The Dragons Daughter (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig
Mit bidrag til fantasy konkurrencen. Jeg har valgt fjerde mulighed. Det var faktisk meningen at det skulle være et one-short men jeg syntes det passer bedre til selve historien at have korte kapitler i stedet. Jeg blev inspireret af sangen i højre side, så hvis i vil høre hvad den handler om, må i enten høre sangen, eller læse den..

6Likes
15Kommentarer
414Visninger
AA

1. Den eneste gud

Jeg tørrede sved af panden, og tillod mig selv at slappe af i et sekund. Jeg vidste selvfølgelig godt at det var et sekund for meget. Slavepiskeren lod straks pisken falde. Den sviende smerte kom som et lynnedslag. Men jeg bed bare tænderne sammen, og stod helt stille indtil det var overståget. Han hævede pisken til et fjerde slag, da hans makker stoppede ham.

 

"Det er meningen at vi skal få dem til at være mere aktive, ikke piske dem til døden!"

 

Ham der havde pisket mig brummede, og lod mig komme videre med mit arbejde. Jeg var ikke glad for at makkeren havde stoppet ham, tværtimod blev jeg irriteret over at han havde blandet sig. Jeg fortjente hvert et piskeslag, og nyd smerten. Jeg fortjente at lide. For hvert piskeslag der kom, følte jeg at skæbnen var mere retfærdig. Jeg skulle dø. Det var hvad jeg havde gjort mig fortjent til da jeg svigtede dem. Folket. Min far. Min søster. Jeg fortjente en smertefuld død. En af sekræterende kom hen, og snakkede med den slavepisker der havde pisket mig. De kom begge hen mod mig, og uden at spørge først bandt slavepiskeren mine hænder sammen, og skubbede mig brutalt fremad. Da jeg kom ind i laden, der blev brugt til at det praktiske med hensyn til os slaver, så jeg med det samme hvad jeg skulle. Mit mærke skulle genopfriskes. Laden var fuld af mænd, kvinder, ja selv børn der skreg og bad om nåede. Nogle af dem blev ved med at be til gud, indtil det var deres tur og bønnen blev til skrig. Johns stemme lød skarp i mit hoved.

 

"Hvad nu hvis det er sandt onkel, hvad nu hvis der er en gud derude der vil rede os?" Spurgte jeg i en alder af 7. John kiggede alvorligt på mig, med sine mørke øjne, som jeg altid har syntes virkede sorte.

 

"Der er kun en gud, og hans navn, er Død. Og der er kun en ting vi siger om ham" Han tog sin finger, og løftede mit hoved op, så jeg kunne se direkte ind i hans øjne. "ikke i dag"'...

 

Jeg skreg ikke, jeg kiggede bare roligt ned mens de satte glødende jern mod min hud..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...