6 months (5sos fanfiktion)

OKAY SÅ DET HER ER MIN FØRSTE FANFIKTION OG JEG LAVER DEN OM.... Dadadaaaaaa....... 5 SECONDS OF SUMMER!!! Christine Melbourne, en pige på 17, hun har altid været meget vel opdraget og altid været populær, hun er altid en engel, når hun er sammen med sine venner går hun altid til fester, men hvem er hun når hun er sig selv? Hvem er den virkelige hende? Og er der overhoved nogen der kan se gennem facaden hun har holdt så længe? Ashton Irwin, skolens alene, stille, mystiske fyr, gik stadig i skole, men af vilken grund? Alle vidste han var 20 og burde ha stoppet på skolen for to år siden, og at han altid fik topkarakterer, så hvorfor blev han på skolen? Han havde ikke venner der holdte ham der, han havde ikke mere at lære der, men alligevel blev han der, og det var den eneste grund til at folk prøvede at presse sig ind på ham, for at finde ud af noget mere om drengen ingen vidste noget om. Luke hemmings, skolens 'jeg er for sej, se på mig, jeg er totalt badass' fyr, han rendte altid rundt med sine venner og pralede om ting alle troede på men de var totalt usandsynlige, alle vidste alt om ham, men alligevel vidste ingen noget om ham overhoved, de kendte den person han lavede ham selv om til, ikke den han virkelig var. Og det var måske derfor at Christine, ashton og Luke ikke kunne holde hinanden ud? Christine kunne se på Luke at han løj og hadede ham for det, Luke kunne se at Christine løj og hadede hende for det, Ashton hadede dem begge fordi de ikke var dem selv og de hadede ashton fordi de var jaloux på at han kunne være sig selv og at de ikke turde? Hvad vil der ske når de alle sammen blir tvunget til at være sammen i 6 måneder?

6Likes
15Kommentarer
263Visninger
AA

6. dag 7-leave me alone

Ashton synsvinkel:

Jeg lå og kiggede op på himlen mens musikken spillede

"Save yourself,

from a life full of lies,

and a heart full of pain and sorrow,

Save yourself,

from the choices i make,

cause nothing but failure follows me." Jeg lukkede øjnene og satte mig selv ind i sangen, den beskrev så meget.

Halvt inde i sangen blev jeg nød til at stoppe det fordi jeg hørte en irreterende lille lyd, som en myg der flyver rundt ved dit øre, det kom tættere på og lød som en lille baby der skreg det mest irreterende lyd i verdenen-Luke Hemmings.

"ASHTON VI HAR ET OPKALD TIL VORES FAMILIER VI SKAL DISKUTERE HVEM DER SKAL HA DET!" Han løb hen imod mig og jeg skreg da han mistede kontrollen og væltede oven på mig.

"Gå ned fra mig! Se dig for Hemmings! Seriøst hvordan kan du ikke ha gået om 20000 gange! UGH." Jeg skubbede ham af mig så han lå på maven med hovedet på jorden, og rejste mig selv op.

Men Luke blev liggende, jeg kan høre-Græder han?

"Luke? Hey er du okay?" Jeg satte mig på knæ vedsiden af ham.

Han kiggede op på mig og tørre sine øjne lidt "det gjorde bare lidt ondt..." Han bed sig i læben og stilte sig op, det samme gjorde jeg.

"Lad os... Komme ud og se på det der opkald..." Vi gik mod stuen men før vi gik ind af døren tog Luke fat i min skulder og vendte mig om

"Ashton... Kan vi lade være med at sige til Christine jeg græd?" Han kiggede nervøst på mig.

Jeg smilte et lille smil, jeg hader ham men jeg er ikke ond... "Yeah... Deal."

Hans ansigt lyste op i et smil og vi gik ind til Christine, hun sad på gulvet, alt lys var slukket, og hun sad men 3 tændte stearinlys.

"Tag et lys hver og sæt jer ned ved mig."

Jeg vidste ikke hvad hun havde gang i, mig og Luke kiggede begge to nervøst på hinanden, men satte os ned, for vi havde begge to regnet ud at hun ikke var typen til at lave sjov med, eftersom ingen af os var på hendes gode side.

Jeg kiggede mærkeligt på hende da hun forklarede at vi skulle spørger ånderne om hjælp, og ud fra at Luke fik et stort grine flip, må mit ansigt ha set sjovt ud, det næste der skete... Jah hendes hånd ramte min kind hårdt "FUCK DIG HVSI DOG LIDT RESPEKT DIN DUMME IDIOT!"

Jeg tog mig til kinden og rejste mig op, hele min krop var spændt og jeg havde lyst til at rive hendes hår ud af hendes lille grimme grise fjæs "REND MIG FIND UD AF JERES LORTE OPKALD SELV JEG HAR IK BRUG FOR DET!" Med det løb jeg ud af rummet og ind på mit værelse.

Jeg låste døren og begyndte at græde så lavt så muligt.

Men åbenbart ikke lavt nok for pludselig var der nogen der tog i håndtaget "Ashton er du okay? Jeg hørte lyde her inde fra... Hold kæft hun slog hårdt, man kunne bare høre det vildt højt."

Jeg tog mig sammen og fik det til at lyde som om jeg ikke græd "FUCK AF MED DIG LUKE! INGEN KAN LI DIG SÅ DU SKAL IKKE ENGANG PRØVE! LAD MIG VÆRE!" Jeg ved godt jeg ikke skulle behandle ham sådan, det var ikke hans skyld, og jeg ved han er god nok når han ikke spiller den idiot, men jeg var bare så indebrændt og det skulle bare ud på nogen, og den nogen blev så ham...

Jeg vil bare ha de skulle lade mig være.

___________________________________________________

Sååååååå jah... Opdaterer så godt som jeg kan men jeg arbejder rimelig meget for tiden og har også de der teenage problemer *suk* ya know... Tell me what ya Think about this book...?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...