FUCK YOU, I’M BATMAN VOL 8: BACK TO SKOOL, DEL 2.

Ann går en svær tid i møde, hun føler sig irriteret hele tiden, men ved ikke hvorfor? Hun har på samme tid noget "sex på siden" kørende med Freja, som stadig hader hinanden. Tina kommer på besøg i vinter ferien, men Ann tænker rigtig meget på Sofie. Som om det ikke er kaos nok, finder Kasper ud af at Freja og Ann har være i seng sammen, og en vis pige vil blive mødt igen efter en hektisk aften. Find ud af mere i FYIB vol 8 del 2.

9Likes
43Kommentarer
2673Visninger
AA

9. Walk of shame

Jeg vågnede næste morgen med en overraskende hovedpine, så meget havde jeg altså heller ikke drukket i går, jeg havde næsten ikke drukket andet end energidrik og vand, meget lidt alkohol blev indtaget af denne unge dame. Hvilket var et under, for Nicholas blev vidst pænt stiv. Men jeg vågnede af at noget tid inden jeg sådan rigtig vågnede, var der en arm der lagde sig om mig og trak mig ind og for første gang i mange dage lod jeg mig trække ind og putte, nydelsen af at man ikke var helt alene. Og der vågnede jeg, jeg vidste jeg var helt alene eller jeg troede. Jeg vendte mig om, halvt siddende halvt liggende, med en slap arm over min nøgne mave, der lå hun så. Hun lignede sig selv og det her kunne ligeså godt have været et år siden. Stille lagde jeg mig ned igen, nysgerrig om hvad der ville ske når hun engang vågnede, det værst tænkelige kunne være at hun troede jeg var Sandra og det så var forklaringen på at hun tog om mig. Jeg indrømmer gerne det gjorde mig lidt ked af at tænke på hun holdte om en anden når jeg ikke var der, og fortiden gjorde også lidt ondt, for lige nu når jeg ligger helt tæt ind på hende og hun endnu engang har lagt sin arm om mig og trukket mig ind til sig, ville jeg ønske at tiden havde stået stille de første måneder i vores forhold. Jeg ville ikke have noget imod hvis det bare kørte i loop, hun kan et eller andet og hun røre et eller andet i mig og jeg ved ikke hvad det er, men jeg ved at den føltes der gjorde hun tog mig med storm da vi gik på skole sammen måske er den samme jeg har nu og det ikke godt. Jeg føler mig fornuftigt nok til ikke at trække hende med ned i mit sorte hul, så jeg skubbede mig stille væk, rejste mig og fandt et par bukser og en t-shirt at tage på og så var jeg ellers ude af mit værelse.

 

Kristoffer stod ude i køkkenet, han var ved at lave noget te til sig selv og smøre et stykke ristet brød. Han var nok lidt overrasket over at se mig så tidligt, klokken er godt nok 9 men normalt står jeg ikke op før aftensmad tid når det sådan er at jeg har arbejdet. Jeg lænede mig ind over køkkenbordet og brummede lidt, mit stakkels ømme hoved.

”Var det vildt i går?” spurgte Kristoffer, jeg havde fortalt ham at det blev en travl arbejdsdag, at der kom flere end normalt og sådan, jeg nikkede bare uden at sige en lyd ”Så hende du kom hjem med, er det ikke..”

”Jo” mumlede jeg ”Hvor har vi hovedpinespiller henne af?” spurgte jeg og begyndte at åbne skabslågerne.

”Øverste hylde over komfuret” svarede han og bed af sin mad, jeg kunne høre det ristet brød, det lød godt men mit hoved skal ikke bruge brød men en pille.

Han så hvordan jeg stod og kæmpede med at gøre mig højere end jeg er, ved næsten at kravle op på køkkenbordet, bare for at nå øverste hylde. Pludselig stod han ved siden af mig og fandt pillerne til mig ”Smølf” sagde han stille, jeg skulle lige til at komme med en rap replik, men blev afbrudt af min dør der lukkede og nogle der listede sig af sted ude i gangen. Jeg kom ned af køkkenbordet og vi listede begge hen til døråbningen der førte ud til gangen, henne ved skoene og jakkerne, stod Sofie og næsten lydløs klemte sig ned i sine sko. Mig og Kristoffer så på hinanden og tænkte det samme, han stod og drak lidt af sin te, så jeg åbnede munden, ikke for at tage pillen men for at buste Sofie i hendes walk of shame. 

”Det uhøfligt ikke at sige farvel, inden man går” sagde jeg med et rapt smil, hun var næsten ved at falde i chok men nåede at gribe ud efter jakkerne, stående på et ben så hun op, først overrasket i at blive bustet sikkert, men så smilte hun stille og rejste sig op.

Hun tog sig til panden og grinte let ”Jeg ved ikke engang hvad jeg tænkte på” sagde hun og sukkede ”Men… jeg… vi… jeg aner ikke engang hvordan jeg endte her” snublede hun igennem sin forklaring.

Inden jeg havde set mig om var Kristoffer listet væk, så jeg gik ud i gangen lukkede begge døre til stuen og køkken så Kris ikke kunne følge med i vores super spændende samtale.

