Traktoren John

Endnu en kort novelle, denne gang fra en traktors synsvinkel.

0Likes
2Kommentarer
322Visninger

1. Traktoren John

Traktoren John kørte forsigtigt langs landevejen med kornet læsset bag i vognen. Høsten var snart i hus, solen bagte på hans rustne overflade, og luften var fyldt med fuglesang og kornstøv. Men det bedste ved det hele var, at han fik lov til at arbejde sammen med sin kammerat, Mejetærskeren Deere. Han tænkte på, hvordan de sammen kørte lystigt forbi hinanden på markerne hele dagen og prøvede at færdiggøre høsten til tiden. John elskede de åbne marker, hvor han kørte helt ubesværet og testede sin trækkraft på store, tunge læs. Han jagtede fuglene, brummede af markmusene og trillede rundt i sit eget tempo, imens Mejetærskeren fyldte sit skrog med korn. Når den var fyldt, blev det ført over i Johns vogn, hvorefter han kørte det til kornhuset.

Det dyttede højlydt bag ham, han fløj op og kiggede i bakspejlet. Endnu en af de fine amerikanske sportsvogne havde lagt sig op og ned ad vognens bagende. Motoren brummede aggressivt, solen spejlede sig på dens blanke overflade, og den var ivrig efter at overhale ham. Den slags biler havde altid for meget fart på, tog aldrig hensyn til de andre bilister og dyttede altid flabet. John gjorde sit bedste for at holde sig til den ene side af vejen, men han var meget større end de andre køretøjer, og havde en endnu større vogn på slæb. De drejede om hjørnet, vejkantens grus knasede under hans dæk, og sportsvognen susede hastigt forbi. Det tog den ikke længe om at nå ned til det næste sving, hvor den nær kolliderede med en sedan. Traktoren kneb ruderne sammen, motoren sprang et slag over, men ingen kom til skade. Han nærmede sig sedanen, sænkede farten og ville høre om den var uskadt. Men den havde travlt og kørte bare videre.

John bakkede ind i kornhuset, læssede kornet af og frydede sig over sit arbejde. Kornet strakte sig en meter over hans tag nu, og der var stadigvæk et halvt snes dagtimer tilbage at arbejde i. Han tankede olie på motoren, vaskede ruderne og pumpede luft i dækkene. Han mærkede væsken flyde rundt i systemet, tandhjulenes cirkulation under hjelmen og følte sig klar til resten af dagens hårde arbejde. Ham og Deere nåede helt sikkert at få høsten i hus igen i år. Men tanken bragte ham ikke den sædvanlige tilfredsstillelse. Hans tanker snoede sig konstant tilbage til de travle sportsvogne, der altid ville overhale og aldrig havde tid til en snak. Endnu to biler overhalede ham på vejen tilbage til marken, og motoren faldt til bunds i ham. Han drev åndsfraværende rundt på marken, kunne ikke koncentrere sig om arbejdet og havde nær kørt over naboens kat.

Mejetærskeren Deere spurgte bekymret til Johns helbred, og han fortalte den om sine bekymringer. Den smilede overbærende til ham og forklarede, at bilerne overhalede de fleste landbrugsmaskiner, fordi de var misundelige på deres evner. De kunne nemlig gøre mere end bare at køre fra A til B. Det kunne der jo være noget om, men John troede nu ikke, at det kunne være det eneste.

Luften var tør, solen dansede på himlen, og de to venner udnyttede dagene fuldt ud. Det tog dem to uger mere end sidste år, men høsten kom til sidst i hus, og John forberedte markerne til den kommende frost. Han led under sin dårlige samvittighed, for forsinkelsen var hans skyld. Han kunne ikke koncentrere sig, stirrede åndsfraværende på passerende bilister og måtte flere gange holde ind til siden, når bilerne overhalede ham. Han havde ikke håndteret hver overhaling lige godt, og det var nær gået helt galt på en tur tilbage til kornhuset. Solen havde sænket sig, fuglene sang de sidste toner, og i stedet for at holde ind til siden havde han sat farten op. Hans dele raslede, kornet var nær faldet af vognen, og bilen overhalede ham alligevel. På turen tilbage til marken havde han stædigt placeret sig ude midt på vejen. Der kom flere og flere biler til, og til sidst var der en lang kø af vrede bilister efter ham. De dyttede hidsigt, brummede højlydt og da han endelig drejede ind på markvejen råbte de navne af ham. John fyldtes af gråd og gemte sig imellem træerne, imens olien lækkede og motoren hakkede. Han kunne slet ikke stoppe igen, og fuglene var for længst gået til ro, inden han forlegent kom frem fra sit skjul.

