What to do? | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Hvad vil du gøre hvis den du elskede, ikke viste nogen interesse for dig? Valencia Swann, en pige på 17 år som er dybt forelsket i én helt bestemt fyr. Harry Styles. Hun har prøvet at få hans opmærksomhed lige siden de mødtes for første gang, for hende var det nemlig kærlighed ved første blik. De har udvekslet få ord med hinanden, ellers så har de faktisk ikke rigtig kendt til hinanden. Valencia er cutter, og det gør det ikke bedre at den person som hun elsker, ikke viser interesse for hende og bare ignorere hende, som var hun den rene luft. Den dag i dag, er Valencias søster så skide heldig, at have et forhold til Liam Payne, som er med i One Direction, sammen med Harry og de andre tre drenge. Det fik hende til at tro at hun ikke er god nok til Harry, eller hvilken som helst anden. Hun er for dårlig, for tyk, for grim. Men sandheden er faktisk, at det er hun slet ikke. Hun ser Harry sammen med andre, smukke, piger og hun føler sig igen ikke værdig nok til ham, eller nogen anden.

7Likes
3Kommentarer
364Visninger
AA

2. 1. It gets harder every day

Sidder med blikket fastslået imod den hvide Iphones ødelagte skærm. Jeg har høretelefoner i ørene, og sangen ’Say Something’ afspilles.

Jeg har lukket af for omverdenen, og vil lige nu sidde i min egen verden, men musik og tanker.

For nogle timer siden samlede min søster mig op, da jeg var stukket af hjemmefra, eftersom mine forældre ikke var tilfredse med de ting jeg gjorde der hjemme. Men skal jeg være ærlig, så er jeg også total ligeglad.

Mine ødelagte strømpebukser bliver mere og mere ødelagte af, at jeg sidder og piller ved dem. Jeg har også en stor løs grå trøje på, som lige går ned over min røv. Der er lange ærme i, så man kan ikke se mine ar, langs armene.

Ud af øjenkrogen kan jeg skimte en skikkelse i dørkarmen, som skiller stuen og køkkenet fra hinanden. Jeg sidder i stuen. Det er enten min søster eller Liam som står der, jeg er igen ligeglad. Lukker mine øjne i, og lægger mig ned med fronten imod sofaens ryglæn.

Min søster, Faith, ved godt hvad jeg går og kæmper med til hverdag.

At jeg ikke føler mig smuk, jeg føler mig grim, tyk og ubrugelig. Klam. Hun har dog sagt at jeg er køn, smuk, tilpas og verdens bedste lillesøster og verdens sødeste person.

Men jeg ved ikke rigtig om jeg skal tro på hendes ord.

Hun kender godt til mine følelser for Harry, jeg har fortalt hende alt, det gjorde jeg den dag jeg truede med at tage livet på mig selv. Fordi det gjorde ondt, at se ham med alle de smukke piger i armene.

De er hundrede gange smukkere end jeg, så det er nok grunden til at han ikke viser nogen interesse for mig.

Mig og Harry mødte hinanden da min søster og Liam skulle ud sammen, de to havde været på date og senere om aftenen, skulle vi alle sammen spise sammen og Faith vil gerne have mig med, så jeg kunne møde dem alle sammen.

Da jeg så ind i hans dejlige grønne øjne, blev jeg med ét forelsket.

Forelsket i denne ene dreng som ikke engang viser interesse for mig, ignorere mig og som ikke engang snakker til mig.

Dengang sagde vi hej til hinanden og hvad vi hed, og det var det. Siden da har vi faktisk ikke snakket mere sammen, og jeg har set ham op til rigtig mange gange. Ikke ét eneste ord, ikke engang et smil når han ser mig, for ham er jeg ingenting. Jeg er usynlig.

Musikkens melodi og ord, holder mig stadig lukket inde i min egen lille verden.

Begge mine hænder holder om mobilen, og jeg ligger stadig med øjnene lukket i, så jeg ikke bliver forstyrret og revet ud fra min lille verden.

Der er kun tre personer som kender til mine følelser vedrørende Harry, måske kun to. Faith, måske Liam hvis hun har fortalt det til ham og så selvfølgelig mig selv. Jeg er hundrede procent forelsket i ham, det kan ikke siges mere lige ud.

Jeg elsker ham.

Selvom jeg godt nok ikke har snakket med ham eller været sammen med ham. Eller jo, jeg har godt nok været sammen med ham, men ikke alene, det er den måde jeg hentyder til lige nu.

Imens tankerne er fokuseret mest på Harry, her hvor musikken afspilles, former der sig langsomt tårer i øjenkrogene. Jeg kan ikke gøre for det, for hver gang jeg hører denne sang, så tager mine følelser ligesom over, jeg kan ikke stoppe dem.

Musikken toner stille ud, og jeg åbner så øjnene igen, og blinker hurtigt med øjnene så tårerne forsvinder igen, jeg gider ikke græde lige nu, kun når jeg er alene.