”Det var ikke for at snige mig ud, men jeg har en kæreste Ann” sagde hun og tog sin jakke ned ”Og jeg holder meget af hende”

”Hvis du holder så forfærdeligt meget af hende, hvorfor tog du så med hjem i nat” røg det ud af mig, det var som en surmulen, som om jeg var irriteret på hende og det var slet ikke meningen, for jeg er ikke irriteret på hende, jeg er møg jaloux men det en anden snak.

”Hvad?” spurgte hun lidt forarget over mit sure opstød ”Jeg ved det ikke, kan du huske hvad der skete efter vi sagde farvel, for jeg kan ikke. Og du… du gør det der igen” sagde hun og begyndte at lyne sin jakke.

”Gør hvad?” spurgte jeg hende undrende, hun trak hætten over hovedet.

”Du..” nåede hun lige at sige inden jeg trådte ind, det gik op for mig at det hun skulle til at sige, er det som alle har sagt til mig, om mig de seneste dage.

”Du stopper inden du begynder!” sagde jeg med en vrissende undertone og en troende pegende finger ”Jeg har fået nok af folk der fortæller mig hvem jeg er, det er det eneste jeg høre for tiden og jeg er træt af det. Du tog med mig hjem, du kunne bare være gået hjem til dig selv, jeg vil vædde med jeg ikke tvang dig til noget. Se på mig” sagde jeg og strakte mine ud, min slatne beklædning hang ned af mig som var det en dug jeg havde trukket over mig ”Og se på dig” sagde jeg og nikkede mod hende, hun så kort ned af sig selv ”Du to hvis ikke tre hoveder højere end mig, hvis du ikke gad at gå med kunne du sagtens være gået. Ingen har tvunget dig til noget, jeg kan knap nok løfte mit eget tv. Så fortæl mig igen, mellem linjerne, at jeg tvang dig til at overnatte her i nat” afsluttede jeg meget seriøst i stemmen, Sofie stod stille lidt, hun begravede sine hænder i hendes jakkelommer.

Mit blik lå på hende, seriøst og fast, jeg forventer hun siger et eller andet, men jeg tror ikke selv jeg ville kunne komme i tanker om noget at sige, hvis jeg lige havde fået en sådan opsang.

”Ved du hvad?” sagde hun så endelig ”Det var ikke mig der slog op, det var ikke mig der forlod den anden, okay? Det var dig, så hvis du irriteret eller utilfreds over at jeg ikke er her mere for dig, at jeg har en kæreste og kæmper hverdag for at komme videre, så jeg ikke ked af det. For det ikke mig der har brug for at komme op igen, det dig, og ja jeg kunne sagtens have sagt fra og taget hjem i nat, og hvorfor jeg ikke gjorde det aner jeg ikke, jeg kan ikke huske et dyt af hvad der skete ved tanken. Men jeg har vågnet halvnøgen i din seng en gang, af andre grunden. Og det gør ondt Ann, okay?” hun stoppede lidt, sukkede og begyndte så igen ”Det gør ondt at være hende der blev dumpet, fordi du ikke var tilfreds med vores sexliv. Hvad fanden vil du have jeg skal gøre? Gå fra Sandra og komme rendende tilbage til dig, fordi ingen gider dig lige pt. I to sekunder inde på stationen den dag, drømte jeg om at Sandra ikke var kommet ud, at hun ikke var en del af mit liv og du stadig var. Hvem tænker det, når hun har kæreste på?” hun kløede sig i nakken og stod lidt og kiggede ned, jeg betragtede hende.

Jeg trak på den ene skulder og lod blikket glide ned på gulvet, med en mut og meget stille stemme fik jeg sagt ”Du kunne bare have sagt noget der kunne få mig til at blive”

”Kunne jeg det?” spurgte hun mig hurtigt, hendes øjne flakkede lidt ”Hvordan kan det være det mig der skal sige noget, jeg var sikkert allerede for sent på den, når du bare et par dage efter flirter med en anden. Hvad ville du have jeg nogensinde skulle sige? Bliv. Ikke gå. Jeg elsker dig stadig? Hvordan kan det nogensinde blive min pligt, til at sige DU skal blive, når du ikke selv ville” hun tog sig til panden og kørte hånden videre ned gennem det korte hår ”Du var væk, inden du sagde det til mig. Og jeg vidste, der ikke var noget at gøre, du ikke den person der bliver for at se hvad der sker, du går, hvis du ikke har lyst til at være der mere. Et åbent forhold for dig, er en åben dør til en anden piges værelse og en dør der lukkede sig mere og mere til vores forhold” sagde hun med den der skuffede tone der kun gik lige i hjertet, som var det en pil der blev skudt med 180 i timen, ramte den lige hvor det gjorde mest ondt.

”For at svare på i går” sagde hun stille ”Stoppede jeg ikke med at være forelskede, jeg stoppede bare med at prøve at få dig til at blive” sagde hun og trak på skuldrende.

Hun tog fat i håndtaget og forlod min lejlighed, lod mig blive stående tilbage i mørket, med min lille æske af hovedpinespiller. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...