FUCK YOU, I’M BATMAN VOL 8: BACK TO SKOOL, DEL 2.

Ann går en svær tid i møde, hun føler sig irriteret hele tiden, men ved ikke hvorfor? Hun har på samme tid noget "sex på siden" kørende med Freja, som stadig hader hinanden. Tina kommer på besøg i vinter ferien, men Ann tænker rigtig meget på Sofie. Som om det ikke er kaos nok, finder Kasper ud af at Freja og Ann har være i seng sammen, og en vis pige vil blive mødt igen efter en hektisk aften. Find ud af mere i FYIB vol 8 del 2.

9Likes
43Kommentarer
2666Visninger
AA

10. En død cigar

Med All time low – Somewhere in Neverland stormende på fuld skrue ud af mine højtaler, lå jeg på mit mørke værelse hvor ikke engang den hårdeste solstråle kom ind gennem gardinerne, loftet fået til ære at få mine øjne til at stirre på sig. Jeg tænker på hvor mange gange jeg har hørt en dør enten smække eller lukke og jeg har stået bag den i mørket, alt for mange gange i løbet af den sidste tid syntes jeg. Og helt ærligt, er det det værd? Er piger det værd? Skuffelse, det er hvad jeg får og flere minus venner på kontoen end jeg har haft venner. Mark ville have givet mig hele foredraget hvis han var her nu, men han ville have endt med at fortælle mig hvilken god veninde jeg er, men selv ham tror jeg at jeg glider stille fra. Jeg kan mærke det, vi taler ikke rigtig sammen mere, skole eller ingen skole, rigtige venner holder for evigt, så jeg håber stadig. Så der Siv, min første kæreste, mand jeg husker da vi fandt sammen, kæft det var jo vidunderligt. Mindre vidunderligt da vi slog op, men det værste er at hun gik, at jeg skræmte hende væk fordi min kæft er større end min hjerne. Hun vil altid betyde noget for mig, sådan er det vel altid med den første kæreste. 

 

”KRIS!” råbte jeg ”KRISTOFFER!” råbte jeg højt nede fra gulvet hvor jeg lå, han kom ind. Dørens åbning lagde lyset fra gangen over mig.

”Hvad laver du? Hvorfor ligger du på gulvet?” spurgte han, man jeg ignorede hans spørgsmål og stillede i stedet ham et, stadig mens jeg stirrede op i loftet.

”Føler du stadig noget for din første kæreste?”

”Hvorfor? Siger hun det da?” spurgte han hurtigt, jeg rystede på hovedet og lagde mig lidt op.

”Nej, jeg mener om du mener man altid vil føle noget for den første”

”Oh” svarede han og lavede en sådan pyh bevægelse over panden med et smil på, han gik ind til mig, satte sig på gulvet ved siden af mig og endte med at ligge sig ned ”Altså, min første kæreste var en tilbage i..” han lukkede det ene øje og lavede et virkelig tænke ansigt ”6 klasse tror jeg”

”Jeg mener en rigtig kæreste Kris!” afbrød jeg og lagde mig ned ved siden af ham.

”Hun var skam ægte, vi var sammen i 2 år!” protesterede han ”Men om jeg føler noget for hende mere, det tror jeg sgu ikke. Det lang tid siden, det jo næsten en tidsalder. Wow” sagde han og små grinte ”Jeg tror ikke vi har talt sammen siden jeg gik ud af folkeskolen, det langt tid siden alligevel. Vi er venner på facebook, men kæft alle dem jeg er venner med og jeg kender 20% af dem sådan rigtig, altså at vi stadig er på talefod. Nå men var det svar nok på dit spørgsmål?” spurgte han, jeg nikkede bare i lyset fra døråbningen.

”Min tur” sagde han, okay åbenbart har vi gang i en Q & A på gulvet ”Hvad lavede Sofie her?”

”Oh” svarede jeg stille ”Hun tog hjem” sagde jeg og rejste mig, jeg forlod ham på mit værelse og gik ind i stuen, ud på altanen og lod den kolde vind gribe fat i mine bare arme.

Men naturligvis var Kris lige efter mig, han maste sig ud af den halv åbne dør og stillede sig ved siden af mig.

”Hvorfor lader du dem alle gå? Din veninde Siv, stormede ud af døren. Freja stormede ud af døren. Tina stormede ud af døren og nu Sofie, hvorfor ikke tage efter nogle af dem?” spurgte han med et smil på og lukkede øjne, han så ud til rigtig at nyde den kolde vind.