Jeg sætter mig halvt op i sofaen og hiver høretelefonerne ud. Der er snakken ude fra køkkenet, Faith og Liam. Jeg undslipper et halvt lydløst suk, inden jeg svinger benene ud af sofaen, hvor jeg dernæst får sat mig helt op i den. Trækker det lysebrune hår tilbage, og jeg ser ned på mine lår. De lår som jeg kalder tykke, men min søster tynde. Hiver kort i strømpebukserne, så de bliver ødelagt en smule mere. Det er jo nok alligevel sidste gang jeg har dette par strømpebukser på.

"Val?" Lyder det så pludselig ovre fra dørkarmen, og jeg vender mig 90 grader. Jeg ser bare afventende på Faith som står roligt og har blikket rettet hen imod mig.

"Mig og Liam snakkede om, om du vil med hen til de andre drenge her om en halvanden time? Vi skal over og spise hos dem, de vil gerne have dig med" Siger hun og smiler forsigtigt til mig, som om hun er bange for at smile til mig.

Nikker bare let. Og med 'de' mener hun kun Niall, Louis og Zayn. Ikke Harry, han kan garanteret ikke huske mig hvis han ser mig og begynder at snakke til mig igen, men jeg skal lade vær' med at drømme, for det dér kommer aldrig nogensinde til at ske, igen.

"Fint.." Mumler jeg så bare en smule utydeligt, og jeg rejser mig fra sofaen. Jeg går med lette skridt ud imod gangen, hvor jeg dernæst fortsætter op ad trappen. Jeg kommer ovenpå og jeg ser rundt, efter badeværelset. Går roligt derhen, og ind. Lukker døren i og låser den efter mig, hvor jeg dernæst vender mig og ser mig i spejlet.

Jeg ser på den grimme pige som står og kigger på sig selv, med følelser for en fyr som næppe vil få følelser for hende. Hende pigen med det dårlige liv.

Hende der lige så godt kunne slå sig selv ihjel, uden nogen overhovedet vil ligge mærke til det.

Ingen...

Jeg vælger at klæde mig selv af, et stykke tøj af gangen og jeg holder øje med mig selv i spejlet.

Da jeg er helt nøgen, ser jeg ned ad min krop, den uperfekte krop, den som ingen vil have, den som ingen vil holde om. Mit ansigt siger det hele, jeg er trist, jeg er knust, jeg er færdig. Synker en klump ned i halsen, og jeg napper mig selv skjult i underlæben. Vender mig så mod brusekabinet, hvor jeg trækker forhænget fra, tænder vandet som starter med at være koldt, men det bliver så varmt. Træder ind og lader det varme vand, skylle hen over min krop.

Jeg har nogle friske ar på armene, så det sviger en smule, men jeg bider smerten i mig. Jeg kan holde enhver smerte ud, det viser jeg i hvert fald udenpå. Men indeni, der er den ved at æde mig op.

Jeg får vasket mig ordentligt, vasket håret grundigt så det ikke længere er fedtet nogle steder. Går ud af brusekabinet og vikler et håndklæde omkring kroppen på mig, og jeg ser på mig selv. Igen. Så dukker den grimme krop op, den er afskyelig.

Jeg er afskyelig.

Jeg tørre kroppen og håret, for dernæst at tage mit undertøj på igen, det sorte matchende undertøj, og jeg tager trøjen over kroppen igen. Strømpebukserne smider jeg bare ud. Dem kan jeg ikke bruge igen.

Låser døren op, og går ud hvor jeg som det sidste slukker lyset og lukker døren i. Min søster kommer så gående med et par lyse jeans, og hun smiler forsigtigt til mig igen.

"Her, tag dem her på" Siger hun og giver dem til mig. Jeg tager imod dem, og nikker for mig selv. Går dog hurtigt ind på badeværelset igen, uden at lukke døren og tænde lyset. Får dem hurtigt på, og jeg trækker trøjen ud over bukserne. Fugter læberne. Så er jeg vel klar?

Jeg kommer nedenunder, og da jeg ser klokken er tiden gået overraskende hurtigt, for vi skal allerede til at af sted. Jeg går ud og tager mine hvide, eller knap så hvide, Vans på. Jeg går ud af døren sammen med Faith og Liam, og ned imod Liams bil, hvor vi alle tre sætter os ind. Jeg sætter mig bagi, og læner mig op af døren, med hovedet mod ruden.

Tanken om at vi skal hen til de andre drenge, gør mig ikke rigtig noget. Det er nu mere bare det at Harry jo også vil være der, det gør mig en anelse nervøs? Jeg ved jo aldrig om han vil begynde at snakke til mig igen?

Stop det Valencia, det kommer aldrig til at ske, så du kan ligeså godt lade vær' med at drømme om det, den vil aldrig nogensinde gå i opfyldelse.

