville ikke vise ham at jeg faktisk var ved at blive mistænksom, så jeg fortatte ind i skoven med ham i hælende.

” Hallo, kan du høre mig ,du skal ikke være her.”
” Jo, jeg har hørt det men, hvad rager det engtlig dig?.” 

Jeg ved godt det var et rigtig dårligt førstehåndsintryk, men hvad skulle jeg ellers sige. Okay jeg lytter til en fremmed dreng, og forsvinder fra min egen skov! Nej det tror jeg ikke lige.

” Okay, så kom med mig, så fortæller jeg dig hvad der sker.”
” Du kan tro nej, jeg går ikke med en fremmed, niksen biksen.”
"Du skal altså ikke være bange for mig, jeg gør dig ikke noget!" 

Jeg opgav og begyndte at gå hjem, selvom jeg aldrig ville have gjort det, der hvor jeg boede før, men her er jo ikke nogen, så jeg vil ikke gøre mig uvenner med dem der er her. Da jeg kom hjem, var mor ved at lave mad.

"Du er da sent hjemme, var det en hyggelig tur?."

"Ja det var okay, jeg mødte en dreng i skoven."

”Okay, var han sød?."

" ja han var okay ikke lige en jeg gider at bruge tid med men han er rigtig flink"

Jeg løj, jeg kunne ikke lide ham. Faktisk havde jeg ikke rigtigt snakket med ham, han havde jo kun sagt jeg skulle gå hjem, ikke nogen rigtig samtale som normale mennesker vil have. Da vi havde spist gik jeg op på mit værelse og sad foran computeren, indtil mine øjne blev ved med at lukke sig, så jeg blev nød til at gå i seng. Jeg lagde mig i sengen og kiggede op i loftet, jeg tænkte på hvordan mine venner mon havde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...