She's all that...[JB]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin er skolens Player og kæreste med Michella. Men hvad sker der, når Michella slår op, og Justin så indgår et væddemål om at han kan forvandle hvilken som helst pige til ballets dronning i stedet for Michella, for at opholde sit rygte som skolens Player? Hvad sker der når Justin udvælger Laney, en pige som er van til at blive mobbet af Michella og hendes slæng, til at blive Ballets dronning? Vil Laney overhovedet være interesseret i Justin. For modsat mange andre piger på skolen, kan Laney nemlig ikke udstå Justin, eller kan hun? Er det hele bare et væddemål for Justin. Hvad sker der når han lære Laney bedre at kende? Og vil der opstå noget mellem Justin og Laney, som ingen af dem havde regnet med var muligt?

27Likes
33Kommentarer
1644Visninger
AA

17. Be mine? Please? Pretty Please?!

 

Justins synsvinkel:

 

Jeg stod som lammet. Jeg kunne ikke fatte det. Jeg have lige set Laney gå ind i rummet, hvor Chaz ventede på hende. Eller rettere jeg havde ladet hende gå ind til ham.

Hvorfor havde jeg ikke stoppet hende?

Hvorfor havde jeg ikke forklaret hende det hele, også bedt til at hun ville tilgive mig? For jeg kunne lige så godt indse det - jeg var faldet helt og aldeles for hende...

 

Jeg ved ikke hvad det var, der fik mig til det, men før jeg havde tænkt det igennem, havde jeg flået døren op, styrtet ind i rummet, hævet Chaz væk fra Laney og skubbet ham så hårdt i brystet, at han tumlede baglæns gennem rummet og stødte ind i et sengebord og lampen så lampeskærmen landede på hans hoved, som en hat.

Han så både chokeret ud og var sikkert også fuld, så det var nok grunden til at han ikke rejste sig med det samme.

 

" Justin, hvad laver du?" Spurgte Laney forskrækket og måske også en smule vredt.

" Du skal ikke være med ham! Han fortjener dig ikke..." Svarede jeg og gik hen til hende.

" For det første, du bestemmer ikke hvem jeg skal være sammen med!" Begyndte hun, men hun nåede ikke at sige mere, før jeg havde plantet mine læber på hendes. Der gik få sekunder, hvor verdenen syntes at være gået istå omkring os, så følte jeg en skarp smerte i underlæben og smagen af blod blandede sig med resterne af den sidste øl.

Jeg træk mig væk fra hende, og stort set så snart jeg havde gjordt det, bredte der sig et svidende smerte ud over mig højre kind.

 

" Hvad fanden?" siger jeg og ser spørgende på Laney, for at få en forklaring på først bidet i min læbe også lusingen.

" Hvad fanden siger du? Det da dig der bare kysser mig to minutter efter du har slået din bedste ven ud!" Siger Laney, og slår ud med hånden mod, den stadig halvlamede, Chaz. Som om det skulle forklare det hele.

" Eks- bedste ven..." Retter jeg hende. " Og han kyssede dig!" siger jeg til mit forsvar.

" Åh. Og det giver dig måske straks ret til at slå ham ud og kysse mig eller hvad?" siger hun anklagende.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare til det, så jeg stirrede bare på hende og hun stirrede på mig.

 

Efter at have stået sådan i et par minutter, var Chaz ved at komme lidt til sig selv.

Laney rystede opgivende på hovedet efter at have kastet et hurtigt blik på Chaz.

" Farvel Justin." Sagde hun koldt og gik forbi mig ud af døren.

 

 

Laneys synsvinkel:

 

Hvad fuck havde Justin gang i?! Hvorfor skulle han også komme og slå Chaz ud?

Men hvad jeg ikke rigtig gad indrømme overfor mig selv endnu, var at jeg vel egentlig var Justin meget taknemlig for at have abrudt det, da jeg havde fået kolde fødder, så snart jeg havde lukket døren.

Jeg havde så travlt med at masse mig gennem folk, at jeg ikke ænsede hvem jeg gik ind i.

I hvert fald ikke før, jeg hørte dén øreskærende stemme gennemsyret af direkte ondskab.