”Hvad er pointen, jeg fucker bare op i det alligevel"

”Hvad med hende der…” han knipsede lidt for at få hukommelsen i gang ”Anja, der var den. Hvad med hende?”

”Nå ja Kris god ide, betaler du så ikke lige for turen derover” spurgte jeg overraskende glad, dog spillede jeg meget på det sarkastiske, hvilket han naturligvis forstod lige med det samme.

”Stop det” sagde han smilende og sendte en blød knytnæve afsted mod min arm, jeg rykkede mig lidt med i slaget ”Hvad jeg kunne høre, så er Sofie tydeligtvist stadig vild med dig. Har du overvejet at det måske er dig, der skal sige noget for at få hende til at blive?”

”Mig? Hvad fanden er der at sige, og hvad fanden er der egentligt for hende at holde fast i?” spurgte jeg ham, hvis han føler han kan slynge gode råd ud, må de også have noget at være lænket fast til, så kom med dine vise ord å vise Kristoffer-san.

”Det aner jeg da ikke, ligner jeg en pige? Men hun tog med dig hjem af en grund, hun listede ud af en grund, hun sagde alt det til dig af en grund og hun gik uden at smække døren, af en grund”

”Du har ret!” sagde jeg og så på ham med et smil, jeg tog tilløb og sprang ind over dørkarmen og gled lidt hen af stuegulvet ”Jeg løber mod solnedgangen og ind i hendes arme!” sagde jeg og lod derefter mine arme falde ned af min krop og så på ham med sådan it fuck my life ansigtsudtryk.

Han gik med ind, lukkede døren bag sig dog.

”Det da klart ingen gider at have dig, når du hele tiden er så skide sarkastisk”

”Hold din kæft” mumlede jeg bare da han gik forbi mig.

”Hvis du vil mig noget, sidder jeg på mit værelse, så lad være med at forstyr mig” kommenterede han bare og gik.

Great. 

 

>>Kom herover!<< Prøvede jeg at skrive til Siv, det virkede sikkert ikke fordi hun blev ret sur sidst vi talte sammen.

Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive eller lave, jeg har intet at lave. Kris har ret, måske burde jeg løbe efter en af dem jeg lader løbe, og det som Sofie sagde i dag inden hun gik, går mig virkelig på. At hun mere eller mindre bare gav op, og jeg sådan set var ligeglad på det tidspunkt, men nu vil jeg genre have hende igen. Men hun har en kæreste, perfekte model Sandra. Jeg lå og stirrede på min telefon, det var som lange kedelige minutter passerede og det gjorde de også, til endelige en brummende lød.

>> Du kunne i det mindste spørge pænt … << Sådan lød den besked der kom ind i indbakken, fra Siv ganske vidst.

>> Kom herover! Tak<< Skrev jeg hurtigt efterfølgende, hun svarede også ret hurtigt.

>> Du kan komme herhjem, hvis det er så vigtigt<<

>> Fint <<. 

 

Egentligt havde hun nok ikke regnede med at jeg faktisk kom, eller at jeg lignede en der var svømmet hjem til hende, da jeg stod i gangen og lignede en druknede rotte. Det regnede hysterisk da jeg var halv herhenne, så da bussen stoppede ved min station og jeg skulle gå, var det som om alt min dårlig karma bare skyllede ned på mig på en gang. Hvilket Sivs far da også lige valgte at kommentere på, han sagde så bare jeg lignede en død cigar, han er bare en virkelig humorbombe. Siv sad på hendes værelse og lavede stort set ingenting, hun sad vidst bare og læste nogle lektier. Så da jeg dumpede ind med driv vådt hår, tog hun godt nok blikket væk fra bøgerne og kunne næsten ikke lade være med at grine, men hun slugte det da og holdte masken.

”Luk døren” sagde hun meget seriøst.

Gad vide om hun stadig er sur? Sikkert nok, gad vide om hendes far ved at hun er sur på mig? Sikker nok, han har nok opdaget at vi ikke er så tit sammen som vi plejer, så han har enten regnet det ud selv ellers har hun fortalt ham det, det jo ikke første gang at jeg har været uvenner med Siv, vi har jo for helvede haft et forhold i 2 år. Lige da jeg havde lukket døren og skulle til at bande over regnen, hørte jeg stolen der blev skubbet tilbage på det ru grå gulvtæppe, og før jeg vidste af det, hang Siv rundt om min hals. Jeg tænkte ikke rigtig vider over det og tog om hende. 

