Famous & Father | One Direction {HH3} *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 apr. 2014
  • Opdateret: 10 maj 2014
  • Status: Igang
Dette er 3'eren af Happy Home! 2'eren er 17 & Pregant! "I have a daughter now. I am married. But it is not as easy as you think" Det er rigtigt. Jeg er far. Jeg elsker min kommende kone. Men jeg troede dog aldrig at være far var så svært! *Læses på eget ansvar* (Kan være urealistisk nogle steder)

254Likes
361Kommentarer
39856Visninger
AA

7. Kapitel 5 | Save you tonight

-Save you tonight

"Niall, vågn op"

"Nialler jeg skal på toilet"

"Niall dit fede dyr!"

Jeg åbnede øjnene hurtigt da jeg mærkede en slag mod min mave. Livia's hånd lagde på den flat. Jeg kiggede hen på Livia som sad op, imens hun kiggede ned på mig.

"Niall jeg skal tisse" sagde hun og gabte. Jeg nikkede og steg ud af sengen. Jeg løb rundt om sengen og hen til hende.

"Hvordan har dit hoved det?" Spurgte jeg samtidig med at jeg hjalp hende op at stå. Jeg tog fat i hendes arm.

"Det gør helt vildt ondt." Sagde hun idet hun tog sin ene hånd op til hovedet. Jeg nikkede selvom hun ikke kunne se det og gik ud mod toilettet.

"Hvor er Liv henne?" Spurgte hun.

"Hos din far og Anne, hvorfor?" Spurgte jeg. Hun var helt hvid i ansigtet og svarede mig slet ikke.

"Baby?" Spurgte jeg. Jeg kunne mærke hendes arm slappede helt af imens hendes anden hånd hang langs hendes krop.

"Ni-" sagde hun kort. Hendes krop faldte langsomt ned på jorden og jeg nåede ikke at gribe hende, før hun lagde dernede. Hendes livløse krop var kridhvid.

"Olivia?!" Gispede jeg forskrækket. Jeg faldte ned på mine knæ og tog hendes livløse krop op i mine arme. Jeg fjernede noget af det hår som sad i hendes ansigt.

"Olivia vågn op! Vågn op!" Panikkede jeg. Jeg rakte ud efter en telefon som heldigvis lagde på kommoden og trykkede hurtigt 112 ind.

~*~*~*~

Jeg ventede i venteværelset, med tårene løbende nede af mine øjne. De eneste ord som kom fra mig var til Gud. Jeg vil have at Olivia skal overleve. Lægerne siger ikke engang noget til mig.

"Niall!" Råbte en stemme. Jeg kiggede hen mod døren, hvor den brunhåret krøllede fyr stod panisk. Hans brystkasse blev ved med at hæve sig op og ned i hurtigt tempo.

"Harry, hun besvimede i mine arme. J-jeg har ikke set hende i flere timer, de vil ikke lade mig se hende!" Råbte jeg frustreret og grædende. Harry løb hen imod mig og lagde armene om mig.

"Hun skal nok klare den, okay!" Sagde han.

"Er Hr. Horan tilstede?" Spurgte en mørk stemme. Jeg slap Harry og kiggede hen på en mand i hvid kittel.

"Olivia havde desværre en blodprop i hjernen, men vi fik den fjernet i tide. Hun overlevede men ligger i koma Hr. " sagde manden.

"Vil hun komme til at leve normalt igen?" Spurgte Harry grådkvalt bag mig.

"Hun ligger i koma Hr. Vi ved endnu ikke endnu om hun kan leve uden hjælpe midler, så i må bede til Gud." Sagde manden.

"M-må jeg se hende?" Spurgte jeg. Lægen nikkede og gjorde tegn til at jeg skulle følge med.

Vi blev ført ind til en stue, hvor en masse bib lyde var. Olivia's kridhvide krop lagde helt stille på en hospitals seng. Hun havde fået barberet en stykke af hendes hår så det lignede hun havde sidecut. Der var lavet et sår deri som også var blevet syet. Noget sad om hendes næse og hendes hals. Hun lagde med lukket øjne og mund.

Olivia's synsvinkel:

Det hele var mørkt foran mig. Jeg kunne intet se, hvilket var utrolig uhyggeligt. Jeg kunne høre lyde, men intet andet.

"Hey baby, det er Niall. Harry er her også"

Den stemme lød bekendt.

"Du ligger i koma, hvis du ikke allerede ved det."

Sagde stemmen igen.

"Vi skal snart giftes baby.."

"Du skal vågne Olivia, vi har brug for dig. Din datter har brug for dig"

Min datter! Jeg ville så gerne vågne! Jeg vil tilbage til min familie og leve igen!

Niall's synsvinkel:

"Harry vil du køre mig til Holmes Chapel? Jeg skal sige det til Michael og Anne" sagde jeg og kiggede hen på ham.

Han nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...