She's all that...[JB]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin er skolens Player og kæreste med Michella. Men hvad sker der, når Michella slår op, og Justin så indgår et væddemål om at han kan forvandle hvilken som helst pige til ballets dronning i stedet for Michella, for at opholde sit rygte som skolens Player? Hvad sker der når Justin udvælger Laney, en pige som er van til at blive mobbet af Michella og hendes slæng, til at blive Ballets dronning? Vil Laney overhovedet være interesseret i Justin. For modsat mange andre piger på skolen, kan Laney nemlig ikke udstå Justin, eller kan hun? Er det hele bare et væddemål for Justin. Hvad sker der når han lære Laney bedre at kende? Og vil der opstå noget mellem Justin og Laney, som ingen af dem havde regnet med var muligt?

27Likes
33Kommentarer
1649Visninger
AA

7. Thanks! but no thanks

 

Laneys synsvinkel:

 

Okay, så hvad var der lige med Justin! Hvorfor behøvede han, at komme hen og begynde at snakke med mig? Jeg klarede mig fint uden ham! Jeg havde ikke behov, for at alle skulle glo på mig, som var en enhjørning eller noget!

 

Jeg drejede om hjørnet til den gang, hvor skolens fysiklokale lå. Jeg gik ned ad gangen, fuldt opslugt af mine tanker, da jeg blev grebet i armen, og smadret op ad et af de nærmeste skabe. Det var en dreng, med rødt hår og en masse bumser i fjæset. " Slip mig!" sagde jeg bestemt, men han smilede bare hånligt af mig. Jeg tror at han gik på tredje år, for han var i hvert fald ikke i nogle af mine klasser. " Hvad laver så en pæn pige som dig, helt alene på gangen i frikvarteret?" spurgte han smilende. " Slip mig!" sagde jeg igen, og prøvede at rive mig ud af hans greb, men det lykkedes ikke. " Hør der er ingen grund til at blive grov i betrækket! Jeg vil jo bare tale... og måske lidt mere" Han smilede slesk og gav mig elevatorblikket. Jeg fik det helt dårligt indeni. Ja næsten helt kvalme!

" Hvad siger du til at tage et lille 'frikvarter' med mig?" sagde han, og jeg følte hans hånd køre om og placere sig på min røv. " Giv slip!" skreg jeg den her gang. Jeg var ved at gå i panik. Jeg slog ham i brystet, for at prøve at presse ham væk, men han begyndte bare at forgribe sig på mig i stedet. Så jeg stak ham en lussing, da han ikke skulle røre mig, men det gjorde ham bare rasende. Han greb fat i begge mine hænder, og pressede sig helt op ad mig, så jeg kunne lugte hvordan han stank af øl og cigaretter. Jeg kunne se vreden i hans øjne.

Så det nu. Nu slår han mig bevidstløs og voldtager mig! Tænkte jeg, men mærkede så pludselig at fyren blev hevet af mig. Faktisk blev han væltet om på gulvet. Nu så jeg at det var Justin, som havde grebet fat i fyren og væltet ham om på gulvet, og nu havde Justin stillet sig foran fyren og grebet ham i kraven.

" Når en pige siger: Giv slip... Giver man slip! Forstået?!"

 

Han gav slip, så fyrens hove knaldede ned i gulvet. Justin trådte over til mig, og kiggede mig i øjnene. " Er du okay?" spurgte han bekymret. Jeg sank den klump, der sad i min hals, og nikkede. I det næste øjeblik, blev Justin revet væk af fyren og knaldet ind i skabet ved siden af mig. " Så du tror, at du bare kan komme og tage pigen fra mig, var?" råbte fyren ind i Justins hoved, så spyttet sprøjtede. Han skulle lige til at give Justin et blot øje, men Justin var hurtig og undgik slaget, hvorefter han selv, gav fyren en lige på siden af hovedet. Fyren mistede balancen, og jeg hoppede hen og spændte ben for ham, så han faldt lige på røven.

" Kom!" Justin greb min hånd og træk mig efter sig hen ad gangen.

 

Det var først, da vi var nået ud til cykelstativerne, at han slap min hånd. " Er du okay, jeg mener der skete ikke mere vel?" sagde han, og han så rent faktisk bekymret ud idet han sagde det. " Ja jeg er okay..." svarede jeg stille. " Godt! For hvis den fyr havde krummet et hår på dit hoved..." Justin stoppede sig selv. " Det jeg mener er... det godt du er okay" sagde han så.

 

Vi stod i et par minutter og bare stod. Jeg vil ikke sige, at der var nogen akavet stilhed, for det var der ikke. Det var bare en dejlig rolig stilhed. " Sååh... skal du noget her efter skole?" spurgte Justin pludseligt. Jeg kiggede undrende op på ham. " Seriøst?" Han smilede og nikkede til mig. " Mhmm"  " Justin, jeg sætter pris for det du gjorde for mig derinde lige før, det gør jeg, men mit svar er altså stadig det samme, som for et kvarter siden!"

Klokken ringede ind til time. Jeg vendte mig om, for at gå ind på gangen igen, og bad til at ham fyren, havde besluttet sig for at gå til skolesygeplejersken, for at få tjekket det blå øje, som Justin fik givet ham.

" Så du regner med, at jeg bare vil lade dig være, bare fordi du siger det?" råbte Justin efter mig.

" Det var da det jeg håbede på!" råbte jeg tilbage. " Du kender mig ikke Laney! Jeg giver ikke bare op, sådan uden videre!" råbte han og smilede skævt til mig. " Det havde jeg skam heller ikke regnet med Bieber!" svarede jeg tilbage og løb, inden han kunne nå at svare igen.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

HEEEJ! Undskyld at kapitlet er så kort, men jeg har ret travlt med skolen her for tiden, så jeg har ikke tid til at skrive så meget, på grund af at lektierne hober sig op. SORRY!

Men bare rolig jeg prøver stadig, at få skrevet et kapitel hver dag ;)

 

Love yahr XD

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...