 

”Okay” sagde jeg efter et par minutter i stilhed, hvor vi bare havde stået på hendes værelse og krammet, og jeg dryppede på gulvet og ikke på den gåde måde ”Vil du… skal vi måske give slip?” spurgte jeg og slap hende, mine arme klappede bare ned på min side og så stod jeg der med en smølf hængende rundt om nakken.

”Okay” sagde hun og slap mig, hun samlede sig lidt sammen ”Sorry, har bare savnet dig” sagde hun lidt stille og undgik at lave øjenkontakt.

”Aww..” sagde jeg men hun afbrød mig med et knytnæve direkte ind i skulderen, jeg trak lidt på det og aede det, hun er lille men kan slå fra sig.

 

Vi sad egentligt bare som gamle dage og campede hendes seng, en i hver ende og talte om dagen og vejen. Vi to kan tale i timevis, jeg kan normalt ikke så godt det det pigefnidder, men jeg tror bestemt det anderledes når det en man har kendt helt ind til benet, som mig og Siv har gjort. Det bare noget andet med hende, og vi forstå hinandens små særheder og ved hvor stregen er tegnet, og når grænsen er nået, som den dag hun gik efter vi havde skændtes, der var grænsen overtrådt virkelig meget. Vi kom frem til at skænderiet nok på en eller anden måde havde været godt for os, fordi vi virkelig fik renset ud i det vi gik og holdte inde, plus at vi fik bare set hvor meget vi egentligt kom til at savne hinanden i længden. Siv irritere mig til tider, hun er lille, kort blond hår og hun ved hun kan svinge hofterne og er super fræk og alt det, på den der unisex måde. Og jeg er bare den der typiske langhåret lebbe i skovmandsskjorte og hængerøvs busker, hende der har alt for meget selvtillid og viser det på den måde at hun ikke behøves at vise det, som Siv siger, stinker jeg af det. Men Siv kunne altså sagtens få en ny pige hvis det var det hun ville, enten er det rigtig det hun sagde med at hun er bange for at blive såret, ellers er hun måske også lidt doven. Hun træner, hun skal sgu bare smide den der løse tanktop nede på stranden en dag, så kommer der jo automatisk højvande i samtlige pigers små bikinitrusser, men lige så snart jeg siger det til hende, siger hun jeg er dum at høre på, men det sandt.
Vi kom ind på det, og vi blev på det emne i noget tid, altså piger. Jeg fik nævnt en ting, og det triggede Sivs Sherlock holmes evner med det samme, jeg sagde bare at jeg havde været på arbejde og stødt ind i Sofie. 

 

”Hvordan kunne du Ann!” udbrud hun, som om at bomben var kastet men jeg havde jo ikke gjort noget, eller snare vi havde ikke gjort noget, bare sovet sammen og ikke på den kinky måde. Intet sex, ingen kys bare sovet, vi havde givet hinanden et knus men det vist også det eneste man kan komme på noget seksuelt så, og der havde vi altså tøj på imens, så hun regner bare med jeg har kneppet hende, hvilket jeg altså ikke har!

Den her gang, jeg indrømmer der har været et bare smuttere i svinget, men der skal altså to til frivillig sex! 

”Vi sov sammen, men intet sex. Siv, jeg ved ikke engang hvordan eller hvorfor hun lå i min seng næste morgen! Hun var der bare, og vi talte lidt og sagde farvel og det var det”

”Sagde i bare sådan farvel?” spurgte hun og løftede hagen lidt, bare for at se den kande mere overlegene ud.

Lille skid.

”Tja” fik jeg nok mumlet.

”Ann!”

”Okay okay ro på” sagde jeg ”Vi talte lidt om vores forhold, altså da vi var sammen. Men jeg sværger mere var der altså ikke. Desuden har hun en kæreste og du ved hvad jeg siger, jeg…”

”Er ikke sammen med folk i forhold” afbrød og afsluttede hun min sætning ”Men du har sagt den, mere en du har holdt den” sagde hun, jeg nikkede lidt det nok rigtig nok.

Men det bare svært, når de piger man ikke kan få, må man ikke gå efter men de virker bare mere indbydende fordi de lige præcis er fy fy.

”Jeg ved det, jeg ved det” sagde jeg, jeg fik sat mig lidt frem og lagde mig så helt tilbage med armene som støtte under mit hoved og så op i hendes nøgne loft ”Men tænk hvis vi fandt sammen igen, jeg mener sådan virkeligt. Måske havde Lise ret i tidernes morgen, og Sofie var det bedste der nogensinde er sket for mig” jeg stoppede mig selv og så på Siv, jeg kunne lige se hende hvis jeg spredte mine ben ”Altså efter dig ikke” sagde jeg med et kækt smil, hun gav mig bare en lammer på benet.

