My diary - 2

Såeh... Jeg starter en ny dagbog (igen) og denne gang vil jeg prøve rent faktisk at holde den. Jeg siger ikke i skal læse den, og jeg siger heller ikke i skal lade være med at læse den. Det er helt op til jer selv. Der vil nok komme noget ikke børnevenligt i denne dagbog, men det har jeg ikke tænkt mig at undskylde for. Hvis ikke i kan klare at læse det, så lad være. Og så lad please være med at sige jeg gør det her for at få medlidenhed, for det gør jeg altså ikke. Jeg gør det for at få noget at alt det jeg går og gemmer, ud.

3Likes
0Kommentarer
272Visninger
AA

1. D. 9 April, 2014. Klokken 11:05

Klokken er fem minutter og elleve, og jeg sidder helt alene i huset.

Jeg er endda nød til at sidde oppe i stuen fordi min bærbar ikke virker mere, og derfor er tvunget til at bruge den stationere, fml -.-

Har fået tøj på, da jeg siden jeg vågede klokken otte har siddet i nattøj og snakket med Nikko (en sjov dude jeg blev venner med på en anime/manga side på facebook) om aber, emo'er og OCD.

Faktisk ret hyggelig samtale, hvis jeg selv skal sige det...

Men det er lidt noget fuck pis, at jeg ikke kan finde min eyeliner... I need it! Im fucking emo, i need my eyeliner!!!

Men fuck nu det, der er ikke så meget at gøre ved det. Orker ikke at lede efter den, så må vel bare tage af sted uden emo makeup (som altid)

Nu vi er inde omkring det, så ved du/i jo ikke hvor jeg skal hen... Så det kan jeg vel lige så godt fortælle dig/jer det.

Børne og unge psykiatrisk afdeling i Roskilde.

Det er dér jeg skal hen, og jeg orker virkelig ikke.

Bliver nød til at lyve, så jeg ikke skal igennem hele psykolog snakken og voksen snakken igen..

Bildte mine forældre ind, at jeg har det fint igen og at jeg ikke cutter mere... Men det er løgn.

Nårh ja, i ved jo ikke hvad der er sket...

Siden jeg skrev sidst har jeg fortalt mine forældre alting.

Og jeg har tabt mig seks kilo ved at sulte. Så ja, mine damer og herre... At sulte sig virker rent faktisk.

Jeg vil skide på i siger det ikke er sundt, for det virker... Men nu har jeg taget to af kiloene på igen, er er oppe på 64,1 kilo.

Fuck my life...

Guess i just have to live with it.

Men bildte mine forældre ind at jeg har det fint, for da de prøvede at hjælpe blev det bare værrer. Og nu har jeg allermest bare lyst til at sulte mig selv endnu mere. Cutte endnu mere.

Er efterhånden blevet ligeglad med mit liv... Bliver ved med at se ulykker der kan forsage død...

Pointen er; Er nød til at lyve i dag så dem på Psyk. afdeling ikke sender mig et eller andet weird sted hen eller tvinger mig til at snakke med psykologer.

Kommer nok til at skrive når jeg kommer hjem, men nu bliver jeg virkelig nød til at smutte hvis jeg skal nå min bus.

Så, skrives.

Stay strong.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...