Believe 2.

Celia er gravid med Justins og hendes barn, ja den Justin Bieber. De har holdt pause i nogen måneder, og Celia er blevet 20. Hun skal føde om ca. 2 måneder. Justin har opført sig meget dumt, fordi han var helt nede i kuldkælderen. Han har fået en masse bøder som han skal betale, nu tænker i han kan da skatens betale. Ja, men fordi han er fra Canada og Celia og Justin er i USA Lige fortiden. Er der tale om at smide ham ud af landet. Justin skal foresten også snart begynde på Journals turné. Celia ved ikke om hun kan tilgive Justin for det han har gjort, og hun er så bange for hun har hverken haft sin mor eller Justin til at hjælpe med havde graviditet. Men hvad sker der når Selena kommer hen til Celia og siger at det Justin sagde var sandt? Vil hun til give ham? Hvad bliver baby'ens navn? Er det en Dreng eller en pige? Find ud af det i- Believe 2. ( 2'er af Believe, læses på eget ansvar.) Xoxo Michelle.

43Likes
36Kommentarer
3673Visninger
AA

16. Hjemme igen

Celias synsvinkel.

Der er gået en uge, og Justin har stadig ikke fattede at jeg ikke er i New your, men i Texsax! Jeg flipper snart ud. Jeg har grædt hver eneste nat, fået en pik i mig som stammer fra en jeg ikke kan lide. Og Jeg savner Joslin

Jeg vågnede op ved at solens stråler der ramte mit andsigt, og mine tåre kom frem igen. Jeg savner Justin, jeg savner Joslin, og jeg vil så gerne hjem igen. Jeg vil holde om mit barn, og jeg vil kysse Justin og sige at han er den bedste far i verden.

Pludselig kunne jeg høre skud i køkkenet. Jeg skyndte mig at tage tøj på, og gik langsomt ud for at finde ud af det hele. Jeg stod nu ude foran min dør, og jeg kunne bare høre flere og flere skud. Jeg spurtende ned af trapperne, til jeg til sidst ikke kunne holde mine glædes tåre tilbage. Det var Justin.

"Hvor er hun!" Råbte Justin som havde en pistol der sigtende på en en fra banden. "Hun er lige der." Sagde han og pegede på mig. Justin kiggede der over opg fik øje på mig. Jeg kunne ikke lade hver med at smile. Jeg havde savnet ham så meget, og jeg vil bare gerne kysse hans dejlige læber. 

"Er det virkelig dig Celia?" Spurgte han, jeg nikkede og gik over mod ham. "Ja Justin det er mig." Sagde jeg han løb med det samme over til mig, og satte sine læber på mine. "Jeg har bare savnet dig så meget babe!" Sagde han og jeg græd i hans skulder.

"Jeg har også savnet dig Justin, mere end noget andet." Sagde jeg. "Hvor er alle de andre?" Spurgte jeg ham. "Dem har politiet taget sig af, de er lige kørt, og ja... så har jeg også selv skudt et par i benet." Sagde han.

"Jeg elsker dig, forlad mig aldrig igen. Hvor er Joslin? Han hun det godt?" Spurgte jeg ham. "Ja, min mor passer hende nu." Sagde han, jeg smilede overlykkelig. Jeg vil bare gerne blive i hans arme for altid. 
"Lad os tage hjem." Sagde han, jeg nikkede og kyssede ham på læberne. Vi gik over til bilen hvor jeg fortalte alt hvad der var sket, ja jeg var flere gang på gransen til at græde. Justin trøstede mig, med havde også et par flip over det. 

"Du må fra nu af aldrig forlade huset uden mig." Sagde han, han var bange for at miste mig. "Jeg har savnet dig så meget." Sagde jeg, og tog hans ene hånd. Han smilte sødt. " I lige måde baby." Sagde han

Vi var nu langt om længe kommet hjem, og jeg skulle nu holde Joslin for første gang i en hel uge. Jeg havde hende i mine arme, og hun var noget af det kønneste jeg havde set.

Jeg legede sammen med hende, og gav hende mad, og nussede hende. Hun var bare en engel, og det bedste ved det hele er, at hun var min og Justins engel.

Jeg vil aldrig forlade hende, hun må virkelig have savnet mig. "Hvor har jeg savnet dig." sagde jeg og en tåre faldt ned. "Og vi har skam også savnet dig." Sagde Justin, der kom bagfra." Jeg elsker dig."  Sagde jeg. "I lige måde." Sagde han og kyssede mig. 

Hvor var jeg glad for at være hjemme igen

 

 

 

 

 

 

 

 

Sorry fordi jeg ikke har skrevet i 100 år, men det er bare ikke altid jeg gider at skrive. Og ja, der går lag tid i mellem. Og ja, ejg skrive ikke ligeså lange kapitler som jeg plejer at gøre. Jeg håber i kan lide den. <3 xoxo Michelle

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...