The Hunger Games - Everything will be alright

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Igang
En Hunger Games fanfiction fra Peetas POV. Om hvordan det var før, under (og måske efter) Spillet. Kommenter gerne din mening, men hold tonen.

4Likes
10Kommentarer
606Visninger
AA

3. Høsten

5 ÅR SENERE

 

Jeg ligger helt stille i min seng og stirre op i loftet. Høsten. Om en halvanden time. Jeg kan hører min mor rumstere rundt med drej og mel. Hun ælter det hårdt ved at banker og slå i det. Selvom hun ofte er sur, så berøre Høsten hende altid. Lige siden mine ældre brødre første gang var med. Jeg har været vågen længe da min far komme ind til os og siger at vi skal stå op. Jeg går ud, og vasker mig. Da jeg komme ind på mit værelse igen, ligger mit tøj der allerede. Det er det samme sæt som min far havde på første gang. 

Da jeg skal til at gå ud af døren, klapper min far mig på skulderen og siger: "Vi ses bagefter, Peetie." Han smiler til mig og går videre.

 

Ude foran Byretten er alle. Lange køer foran borde hvor de skal tage en blodprøve. Jeg har prøvet det hele før. Stik. Blod. Presse fingeren på et papir. Gå. Finde sin plads. Stå. Vente. Effie Trinket kommer. Den sædvanlige film. Og det et nu det så bliver spændende. 

"Og må heldet altid være med jer." hun holder en dramatisk pause, så orden rigtigt kan falde til. "Pigerne først." siger hun med sin Capitol accent. Hun stikker hånden ned i den store bowle, og kører hånden rundt indtil hun finder en seddel, som hun så trækker op. "Primrose Everdeen." Everdeen? Det lød bekendt. Navnet rungede ud i hele forsamlingen. Alle kigger rundt for at finde den heldige. Fredsvogterne går hen og trækker en lille 12-årig pige ud. En 12-årig! Det er helt forkert! Man kan hører en kæmpe sig gennem folkemængden. Hun kommer ud i det åbne og jeg kan se det er hende. "Prim. PRIM!" hendes skrig når ud i hver en krog. Fredsvogtere løber hen og holder hende tilbage. Hun kæmpe imod. "Jeg melder mig frivilligt! Jeg melder mig frivilligt som soner!" Hendes paniske forsøg på at hjælpe sin søster virker. Fredsvogterne slipper hende. Mit hjerte knuses mere og mere for hvert skridt hun tager imod podiet. "Oh, en frivillig." Effie let forvirrede stemme lyd højt ud over forsamlingen, "Du må først melde dig frivilligt, efter jeg har spurgt, men okay så. Hvad er dit navn, min kære?" Hende som jeg nu sikkert aldrig vil komme til at se igen svarer: "Kattua Everdeen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...