Nattemåne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2014
  • Opdateret: 23 jun. 2014
  • Status: Igang
Zafir og Phoenix har begge specielle krafter og da de møder hinanden finder de ud af at de er søstre. Hvem er de? Hvad er de? og Hvordan skal de klare det?

3Likes
0Kommentarer
247Visninger
AA

4. Phoenix

Phoenix's Prolog:

En kraftig rød glød lyste omkring hende. Hun var vred. Meget vred. Det var sikkert fordi jeg var kommet til at bruge mine evner ude i offentligheden, eller bare ladet andre se mig. Næ nej den lille harme Phoenix skulle gemmes væk så ingen kunne se hendes sande jeg. Jeg hadet hende, alt ved hende, hendes ranke holdning, hendes stivnede ansigt…. Faktisk nu hvor jeg tænker over det har det aldrig været anderledes, heller ikke når hun rasende. Aldrig ændre hun udtryk, aldrig. Det kan være det er derfor hun er så god til at sælge bygninger, ingen følelser, ingen udtryk. Jeg rystede på hovedet og kiggede op på hende med en brændende trang til at slå hende lige i ansigtet, for at se om det ændrede sig det mindste. Mine hænder knugede sig sammen og jeg kunne mærke mine negle bore sig ind i min hånd. En klam varm væske løb ned ad min hånd og begyndte langsomt at dryppe ned på gulvet.

Dryp

Total stilhed. Sådan en stilhed der presser på ens øre og gøre ondt. (Dryp)Min far kiggede over på mig med en hovedrysten. En svag blå glød (Dryp) lagde sig omkring ham og han kiggede tilbage ned på sin tallerken der stod urørt på bordet. (Dryp) Jeg åbnede langsomt mine hænder og kiggede ned på dem. (Dryp) Mine hænder var knaldrøde og fem buede mærker sad klart og tydeligt der hvor mine negle havde været. (Dryp)

Jeg kiggede op, rejste mig og gik ud i køkkenet for at skylle mine hænder. Jeg hørte dem mumle inde fra stuen og kiggede igennem den lille sprække gennem muren. Min mor sad forenden af et langt bord, med mad pletter overalt, maden var for længst taget ud, men alligevel lå der stadig noget mad på hendes tallerken. Hendes stewardessetøj sad stramt på hendes krop og jeg var imponeret over at hun overhovedet kunne trække vejret. Hendes lyse hår var sat op i en stram nakkeknude og hun havde stadig den røde glød omkring sig, selvom man nu ikke kunne se det på hendes ansigt. Ved siden ad hende sad min far lille og buttet, med laset brunt hår, altid sat op med overdrevet meget gele, så det klistrede ham ind til hovedet.

Hans brune øjne stirrede lige ud i luften og jeg kunne se hans mund virre lidt.

Træbordet stod på et rødt tæppe og det lignede et hus fra 1800 tallet. Rødt og brunt stod skarpt lige meget hvor man kiggede hen.

”Hun kan ikke blive ved med at lave det… hvad det nu end er hun laver offentligt” Sagde Fru. Mertz med et skarp smæld med tungen.

”Hun prøver jo hvad hun kan” Hr. Mertz kiggede op på sin kone og begyndte at tromme med fingrene på bordet ”Desuden burde du ikke være så hård ved hende”

”Det ikke mig der brænder folk med øjnene og sætter ild til Zoo” Hendes stemme var hård og kold.

Jeg gled langsomt ned ad væggen og satte mig på det hårde stengulv.

”Husk nu på at hun også er et menneske, hun har også følelser, hun er vores barn” Hr. Mertz stemme var blød og jeg kunne se for mig hvordan Fru. Merts grå øjne lynede imod ham.

”Nej hun er ej!” hvæsede Fru. Mertz.

” Shh, vi aftalte at vi ville fortælle hende det når hun bliver 18” Sagde Hr. Mertz hårdt

Jeg kunne mærke mit hjerte hamre i mit brøst og min mund stod halvt åbent. Hver en muskel i min krop spændtes og jeg kunne mærke mine øjne spærres op. Jeg sad et øjeblik ubevægeligt, men så sprang jeg op styrtede ind gennem stuen med tårerne løbende ned ad kinderne. I øjenkrogen kunne jeg se deres forbavsede blikke der fulgte min flugt igennem stuen. Jeg fløj op ad trappen så mit hår fløj bagud, jeg så ingenting ende rød. Jeg var ikke….. Nej jeg ville ikke tænke bare gå, jeg smækkede døren til mit værelse og holdt vejret. Mine ben kollapsede under mig og jeg brød sammen på gulvet. Der var så mange tanker der suste igennem mit hoved, at jeg ikke kunne finde hoved og hale i det. Så jeg tog min IPhone og høretelefoner og skruede fuldt op for musikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...