 

Sneen dalede, vinden hylede og Traktoren John sad uroligt på sin plads i laden. Han ventede rastløst på at de mørke vinternætter skulle forgå, og lyset komme tilbage i hans liv. Det var svært for ham ikke at lave noget, så motoren blev dagligt renset og rustpletterne ihærdigt holdt i skak. Ladeporten holdt ikke altid tæt, så kulden krøb under hans plader, og han tændte sin motor for at holde sig varm. Han længtes efter Deeres selskab, men laden var for lille til dem begge to, så den overvintrede på nabogården. Sneen lagde sig i høje dynger og føg ud på landevejene. Om dagen var der ofte vindstille, og solen blændede for oven, imens sneen gjorde det for neden. I horisonten kom stormskyerne langsomt krybende imod gården, og John kunne mærke deres statiske natur i hans elektriske dele. Han skuttede sig: Godt at han ikke skulle ud i det uvejr!

Stormen hærgede, træerne væltede og tagpladerne sang som panfløjter. John blev holdt vågen af lynenes barske blink og tordenens buldrende brag. Han rystede af kulde, kunne ikke samle sine tanker, og halv-drømte om sportsvogne der susede rundt som sneen udenfor. De dyttede af ham, og lige meget hvor meget han gassede op, blev han bare langsommere og langsommere. Deres dyt hånede ham, tærede på ham og... kaldte på ham?

John spærrede ruderne op. Han lyttede forundret efter de svage dyt, der forsøgte at blive hørt i vindens hylen. Han trillede over til ladeporten, åbnede den forsigtigt og naturens enorme kræfter slog straks kløerne i ham. Vinden smækkede porten op og forsøgte at løfte ham til himmels. Sneen dækkede hans blik og piskede sin kulde imod ham. Han fyrede op under motoren, og pressede sig igennem sneen. Vinduesviskerne fløj fra side til side, og projektørernes stråler skar sig igennem den fygende sne, imens John kæmpede sig frem imod de paniske dyt med alle kræfter.

Et skarpt blink lyste hele verden op, og dets hungrende brøl slugte den på ny i sit mørke. John fór sammen, og det hvinede i hans hoved. Han famlede sig fremad, men ligegyldigt hvor meget sne han fjernede fra ruderne, kom det øjeblikkeligt tilbage. Islag lå i skjul under de forræderiske snedynger, og blokerede hans vej som små isdjævle under den tunge sne. Hans hjul gled rundt og rundt, men det lykkedes ham til sidst at få fat og bevæge sig videre. Han gjorde sit bedste for at finde den bedste vej igennem stormen, men det var svært, når dyttene blev slugt af vinden, hvorefter de så dukkede op fra en anden retning.

To svage lyssøjler strakte sig til vejrs forude. Toyotaen hang med snuden næsten lige i vejret, hjulene hvirvlede rundt i snedyngen og sprøjtede sne og isflager alle vegne. Den prustede lettet ved synet af Johns projektører og tog taknemmelig imod rebet, der blev bundet omkring dens anhænger. Johns motor rungede i mørket, imens den sorte røg puffede ud af hans skorsten og straks blev ført væk af stormens heftige åndedrag. Toyotaen holdt udmattet om sin livline og lod hjulene spinde på højtryk. Han blev ved med at hive og slide i rebet, imens stormen skreg til ham, at han skulle lade være. Frosten havde isnet hans dele, og olien pumpede rundt i hans system. Han fik fat i jorden under sig, og Toyotaen gled langsomt ud af snedyngen. Den jublede med fornyet kraft og kørte bag John tilbage til laden, hvis varme lys bød dem velkommen. Men porten sad fast i en mur af sne, så John tog ploven på frontlæsseren og gravede den fri. En lettende stilhed fyldte laden, da porten endelig blev lukket, og de ventede i fællesskab på, at stormen fik lagt sig.

Efter den nat besluttede Traktoren John sig for hver vinter at tage ploven på frontlæsseren og rydde vejene, når fygesneen invaderede landskabet. Han elskede, hvordan arbejdet holdt ham varm, men det bedste ved det hele var, at bilerne ikke længere havde noget imod at køre bagved ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...