Fanget mellem Faktioner - Oneshot

Et oneshot om puritanerpigen Jessa Greens valg, som divergent.

1Likes
0Kommentarer
172Visninger
AA

1. Fanget mellem Faktioner

Frygten klemte om mit hjerte med en klam hånd. Mit hoved føltes underlig tomt, men samtidig underlig tungt.

Jeg begyndte at gå op af trappen, selvom en stemme i midt hoved hviskede, at jeg skulle træde ind i elevatoren. En anden stemme fortalte mig, at jeg ikke hørte til, at jeg var divergent. Det var det skytsenglen havde sagt, at jeg var divergent og ikke passede ind i systemet.

Jeg fulgte vrimlen af puritanere ind i salen. Jeg fandt min plads og kiggede rundt. Mit blik bliv fanget af De Sanddru i deres sorte og hvide tøj. Der ville jeg aldrig passe ind.

Jeg flyttede blikket over på Pacifisterne. Jeg havde gået i klasse med nogle pacifister, og de var da også søde nok, men deres fællessange var ikke noget for mig.

Mit blik fløj videre til Intelligentsia. Jeg sukkede. Det var håbløst.

Jeg kiggede mod Skytsenglene. De repræsenterede noget, som jeg ikke anede, om jeg havde. Mod. Det krævede mod at skifte faktion, men jeg anede ikke engang om jeg havde modet til til at skære mig i hånden.

Jeg lod blikket glide hen over mine forældres faktion, Puritanerne. Jeg var vokset op som Puritaner, kun set mig selv i spejlet hver tredje måned. Jeg var håbløs. Jeg anede ikke, hvem jeg var indeni, hvor jeg hørte til. Jeg anede knap nok hvordan jeg så ud. Brunt hår, det var det jeg kunne huske. Det ville være uselvisk at vælge Puritanerne, men jeg var ikke uselvisk. Jeg rejste mig sjældent for folk i bussen og var altid fristet til at tage elevatoren. Jeg var selvisk i Puritanernes øjne og en stivert i de andre faktioners øjne, men mine egne var de mest dømmende. De vidste hvordan kaosset hvivlede inden i mig. De kunne se, at jeg var divergent. Jeg var fanget mellem faktionerne. Vejen til de fem faktioner var nedtrådt, men min vej var urørt. Jeg havde aldrig hørt om en divergent før, så hvordan skulle jeg vide, hvad jeg skulle gøre. 

Intelligentsiaen der havde holdt talen i år blev færdig med at tale, mens jeg stadig sad i mine kaotiske tanker. Jeg klemte øjnene sammen og hørte dem sige mit navn. "Jessa Green."

Jeg rejste mig og gik mekanisk hen til skålene. Jeg tog i mod kniven, der føltes tung og fremmed i min hånd. Kunne jeg gøre det? Var jeg modig nok? Jeg skar mig i håndfladen, hvilket fremkaldte en sviende smerte, der fik mig til at bide tænderne sammen. 

Der blev altid sagt "faktion før familie", men hvad nu hvis man ikke kunne vælge en faktion?

 

Så måtte man vælge familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...