 

Åbner øjnene idet der bliver prikket en anelse til min skulder. Jeg åbner de brune øjne op, og den første person jeg ser er Liam som står med døren i min side åben. Jeg må have været faldet i søvn, da køreturen så alligevel tog lidt tid?

"Vil du med ind?" Spørger han, med et smil dog kan jeg godt høre hans drillende toneleje, og det gør mig heller ikke noget. Inderst inde så er Liam ligesom en storebror for mig, han beskytter mig ligesom han beskytter Faith. Det gør alle de andre drenge også, minus Harry. Han passer dog også på Faith, men igen, så er jeg bare usynlig i hans synsvinkel.

Klikker selen op og jeg stiger så ud af den sorte bil. Trækker håret en smule tilbage, og jeg fugter læberne inden jeg med Liam går op til døren. Faith er vidst allerede gået ind?

Vi kommer indenfor og duften af mad rammer mig, jeg er sulten men jeg har alligevel heller ikke nogen appetit til mad lige nu. Jeg spiser næsten aldrig, det gør at nogen folk, lige med Faith, bliver bekymret for mig. Liam er vidst også med dér, tror jeg.

Opdager hurtigt de andre drenge, og jeg tvinger et falsk smil frem, dog skjuler jeg dets falske udstråling. Får et kram af Niall. Han er dejlig, han kan både være en lillebror og storebror for en, men fra min synsvinkel er han min storebror.

Lige nu bliver der ellers bare snakket løst frem og tilbage, og endnu engang ingen der snakker til mig. Jeg har ikke set Harry her endnu, så om han kommer ved jeg ikke, men jeg vil ikke spørger.

Der går ikke andet end 5 sekunder før hoveddøren går op, og lidt efter dukker der en krølhåret fyr op, Harry. Mit hjerte begynder at slå hurtigere og hurtigere, og han ser kort på os alle sammen, men igen, minus mig. Jeg står lidt væk fra alle de andre. Jeg er ligefrem ikke den mest snaksaglige i selskaber og jeg har ikke nemt ved at føle mig så tryg, igen.

Efter der er gået en time mere, så bliver der dækket bord og maden bliver serveret. Jeg ender dog med at tage lidt mad på tallerkenen, men det er ikke meget. Faith ser over på mig, da hun sidder over mig, og sender med et skævt smil. Hun hentyder til hvor lidt mad jeg har taget op til mig selv, og jeg vælger bare at ignorere hendes bekymrende blik lige nu.

Igen så bliver der snakket frem og tilbage, og jeg ser ned i tallerkenen imens jeg roder lidt i det jeg har taget op. Nogle få gange tager jeg noget op og spiser det, men det er kun lidt.

Drengene og Faith spiser stadig som var det deres sidste måltid i lang tid, jeg har lagt bestikket fra mig, og jeg sidder lige nu lænet tilbage i stolen. Fugter læberne og ser rundt på de andre.

Rejser mig stille fra stolen og jeg ser ikke engang på de andre. Jeg går ud imod gangen, jeg ved at toilettet også ligger der, så jeg kan få dem til at tro jeg går derud, men rigtigt så, stikker jeg bare af?

Ja, for jeg gider ikke være her længere.

Jeg åbner døren til toilettet, og jeg lukker den i igen, så det lyder som om jeg er gået derud. Lydløst tager jeg så mine sko på, hvor jeg lydløst får åbnet døren og lydløst lukket i igen. Det er godt tingene er nye, så larmer de ikke så nemt. Jeg ser rundt, og jeg lunter så roligt ned ad trappen, inden jeg kommer ud til fortovet hvor jeg begynder at gå lige så stille og roligt.

Da jeg kommer længere ind i byen er det ved at blive en anelse mørkere, og jeg vælger at gå ind i en af byens klubber. Jeg trækker en hånd igennem håret, og jeg kommer derind. Ser rundt, her er alligevel en del. Jeg går op til baren, hvor jeg bestiller en drink, og jeg bunder den hurtigt. Det er rart at komme væk, så jeg ikke skal se på den fyr som ignorere mig hele tiden.

Drinksene bliver til flere og flere, og jeg bliver mere og mere beruset så jeg ikke har styr på min egen krop.

Jeg glemmer hurtigt tid og sted, og jeg befinder mig måske ikke lige det heldigste sted i denne her tilstand. For jeg har glemt min mobil i Liam og Faiths hus, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Kommer ud af klubben, med en dårlig fornemmelse. Går hen ved siden af ved en gyde, hvor jeg hurtigt får det dårligere, og jeg kaster op. Det er mørkt, så jeg kan ikke rigtig se noget. Jeg holder den ene hånd mod bygningens mur og jeg bliver stående sådan indtil jeg er færdig.

Tørre mig om munden, og henne ved siden af læner jeg mig op ad væggen og glider så ned hvor jeg sætter mig lige på røven og lukker øjnene i. Falder så i søvn, uden videre.

Ingen ved hvor jeg er.

Og det passer mig også helt fint, så kan jeg nemlig gøre hvad jeg vil...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...