She's all that...[JB]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin er skolens Player og kæreste med Michella. Men hvad sker der, når Michella slår op, og Justin så indgår et væddemål om at han kan forvandle hvilken som helst pige til ballets dronning i stedet for Michella, for at opholde sit rygte som skolens Player? Hvad sker der når Justin udvælger Laney, en pige som er van til at blive mobbet af Michella og hendes slæng, til at blive Ballets dronning? Vil Laney overhovedet være interesseret i Justin. For modsat mange andre piger på skolen, kan Laney nemlig ikke udstå Justin, eller kan hun? Er det hele bare et væddemål for Justin. Hvad sker der når han lære Laney bedre at kende? Og vil der opstå noget mellem Justin og Laney, som ingen af dem havde regnet med var muligt?

27Likes
33Kommentarer
1642Visninger
AA

4. The (new) queen of the ball

 

Justins synsvinkel:

 

Jeg kunne ikke fatte det. Den bitch til Michella, havde slået op med mig! Også fik hun det oven i købet til at lyde som om, jeg var den, der ville have at det her forhold skulle holde! Det var for meget!

 

Jeg udenfor for at få noget frisk luft. Jeg stod sådan et par minutters tid, da jeg hørte Michellas skingre latter. Jeg gik ind igen og så hende og Carmen og Camilla stå og sparke en pige, der lå på gulvet. " Nuurgh græder lille Laney?" kunne jeg høre hende sige. Jeg greb Michella i armen, lige som hun skulle til at trampe sin stilethæl i pigens ansigt.

" Skrid! hvis i ikke skal have problemer!" Råbte jeg til dem, og de forsvandt hurtigt ned ad gangen. Jeg satte mig ned på knæ ved siden af pigen. Hun havde rifter over det hele, sikkert efter pigernes falske negle. Hun var også rød og hævet de steder de havde sparket hende.

 

" Laney?" spurgte jeg forsigtigt. Hun kiggede op på mig, og jeg kunne ikke undgå at bemærke hendes utrolig flotte øjne. De var helt jadefarvede og der var et betagende skær over dem, som gjorde at jeg havde svært ved at slippe hendes blik. " Er du okay?" jeg var stadig helt betaget af hendes fantastiske øjne, da hun nikkede. 

" Tak" det var åbenbart alt hun kunne sige lige nu, men efter den omgang Michella og hende slæng havde givet hende, var det heller ikke så underligt.

 

Hun kiggede uroligt omkring. Jeg tror, at hun var bange for at Michella og de andre ville komme tilbage. " Bare rolig... De er væk. Jeg sagde, at de skulle skride, hvis de ikke ville have problemer, så de skred" Jeg prøvede at smile til hende, og jeg tror måske, at hun prøvede at smile tilbage, men hvis hun gjorde så lykkedes det ikke rigtig.

 

Hun gav sig til at samle sine bøger og papirer sammen, som jeg går ud fra, at Michella og slænget havde spredt ud over hele gangen. " Hvordan ved du egentlig hvad jeg hedder?" spurgte hun. Jeg smilte til hende, og gav mig til at hjælpe hende, inden jeg svarede: " Efter jeg gik, hørte jeg Michellas hånlige kommentarer, og det er aldrig en god ting"

Da jeg kiggede over på hende igen, havde hun spærret øjnene helt op. Jeg spurgte hende om alt var okay. Hun rystede hurtigt på hovedet, og skar en grimasse. Alt var tydeligvis ikke okay!

" Laney, jeg tror altså at du burde tage hjem, med mindre du hellere vil til skolens sygeplejerske"

Hun nikkede og rejste sig op, hvorefter jeg gav hende hendes bøger, som hun proppede i sin taske. " Tak for hjælpen med... Det hele" sagde hun og smilte inden hun vendte sig om og begyndte at gå ned af gangen.

 

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gjorde det, men jeg ville bare ikke have at de ord skulle være de sidste mellem os. " Laney!" Hun vendte sig om mod mig, og i et kort sekund blev jeg næsten helt blød i knæene, af hendes jadefarvede øjne. Men jeg fattede mig hurtigt, og fortsatte: " Vi ses i morgen, ik?" Hvis jeg ikke tog meget fejl, fik hun lidt mere farve i kinderne efter, at jeg havde spurgt, hun nikkede hurtigt og forsvandt så ned ad gangen. Laney var noget specielt. Hun var ikke lige så imødekommende som alle de andre piger på skolen. Det er næsten som om hun ikke kan lide mig, tænkte jeg idet jeg vendte om.

