She's all that...[JB]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin er skolens Player og kæreste med Michella. Men hvad sker der, når Michella slår op, og Justin så indgår et væddemål om at han kan forvandle hvilken som helst pige til ballets dronning i stedet for Michella, for at opholde sit rygte som skolens Player? Hvad sker der når Justin udvælger Laney, en pige som er van til at blive mobbet af Michella og hendes slæng, til at blive Ballets dronning? Vil Laney overhovedet være interesseret i Justin. For modsat mange andre piger på skolen, kan Laney nemlig ikke udstå Justin, eller kan hun? Er det hele bare et væddemål for Justin. Hvad sker der når han lære Laney bedre at kende? Og vil der opstå noget mellem Justin og Laney, som ingen af dem havde regnet med var muligt?

27Likes
33Kommentarer
1657Visninger
AA

13. PARTY! Wait... Is that a good idea?

 

Laneys synsvinkel:

 

Tårrene løb ned af mine kinder. Jeg var så knust over Justins og min samtale, at det føles som havde nogen stukket en dolk i brystet på mig.

 

Hvorfor havde jeg også ladet mig slev falde for ham? Jeg havde jo egentlig set det her komme, men jeg havde bare sagt til mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind... og se hvor jeg er endt nu!

Går mod skolen... alene... uden nogle venner... uden nogen Justin... Justin!

Åh, hvorfor skulle han også være så charmerende og umulig at få ud af hovedet?!

Men uanset hvor charmerende han var... havde han snydt mig. Jeg havde ikke været andet end et dumt væddemål for ham!

 

Jeg hørte en bil komme kørende og gik derfor ud fra, at det var Justin.

 

" Hey Laney! Har du brug for et lift?"

 

Bilens mørke vindue blev rullet ned, og ud kiggede... Chaz?

 

Jeg tørrede tårrene væk med bagsiden af hånden. Han skulle i hvert fald ikke se mig græde over Justin!

 

" Laney! Hey jeg prøver bare at snakke med dig!"

 

Jeg kiggede over på ham med mit mest hadefulde udtryk jeg kunne mønstre.

 

" Hey, hvorfor så sur? Jeg ville bare sige undskyld for min opførsel den anden dag på stranden!"

" Spar dig Chaz... din undskyldning betyder ikke noget..."

Jeg viftede ham af med hånden, hankede op i min taske og satte farten lidt op.

 

" Kan jeg så i det mindste ikke tilbyde dig et lift til skolen?"

 

Jeg kneb øjnene mistænkeligt sammen idet og stoppede op og kiggede på ham.

 

" Bare et lift?" Chaz virkede ikke som fyren, der bare lod sig nøje med 'et lift'.

" Bare et lift..." sagde Chaz og holdt hænderne lige så beskyttende op foran sig.

" Hmmm... Okay så"

 

Jeg gik hen til bilen. Chaz rakte hen over sædet og åbnede døren indefra.

Jeg satte mig ind på sædet ved siden af ham.

Han sad bare og kiggede på mig i stedet for at starte bilen.

 

" Hvad er der?!" sagde jeg til sidst efter at være blevet godt og grundigt utålmodig.

" Undskyld jeg spørger, men hvorfor køre du ikke med Justin. Jeg troede at I var sådan... du ved?" svarede han og rykkede en smule nærmere.

" Jeg har fundet ud af at jeg åbenbart ikke er mere for ham end et dumt væddemål"

Chaz lænede sig tilbage i sædet, og hvis jeg ikke tog meget fejl, lignede det et skævt smil, der sprang frem på hans læber.

" Det er jeg ked af at høre..." sagde han så.

Jeg løftede det ene øjenbryn og fangede hans blik.

" Nej du er ikke Chaz... hvorfor prøve at skjule, at du faktisk er glad for det?"

Chaz drejede hovedet og kiggede på mig med et skævt smil og glimt i øjnene.

" Du har ret Laney... Jeg er glad for det"

Jeg kiggede en smule overrasket på ham. Jeg havde ikke regnet med at bare sådan uden videre ville tilstå. I det samme rykkede han blot en smule tættere på mig, at jeg følte mig presset til at rykke bagud.

" Hvorfor, om jeg må spørge?" Jeg sank nervøst, da mit spørgsmål kun fik Chaz´s smil til at brede sig endnu mere.

" Fordi Laney..." Han var kun et hoveds bredde fra mig.

" Jeg kan godt lide dig. Du er nok den eneste pige jeg har mødt, der har kunnet se igennem mit spil..."

Mit blik røg øjeblikligt ned på Chaz hånd, der nu hvilede lige over mit knæ.

" Chaz... Jeg... Jeg er smigret, men..."

" Du behøver ikke sige noget nu... Vi kan snakke sammen i aften, til festen, hjemme hos mig"

Han lænede sig tilbage i sit eget sæde trak i gearet og trykkede ned på speederen.

 

Vi standsede ude foran skolens indgang. Jeg steg ud og gik rundt om bilen, da jeg hørte mit navn.

" Ser jeg dig så i aften til festen?!" Råbte Chaz efter mig.

Jeg sendte ham et kort nik, inden jeg halvt spænede ind på skolen.

 

Hvad tænkte jeg på?! Jeg gad ikke til fest! OG slet ikke med Chaz!!!

Hvad tænkte jeg på? Det her var virkelig ikke det havde tænkt mig at skulle bruge min onsdag aften på...

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HEEEY!!! Nu fik jeg endelig publiceret det kapitel, som jeg havde lovet at publicere i forgårs... (ups!)

 

Nåh, men jeg håber at I kan finde det i jeres hjerter, at tilgive mig! <3

I må meget gerne like eller smide en kommentar af, hvis i synes historien fortjener det <3

 

Love yahr XD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...