Don´t Forget Where You Belong

Skygger kastede sig over mig, brød ind igennem min tynde hud, helt ind til mine knogler.Jeg kæmpede imod, selv stoppede det aldrig, men så kom det. Smerten. Det føles som nogle knækkede alle knogler i min krop, helt ind til det ramte mit hjerte, der viste jeg at jeg var fortabt.

1Likes
0Kommentarer
87Visninger

2. Winter?

Jeg slog langsomt øjene op, det var mørkt .

" Så vågner hun endelig!"

Stemmen var lys og lidt skinger og tilhørte sikkert en pige.

Jeg sætte mig op, og så mig omkring, jeg sad i noget der godt kunne ligne en gamel lagerbygning.

Månen kastede et dunkelt lys igennem det ødelagte tag og støvede vinduer.

Jeg så ned over mig selv, jeg havde en løs og itu revet t-shirt, som nok engang har været grå med nu var møg beskidt og fyldt med huller. jeg havde også et par hullede og beskidt jeans på, mine fødder var bare.

Jeg så op og fløj tilbage af skræk, lige foran mig stod en pige, ca. 17 år, med langt, lyst hår,helt glat lys huden uden en eneste bums, med en kort blå kjole som lage sig perfekt omkring hendes tynde krop og med to store sorte øjne, så sort som det bare var et tom og ikke øjne, som stirrede på mig.

"ALICE! Planen var ikke at skræmme hende!!"

Den lys hårede pige, som nok var Alice vendte sig om. Bag hende kom to andre piger frem i lyset, en denne lidt højere end de to andre, hun havde langt krøllet brunt hår, mørke brune øjne og en lige så glat hud som Alice. den sidste pige var lidt mindre, hun havde lyse brunt hår som gik til skuldrene og grå øjne.

Lige der i måneskinet lignede de tre engle, bare uden vinger og glorie.

Den højeste af pigerne, hende med det brune hår, sætte sig på hyg overfor mig.

Hun så mig lige i øjene.

" Izzy du skylder Alice 5, hun er forvandlet"

"Forvandlet" hvad mente hun med det? Er det her en eller andet mærkelig joke? Tankerne fløj igennem hovedet på mig.

" Hejsa! Jeg hedder Katie, hende med det lyse hår er Alice og hende med det lyse brune hår er Izzy"

Katies stemme var lidt mere dyb end normale pigers stemme, men stadig blød og klar

Jeg kigge skiftevis dem, min mave rumlede, jeg var sulten.

" Hun er sulten, Izzy giver du gikke mig posen?"

Katie havde hørt min mave rumle, izzy gik så elegant som om hun bare svævede over jorden.

Izzy stopede ved en dør, lige foran døren lå en sort taske, hun tog en lille pose op fra taske og kastede den til Katie som elegant greb den, jeg måbede, Izzy kastede en fra ca. 15 m. afstand, helt perfekt og lige til Katie.

" Flot Izzy! Så flot!"

Alice havde ironi i stemmen.

" Du kan ikke engang kaste en halv mm.!"

Alice væssede af Izzy, som væssede tilbage.

"Så Stopper I!!!"

Katies hårde stemme rungede gennem rummet, og gav et svagt ekko.

" Du må undskylde, de kan opfører som nogle pattebørn nogle gange"

Katies stemme var igen helt blidt. Nu hvor posen var tættere på kunne jeg se at de ikke bare var en pose, men en pose flydt med blod.

Jeg ville have sagt nej, skuppet den væk fra mig da Katie rækte mig den, men et eller andet i mig greb posen og sugge til.

Posen klappede sammen, den var tom. jeg følte mig mæt, tilfreds, glad.

"Winter? hedder du Winter?"

Katie peggede på min hals, jeg så ned, der hæng en halskæde omkring min hals, med orderne "Winter Aslat" på.

Jeg tænkte. Hvad hedder jeg? Hvad HEDDER jeg? HEDDER JEG OVERHOVEDET NOGET?!

" Det ved jeg ikke"

Jeg så ned.

" What? Hvad er hun på? Man ved da hvad man ..."

Alice nådede ikke sige sin sætning færdig, før hun blev afbrudt  af Izzy

" Izzy! det er en af bivirkningerne, hukomelsetab fra sin menneske tid!"

" uhh smarte bogorm!"

Hukomelsestab fra sin menneske tid??

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...