Jeg smilede for mig selv, og gik så selv ned ad gangen mod klasseværelset.

 

 

Klokken ringede ud, og jeg greb min taske og smuttede ud på gangen. Jeg havde lige nået at smide mine bøger ind i mit skab, da jeg blev overfaldet af Chaz og Ryan. " Whats up bro?" sagde Ryan idet han klaskede mig i ryggen, så jeg måtte hoste. " Hva... vi hørte om dig og divaens breakup, så hvad nu?" Jeg vendte mig om mod Chaz. " Jeg må vel bare finde en ny dronning, så svært kan det vel heller ikke være. Jeg mener altså det er jo bare at tage for sig" Jeg smilede skævt til Chaz. " Så du siger altså, at du kan gøre hvilken som helst pige her på skolen til ballets dronning, på lidt over en uge?" Jeg nikkede selvsikkert. For jeg vidste, at jeg kunne. Jeg var jo Justin Bieber. Footballholdets kaptajn og skolens Player, som alle piger ville gøre hvad som helst, for at komme sammen med.

 

" Okay" sagde Chaz overlegent. " Lad os indgå et væddemål..." Jeg nikkede, for at vise at jeg var interesseret. " Reglerne er som følger: Jeg vælger pigen, som du skal gøre til ballets dronning og du har indtil på fredag, til at få hende som valgkandidat" " Det er da let nok" svarede jeg, men håbede inderst inde at Chaz ikke ville vælge en pige, der ikke havde en jordisk chance for at vinde. han rakte hånden ud, og jeg tog den. " Skal vi gå rundt og se på varerne?" sagde Chaz med et skævt grin. " Come on bro! kan det ikke vente til i morgen?" sagde Ryan irriteret. " Fint!" sagde Chaz opgivende. " Ses i morgen Bieber, så skal vi udvælge din dronning" sagde Chaz og Ryan inden de gik sammen hen mod deres biler, de lå i den modsatte retning af min.

 

Jeg skulle lige til at sætte mig ind i min bil, da jeg fik øje på nogle unger der jagtede en lille lyshåret dreng. Jeg lukkede døren og skulle til at sætte i bakgear, da ungerne trængte den lyshårede op i et hjørne, og gav sig til, at tæske løs på ham.

Jeg sprang ud af bilen, og styrede direkte mod dem. " Hey! Hvad foregår der her?!" råbte jeg til dem. De vendte sig forskrækket om mod mig. De skulle lige til at løbe deres vej, men jeg greb hurtigt fat i en af ungernes krave, og holdt ham fast på den måde. " Jeg sagde: Hvad forgår der her! Vil i have at jeg skal gentage det igen?" De rystede hurtigt på hovedet. " Sig mig så, hvad han har gjort siden han fortjener at blive banket løs på?" Jeg nikkede i retningen af den lyshårede dreng. En af de andre unger, en rødhåret med en masse bumser i ansigtet, begyndte at tale. " Det der er Sam, han siger at grunden til at vi jagter og driller ham, med hans høreapparat, er fordi vi er dumme og jaloux, fordi han er bedre end os i fagene i skolen..." Jeg sukkede og rystede på hovedet. Idioter. " Nåh, men ved i hvad? Sam her har ret, for i må da være fandens jaloux, siden i tager det ud på ham, fordi i ikke selv har nok hjerne til at følge med i fagene i skolen! Og at i driller ham med hans høreapparat, fordi han kan høre efter i timen, det viser bare at det måske er sådan nogle små møgunger som jer, der burde have et høreapparat i stedet! Så kunne i måske høre efter i timen, og måske nå at undgå at blive sådan nogle idioter, som i er nu! " Jeg slap den lille unge jeg holdt i kraven, og han løb over til sine venner. " Hvis jeg nogensinde griber jer i at drille Sam her igen..." Jeg knækkede fingrene, så de gav et højt knæk fra sig. De små unger satte i løb hen mod deres cykler.