”Men hun har Sandra”

”Ja jeg ved det godt, men hun er pludselig bare tilbage og det som om at det hele bare føltes rigtig igen når vi er sammen. Jeg kunne godt den aften igen, højt musik og bare snakken, det var bare som gamle dage”

”Er du forelsket Ann?” spurgte Siv, først sådan med en undertone af drilleri, men da jeg trak på skulderne med et smil på læben og blikket rette mod loftet, som om jeg lå og så på skyer i stedet for, fik hun gentaget sig selv og spurgt mig rigtig ”Ann, er du forelsket i Sofie igen?”.

Jeg satte mig op, lidt for hurtigt men jeg lod mig ikke fald bagover af det. Jeg trak på skulderne og smilte stadig ”Det ved jeg ikke, måske. Der er hvert fald noget i mig, der er begyndt at åbne sig igen, og jeg ved ikke, jeg følte det først da hun pludselig var der igen” fik jeg fortalt i en munter stemme, og lagde mig tilbage, dog ikke hurtigt, nej jeg svævede på en sky den her gang.

Siv spredte mine ben, og stillede sig over mig som en hund, hun så direkte ned i mine øjne ”Hun. Er. I. Et. Forhold!” sagde hun stramt ord for ord. Døren gik op og der stod Sivs far, vi vendte bare hovederne og så på ham, han sukkede let.

”Nå, så skal jeg bare finde ørepropperne med det samme?” spurgte han, Siv sprang af sengen som var vi teenagere igen, døren lukkede og vi kunne høre hendes fars hæse latter ude fra gangen.

”Velkommen til 16 årige Sivs liv” sagde hun med en hånd på døren og vendte sig.

”Nok mere 14 år, tror ikke du fik noget der var bedre end mig” sagde jeg med et fjoget smil, og lavede nogle humpning bevægelser op i luften.

Hun rakte bare tunge af mig og rakte fuck af mig.

 

Inden jeg tog hjem den aften stod vi og talte nede ved busstoppe stedet. Igen om lidt om det med Sofie og mig, eller det der forhold der ikke er der. Det var meget oppe og vende, men jeg har altså noget i mig der er vågnet igen og jeg er ikke sikker for hvem det for eller hvorfor den pludselig er kommet, jeg troede Tina gav mig det, men det er her stadig og godt nok har jeg lidt ondt i sjælen over det med Tina, men jeg ved det ikke har noget med hende at gøre. Ikke det jeg føler nu. Og det ikke for Siv, for det jo Siv. Altså hun er en super god veninde, men vi bliver aldrig mere end det og det ved vi begge, så om der måske smutter en hed nat i regnskabet er jo bare sådan, men det bliver heller ikke mere end det. Det bedste er sgu da vi kan snakke sammen efter som om intet skete, eller grine af hinanden over det.

”Nok om mig og Sofie” stoppede jeg hende så midt i en lang sætning, om utroskab og forhold ”Dig og hvem?” spurgte jeg, hun rystede på hovedet ”Jo kom nu, dig og hvem? Hvornår kommer der en pige til?”

”Er jo ikke lige frem dig vel? Smider jo ikke om mig med piger”

”Hej, du sætter mig sgu op på en piedestal” sagde jeg og så mod solen, jeg blev nød til at lukke det ene øje for de klare stærke stråler, himlen var blevet næsten helt skyfri, i stedet for de der sorte skyer og regn.

”Der høre du måske også til”

”Du scorede altså mig, som en af de første piger nogensinde, husk du bare på det” sagde jeg med et smil og så ned på hende igen ”Og du har ret, se på mig” smurte jeg tykt på ”Hvis du kan score mig, hvorfor kan du så ikke score hvem som helst”

”Du var 14 år!” kommenterede hun stift.

”Og rimelig sikker på mig selv, selv dengang. Så hvad er du bange for? At du finder en som din første eks kæreste, du siger selv vi var 14 år, vi var børn. Vi vidste ikke bedre. Du skal bare ud og finde en ny, og inden sommer, så har jeg sgu fundet dig en dame” fortalte jeg hende med høj pande, hun fnøs bare af mig, men uden at være en for stor selvtilfredsheds bombe, ved hun jeg har ret så et smil dannede sig på hendes læber kort efter.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...