Just different...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2014
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Liam går i highschool, men alt er ikke som han havde håbet på. Justin tæver ham, og den nye pige i klassen er ikke som de andre, hun er mere dyp, ikke bare en overfladisk snob som de andre.

1Likes
0Kommentarer
114Visninger
AA

1. Eftersidning igen

Jeg sidder på gangen foran inspektørens kontor. Jeg har siddet her i en time nu. De mørke gange fanger mig næsten. Her er indelukket og her lugter af kaffe og gummisko. Hvorfor mig? Jeg har ikke gjort noget. Det er mig der er blevet overfaldet af den nar til Justin. Hvem tror han, han er? Mit navn bliver sagt med Karens lave spidse stemme, og jeg rejser mig og går ind på hendes kontor.

"Goddag Liam, kom og sæt dig ned," jeg går med langsomme tøvende skridt hen imod stolen der står foran Karens bord. Jeg sætter mig langsomt ned.
Karen sidder der i sin store læderstol i sin sorte jakke og kigger på mig.
"Slåskamp Liam, hvorfor dig igen? Og så med Justin, dumt!" Siger hun, og jeg har lyst til at række over bordet og hive hendes lille krogede næse af. "Det var ik..." Begynder jeg men hun afbryder mig, og skriver en seddel som jeg får overrakt.
Eftersidning...

Lokalet er næsten tomt da jeg kommer ind. Den eneste i lokalet er Louis der sidder ovre i hjørnet og tegner kruseduller i sit hæfte. "Sæt Dem ned Liam!" Mit navn bliver kastet ud i rummet med Hr. Jeffersons dybe stemme. "Jeg er på vej," mumler jeg så lavt at selv han ikke kan høre det.

Jeg sætter mig på min sædvanlige plads ved vinduet nede i bagenden af lokalet. Jeg kan mærke Louis sidde og stirre mig i nakken, så jeg vender mig om og kigger ham dybt ind i øjnene. Han siger ingenting som altid, hans blik flakker bare og han tager sit hæfte frem for at tegne flere kruseduller.
"Jeg vil foreslå at du lader Louis være i fred og begynder at lave nogle af de lektier du har for Liam." Runger Hr. Jeffersons stemme gnavent. Da jeg kigger op sidder han med næsen dybt begravet i sin avis, som om at det ikke var ham der havde sagt det.

Jeg roder min taske igennem og finder en blyant og et hæfte, men jeg åbner ikke hæftet, jeg tegner bare videre på det store mønster omme på bagsiden. Den lille elefant nede i hjørnet udvikler sig til en stor safari, og tiden flyver bare af sted. Inden jeg ved af det er de to timers eftersidning ovre.

Vejen hjem har aldrig været længere, og da jeg sidder i bussen regner det stille uden for. Dråberne lander på ruden og glider langsomt og tungt ned ad bussen. Den en kilometer lange gåtur efter bussen gør mig helt gennemblødt.

Jeg hader min verden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...