Famous & Father | One Direction {HH3} *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 maj 2014
  • Status: Igang
Dette er 3'eren af Happy Home! 2'eren er 17 & Pregant! "I have a daughter now. I am married. But it is not as easy as you think" Det er rigtigt. Jeg er far. Jeg elsker min kommende kone. Men jeg troede dog aldrig at være far var så svært! *Læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

254Likes
361Kommentarer
39872Visninger
AA

11. Kapitel 9 | See those eyes

-See those eyes

#3 dage senere#

Niall's synsvinkel:

Jeg vågnede op på stolen igen. Den gjorde efterhånden ondt at ligge på, men jeg ville ikke forlade Olivia. Harry havde ringet for tre dage siden og fortalt hvad de havde lavet med Liv hele dagen. Hun havde slet ikke været svær overhovedet. Zayn og Perrie havde puttet hende da han ringede.

Det er imorgen Liv har fødselsdag. Hun ville blive 3 år imorgen og derfor ville jeg virkelig gerne have at Olivia ville vågne. Jeg havde hverken haft tid eller sted til at købe gaver, jeg fortalte også at ingen skulle.

"Godmorgen baby" sagde jeg og gav hendes hånd et klem.

"Der er gået tre yderlige dage. Jeg har hele tiden været hos dig. Imorgen er det vores datters tre års fødselsdag" sagde jeg.

"Vi har haft en datter i tre år skat. Jeg kan stadig huske hvordan du fødte hende" fortsatte jeg. Det var mærkeligt bare at snakke uden at få svar.

"Vores datter er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Hendes blå øjne og blonde hår. Det er sjovt at hun har blond hår, da ingen af os to har rigtig blond hår?" Sagde jeg.

Olivia's synsvinkel:

"Please vågn, du skal se din datter fylde tre år"

Jeg prøvede så hårdt jeg kunne. Men intet ville virke, hvorfor skal det være så svært! Jeg kunne se en hvid lysende plet foran mig.

Skulle jeg dø?

Pletten blev større, hvilket fik panikken til at stige. Jeg ville ikke dø. Ikke nu. Jeg kan ikke undvære min familie!

Nej..

Niall's synsvinkel:

Hendes bryst hævede sig betydeligt mere end før. Jeg tog min hånd op til hendes brystkasse og mærkede hjertet slå hurtigt. Jeg kiggede ned på hendes lukkede øjne, som aldrig åbnede sig. Jeg klemte lidt i hendes hånd imens jeg tænkte.

Du skal vågne baby.

Jeg kunne mærke et klem i min hånd. Først troede jeg det var uvirkeligt men nej. Hun klemte i min hånd. Jeg kiggede stadig på hendes øjenlåg, hvor man kunne se hendes øjne kigge rundt bag dem.

De skjulte porte.

"Åben dine øjne baby, du kan godt. " sagde jeg.

"Jeg tror på dig" sagde jeg.

Dér åbnede hun øjnene. Jeg kiggede ned i det smukkeste øjne nogensinde. Dem jeg havde ventet på i så lang tid, i så mange dage.

"Hey baby" hviskede jeg tæt på hendes læber. Jeg slap hendes ene hånd og hev i en rød tråd som jeg skulle hive i hvis noget skete.

"Er de okay Hr. Horan?" Spurgte en stemme ved døren kort efter. Jeg vinkede ham over og fik ham til at kigge ned på Olivia. Hun kiggede rundt i rummet, men sagde stadig ikke noget.

"Miss Styles, er de der?" Spurgte lægen og slog blidt mod hende kind to gange. Olivia kiggede på ham og nikkede tavst.

"Hvorfor snakker hun ikke?" Spurgte jeg med bekymret stemme.

"Hun har et lille chok. Hun har ikke kunne se noget i mange dage, så dette er virkelig stort for hende" forklarede han.

"Hun kan have svært ved at svare lige nu, da hun vil finde dette mærkeligt og nyt. Du skal fortælle tingene som de er og roligt" sagde lægen. Jeg nikkede. Han gik hurtigt ud igen.

"Jeg elsker dig" hviskede hun.

"Jeg elsker også dig baby" sagde jeg og tog hendes hånd i min.

"Hvad skete der?"'spurgte hun.

"Du besvimede for nogle dage siden, om natten. Du har lagt i koma lige siden" sagde jeg.

"Jeg kunne høre alt hvad du sagde Niall." Sagde hun.

"Hvordan var det derinde?" Spurgte jeg.

"Jeg.. Jeg ved det ikke" sagde hun.

"Det okay Olivia. Jeg ringer til Harry og siger du er vågnet" sagde jeg og trak min mobil op.

______

I må virkelig Unskylde at det først kom nu, men jeg var ude at spise pga min mors fødselsdag, så skulle min søster og jeg ud at cykle, men da vi skal hjem punktere hendes. -_- Min den er halvt flad og gået i stykker. Så begyndte vi at gå hjem og der var cirka 3 kilometer. Så skulle jeg i bad og kunne først ligge ud bagefter.. Sorry-_-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...