My New brother (!14+!)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
Jessica er 15 år, og bor sammen med sin mor. Hendes far døde i en bilulykke, da Jessica var 4. Det var langtid sidden, men hun tænker stadig på den gang hendes far levede. Men hendes mor (Kate), er allerede kommet over det. Hun har fundet en ny mand. De har allerede planlagt at ham og hans familie skal flytte ind i hos Jessica og hendes mor. Hun har været enebarn hele sit liv, nu skal hun så lære at dele det med sin nye lille søster og store bror. Jessica tror lige som alle andre at, hendes nye bror Patrick er helt vildt genert. Men lige så stille finder hun ud af, at det bare er en stor face han har. Afsløre hun ham? Sker der noget mellem Jessica og Patrick??

12Likes
8Kommentarer
797Visninger
AA

10. fortiden!

Og min vrede tog over.

Jeg hoppede op oven på ham, og begyndte at slå løs på ham.

Jeg virker nok lidt som en psykopat, men han er, og vil altid være den mest psykopatiske af os.

Jeg åbnede stille mine øjne, efter at have lukkede dem i vrede. Jeg kiggede på ham. Hans øjne så helt -sindssyge- ud, hans blik trak næsten mine øjne ud.

Jeg skyndte mig at, hoppe ned fra ham og løb alt hvad jeg kunne ind på mit værelse.

Jeg låste begge døre, eller så kun den ene, Fordi, min mor har jeg låste jo en af dem.

Det virker nok lidt tøsse, taber agtigt, men seriøst jeg er en tøs. Så... Ja!

Jeg sprang over i min seng, og faldt stille i søvn. Det var jo fandme hårdt at slå på andre:).

Jeg vågnede med et set, men blev hurtig rolig igen. Det var jo sku'da bare en drøm. Jeg lagde mig ned i min seng igen, og lukkede øjnene. Jeg vil bare gerne sove.

"Så kunne du endelig vågne" sagde en bekendt stemme.

Jeg rejste mig med et sæt op i sengen, og kiggede over imod døren til 'vores' badeværelse.

Min krop frøs, jeg kunne ikke bevæge mig. Mit blik lå kun på ham. Hvordan, hvornår og hvor lang tid har han stået der og hvordan er han kommet ind.

Han tog sine hænder op af lommen, og der kunne jeg se hvad det var.

Et par nøgler, det var sikkert min ondsvage mor der havde givet ham dem. Lige meget.

Han bevægede sig langsomt hen til min seng, jeg sad stadig stift som et bræt.

Han satte sig på kanten af sengen, og hans mund åbnede sig. Orderene strømmede ud af munden på ham, men jeg hørte ikke en skid efter.

"Skal vi ikke det!" Sluttede han med at sige, med et smil plantet på sine læber.

"Af hvad" røg det ud af min mund.

" for helvede kvinde menneske!" Råbte han, så spyttet fløj ud af munden på ham.

"Undskyld! Jeg spurgte bare om vi ikke skulle starte på en frisk! Glemme alt om fortiden, og kun tænke på fremtiden" sagde han i en lav tone art.

Men det pissede mig lidt af, at han lige pludselig vil være godevenner. Glem det!!

Man kan ikke bare komme og sige sådan noget, efter der er sket så meget dårligt i fortiden.

Nar hovede!!

"Helt seriøst!! Det mener du ikke!!! Det kunne du have sagt for lang tid siden. Alt det er er sket nu, kan jeg ikke glemme. Jeg tænker på det dag og nat. Og det gør en skør! Kunne du ikke bare blive normal, sød, venlig. Jeg savner en person der ikke bestemmer over en, eller slår en. Fatter du det!" Sagde jeg hårdt og koldt, i en lang køre.

Han nikkede forståeligt, og rejste sig op fra sengen og gik ind på sit egent værelse.

Nar hovede!

Jeg rejste mig frustreret op, og gik neden unde. Døren var da heldig hvis låst op.

Jeg gik ned på toilettet og tog min papfars barberblad, og tog min trøje af.

Jeg begyndte at skøre det første snit.

Det gjorde nas, men fuck det. Det var den eneste måde jeg kunne græde på nu, og det føltes fantastisk.

Jeg lavede endnu et snit, og endnu et, til sidst have jeg nok lavet ti eller elleve snit. Mine tårekanaler var tomme.

Jeg rejste mig op, tørrede blodet af på bladet og på min arm. Vaskede bladet under vandet.

ingen! Ingen! Måtte se at jeg cuttet. Fordi, så vil min mor tænke at jeg ikke kunne passe på mig selv, og sende mig på en special skole.

Jeg tog min trøje over hovedet, og bevægede mig ud i køkkenet.

Jeg åbnede køleskabet, og fandt en melon frem.

Jeg begyndte at skære i den, og pille kærnerne ud. Efter det tog jeg det på et fad, og satte mig ind i stuen.

(10min.)

Jeg var færdig med at, spise melonen. Det var blevet mørkt uden for, og mine øjne blev tungere og tungere. Til sidst var alt sort, men ikke på den uhyggelig måde.

Fordi, jeg ved jo at, det jeg bare var faldet i søvn.

Jeg vågnede ved at, der var nogle der ruskede i mig. Mine øjne åbnede sig langsomt, og jeg kunne de viljen person det var.

Mit smil brætte sig på mine læber, og jeg gned mig træt i øjnene. Jeg skyndte mig at rejse mig og gav ham en krammer.

Han havde reddet min lorte dag.

"Dejligt at, se dig igen.............

Det var så det kapitel!! Jeg syntes selv at, det var længere ind de andre. Men ja.....

Og hvis i kunne lide det så skriv det lige i kommentaren, og like den gerne!!

Det vil jeg sætte pris på!!😁😄🙏😚☺️

Enden kommer der et imorgen aften eller først i overmorgen(om aftnen)👈👍😁

‼️ikke rettet ‼️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...