Famous & Father | One Direction {HH3} *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 maj 2014
  • Status: Igang
Dette er 3'eren af Happy Home! 2'eren er 17 & Pregant! "I have a daughter now. I am married. But it is not as easy as you think" Det er rigtigt. Jeg er far. Jeg elsker min kommende kone. Men jeg troede dog aldrig at være far var så svært! *Læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

254Likes
361Kommentarer
39850Visninger
AA

8. Kapitel 6 | It's all hell

(Husk at tjekke det nye cover ud og sangen The Origin Of Love af MIKA)

-It's all hell

"-hun besvimede i mine arme da hun skulle på toilet. Jeg ringede efter ambulancen, nu ligger hun så i koma" forklarede jeg til Michael og Anne. De sad stadig i nattøj, da klokken var blevet tidlig morgen. Liv sov stadigvæk.

"Jeg kan ikke tro det? Min egen datter ligger for dødens dør!" Hulkede Michael. Anne lagde sin arm om ham og gav ham et lille klem.

"Jeg tager derud igen iaften Michael" sagde jeg. Han nikkede rystende.

"Michael gå ind og læg dig.." Sagde Anne roligt. Michael nikkede stille og rejste sig op. Anne fulgte med ham ud. Nu stod jeg med Harry herinde, vi havde alle tåre i øjnene.

Olivia ligger for dødens dør..

De ord kørte rundt i mit hoved hele tiden.

"Er du sulten?" Spurgte Harry. Jeg nikkede tavst, ude i stand til at sige et enkelt ord. Jeg ved ikke havd jeg føler, kærlighed, søvn, rystet, forskrækket og ikke mindst ked af det? Der var intet. Var dette måske et tegn på at hun ville forsvinde fra mit liv nu? Var det?

"Niall hør på mig. Olivia overlever dette, bare rolig" sagde Harry og gav mig et klap på skulderen. Jeg forblev tavs.

Hvad føler jeg lige nu?

~*~*~*~

Det var blevet omkring aften her i Holmes Chapel. Harry og jeg havde været her hele dagen, da jeg gerne ville tilbringe noget tid sammen med Liv. Jeg havde aftalt med Louis om at ham og Eleanor skulle besøge Livia idag.

"Far?" Spurgte min datter. Jeg kiggede ned på gulvet hvor Liv stod med hånden på mit knæ. Jeg sad ned i sofaen og så fjernsyn med de andre.

"Ja prinsesse" sagde jeg og løftede hende op på mit skød.

"Hvor er moar?" Spurgte hun.

"Hun.. Jeg tror det er på tide at du skal i seng. Skal jeg læse en historie for dig?" Spurgte jeg samtidig med jeg rejste mig op med hende på armen.

"Ja!" Jublede hun. Jeg begyndte at gå ind på Olivia's gamle værelse som de havde lavet om til Liv's værelse og lege rum når hun skulle komme på besøg.

Jeg gik hen til hendes lyserøde kommode og trak en jumper ud. Jeg fik hende til at ligge ned på sådan en baby ting. Jeg trak hendes tøj af imens hun bare grinede.

Jeg trak en ble frem og lagde den under hendes numse. Jeg fik hende i nattøjet og bleen. Jeg satte hende ned på gulvet, hvor hun hurtigt løb hen til hendes hvide seng.

"Læs far! Læs!" Råbte hun imens hun hoppede under dynen. Liv rykkede helt ind til væggen så jeg kunne sætte mig ved siden af hende med en bog i den anden hånd.

~*~*~*~

Efter noget tid kunne jeg høre Liv's dybe vejrtrækning ved siden af mig. Jeg lukkede bogen sammen og lagde den under sengen, som jeg plejer. Jeg rejste mig op fra sengen og lagde hende ned.

"Godnat prinsesse" hviskede jeg og kyssede hende på panden. Jeg lagde dynen bedre om hende og gik stille ud af værelset. Uden at slukke lyset, da hun er mørkerad.

Jeg gik ind i stuen igen, hvor jeg fandt Harry og Anne snakke.

"Harry vil du tage Liv tilbage imorgen. Nøglen ligge runder måtten?" Spurgte jeg. Han nikkede.

"Jeg smutter hen til Olivia, hav det godt" sagde jeg og gik. Køreturen til hospitalet var lang og forfærdelig. Jeg endte med at sidde i kø i to timer inden jeg kunne komme hen til Olivia.

Jeg kiggede ned på den sovende Olivia i koma. Hun fortjener det ikke, ingen gør. Jeg satte mig ned på stolen ved siden af hende og tog hende i hånden.

Olivia's synsvinkel:

"Jeg er hos dig Olivia" lød en stemme pludselig.

"Jeg holder dig i hånden nu"

"Liv sover hos din far og Anne"

"Jeg savner dine øjne. Dit smil. Du skal vågne og jeg vil være der når du vågner. Jeg forlader dig aldrig, husk det."

"For jeg elsker dig"

Niall, jeg elsker også dig. Men jeg kan ikke sige det. Alt er sort foran mig, jeg kan intet mærke. Jeg ville ønske jeg kunne åbne mine øjne og stirre ind i dine blå. Jeg kæmper for mit liv lige nu og jeg føler at jeg godt kan åbne mine øjne, men alt er sort. Når lægerne er herinde, snakker de om hvor ustabil jeg er. Jeg vil ikke dø Niall. Jeg ville ønske du kunne høre min stemme Niall, jeg vil så gerne bruge den. Men jeg kan ikke. Hele min krop er gået i stå, og kun mit hjerte virker. Jeg for pumpet mit liv fremaf. Jeg ved at du ved at jeg kan høre hvad du siger. Det er smertefuldt ikke at sige noget. Det burde du vide. Men jeg ved at hvis jeg vågner, kan jeg kun huske du har snakket til mig. Jeg kan ikke huske smerten om det, den forsvinder hvis jeg lever videre. Jeg er bange for ikke at leve videre Niall, jeg er virkelig. Jeg vil ikke dø i dine arme, aldrig.

For jeg elsker dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...