 

Jeg kiggede hen på Sam, der bare sad og kiggede måbende på mig. " Er du okay?" Jeg rakte hånden frem mod ham, og da han tog den trak jeg ham op at stå. " Jeg smutter nu, okay?" sagde jeg og smilede til ham. Han smilede tilbage. Jeg begyndte at gå hen imod min bil. Jeg kiggede mig over skulderen og så at Sam stod og kiggede sig omkring. " Hva venter du på nogen?!" råbte jeg til ham. " Jeg venter på min søster. Hun plejer at hente mig her efter skole" Jeg gik hen til ham igen. " Hvad hedder din søster?" " Laney! Hun er den bedste storesøster man kunne ønske sig!" sagde han smilende. Laney? Så fyren her, var altså Laneys lillebror. Men Laney var taget hjem, fordi hun havde det dårligt. Hun må have glemt, at hun skulle følges med sin lillebror hjem.

 

" Hey Sam, din storesøster tog hjem fordi hun havde det dårligt. Bor I langt væk herfra eller er det sådan at du sagtens selv kan gå hjem?" Sam så først lidt trist ud ved at få at vide at hans søster var taget hjem, men smilte så igen. " Nej det fint, der er ikke så langt, jeg går bare. Det er kun et ar kilometer herfra" sagde han. " Hvor mange kilometer?" spurgte jeg, for jeg ville have det dårligt, hvis jeg senere fandt ud af at jeg bare havde ladet ham gå rigtig lang, når jeg kunne have kørt ham. " Øhm... jeg tror at det er omkring de femten..." sagde han stille. Jeg spærrede øjnene op. Godt jeg spurgte! Plus, der så ville være en lille chance for at jeg ville se Laney igen.

" Hey Sam, skal jeg ikke bare køre dig hjem i stedet? Jeg skal alligevel den samme vej" Sam kiggede mistænksomt på mig. " Du ved jo ikke engang i hvilken retning jeg bor?" Jeg skulle lige til at komme med en forklaring, da han talte igen: " Åh, nu ved jeg hvorfor, du gerne vil køre mig hjem, så du kan se Laney! Det okay. Du virker som en rigtig cool fyr!" Inden jeg nåede at protestere, var Sam på vej hen mod min bil.

 

Jeg trak på skuldrene og smilte for mig selv. Du virker som en rigtig cool fyr! Måske ville Sam fortælle Laney, om at jeg havde reddet ham. Der kunne jeg måske score nogle point hos Laney!

 

Jeg åbnede bildøren og satte mig ind bag rattet, ved siden af Sam, og bakkede ud af skolens parkerings plads.

 

" Det er lige op af den bakke der" sagde Sam. " Der er vores indkørsel!" Jeg drejede ind til siden. Bilen holdt ikke engang helt stille, før Sam åbnede døren, og løb op mod døren. Jeg skulle til at bakke ud på vejen igen, for at køre hjem, da Sam kaldte: " Kommer du ikke med op? Ellers kan du jo ikke hilse på Laney!" Jeg smilte og holdt ind til siden, for at stige ud af bilen.

 

Jeg gik op til Sam, der bankede på døren. Kort efter blev døren åbnet af en mand, der så ud til at være i halvtresserne. Det måtte være Laney og Sams far. " Sam! hvordan er du kommet hjem? og hvordan er det du ser ud?" " Far du skulle have set ham! De andre drenge jagtede mig og de gav mig en blodtud, men så kom han og skræmte de bort, bare ved at knække fingrene! også bagefter, så kørte han mig også hjem!" Laneys far kiggede over på mig. Hans ansigt lyste op i et smil. " Hør vil du ikke med ind? så kan i fortælle mig hvad der skete, for når Sam her taler så hurtigt, er det svært at forstå bare halvdelen af det!"

" Det vil jeg meget gerne" sagde jeg smilende. " Jeg hedder Robert, og... Ja Sam har du jo mødt" sagde han smågrinende, da Sam kom farende ind fra stuen. " Jeg hedder Justin, Justin Bieber"

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Heej! Waow allerede på 4 favoriseret!!! OMFG LOVE U GUYS SO MUCH!!!

Jeg ved godt at det her kapitel ikke er det mest spændene, men LOVER at næste blive mere spændene!!!

Hvordan tror i ikke lige at Laneys reaktion bliver, når hun finder Justin i sit hjem?! 

 

I må gerne skrive en kommentar eller like, hvis i synes historien fortjener det!!!<3

 

Love yahr XD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...