 

" Jamen er det ikke lille Laney?!" lød det fra Michella, der så populær som hun var, straks fik trukket al unødvendig opmærksomhed over på os.

" Ikke i aften Michella..." sagde jeg advarende i håb om at hun ville fatte hentydningen og bare lade mig slippe én aften, men nej.

" Og hvorfor så ikke det? Ow vent, er det fordi du er alt for udmattet efter du har gjordt dét der?" Sagde hun tirrende.

" Hvad sankker du om?" Spørger jeg, mens blot endnu flere stimler sammen om os for at se på.

" Åh! Lad dog være med at spille så helig. Alle så dig slæbe afsted med Chaz, så lad mig bare stille dig et sidste spørgsmål: Var han god?" siger hun og smiler syrligt.

" Der skete ikke noget!" siger jeg sammenbidt, og knytter hænderne parat til at stikke den op i hendes eller så perfekte kæbeparti.

" Nåh, så han mistede interressen inden i nåede at gøre det? Tja... man kan jo ikke rigtig bebrejde ham det, kan man vel? Du er jo heller ikke så interressant" siger hun så og trækker på skuldrene og skal lige til at gå, da en stemme lyder:

 

" Han mistede ikke interresen, men jeg sørgede for at gøre det klart for ham, at ingen lægger an på min pige!"

 

Jeg følte en arm blive lagt om min skulder, og da jeg kiggede op, havde jeg aldrig været så glad for at se for at se det skæve smil og de brune øjne, der kærligt gengældte mit blik.

 

" Unskyld hvad?" sagde Michella, som havde hun lige hørt nogen sige at de ikke syntes om hendes Louis Vuitton sko.

" Du hørte rigtigt Michella. Laney er min pige." Og med de ord tog han min hånd og førte mig igennem de mange måbende ansigter, op ad en trappe og ud til inkørslen, hvor hans sorte bil holdte.

 

Da vi havde sat os ind i den, og Justin havde tændt for motoren og vi var på ude på vejen, tog jeg mig sammen og åbnede munden:

" Tak. Justin." Det lød fuldkommen åndsvagt! Hvorfor fortalte jeg ham bare ikke, at jeg var lykkelig over at han havde slået Chaz ud, og at det at han havde sagt, at jeg var hans pige, at det havde givet mig så mange sommerfugle i maven, at jeg var bange for at de ville sprænge mig?! 

 

Justin trak bilen over i vejsiden. Så vendte han sig i sædet, så han kunne kigge på mig, og det blik han kiggede på mig med, fik mig til at klamre mig til ham og aldrig give slip.

 

" Justin..." Jeg nåede ikke at sige mere før hans læber igen ramte mine, og denne gang havde jeg ikke det mindste imod det. Éfter et stykke tid trak han sig tilbage og kiggede på mig.

 

" Laney?" spurgte han så stille og fastholdt mit blik.

Jeg nikkede.

" Vil du følges med mig til ballet?" Han lagde sin hånd på min. Jeg smilede.

" Nej." Svarede jeg.

" Please babe?" Spurgte han og sente mig et skævt smil.

" Nope" Svarede jeg igen og smilte til ham.

" Pretty please?" Han lænede sig frem og kyssede mig på kinden.

" Spørg mig igen imorgen." Sagde jeg så. Han grinede kort.

" Jamen det jo imorgen ballet er" Sagde han så, stadig med det skæve smil på læberne.

" Spørg mig imorgen." Sagde jeg igen. Han togmin hånd og kyssede den inden han sagde:

" Du kan være min prinsesse?"

" Og hvad får prinsesser?" Spugrte jeg og smite stort til ham.

" Mig, kærlighed og et lykkeligt til deres dages ende..." Svarede han og hans øjne glimtede i lyset fra instrumentbrættet og lysene fra de forbikørende biler.

" Finden de virkelig?" Spørger jeg så, da jeg gerne ville høre hans svar på det.

" Hvis du med mig, gør de..." Han smilte og vi lænte os frem mod hinanden, så vores læber ramte hinandens igen.

 

" Jeg henter dig imorgen kl. syv, Prinsesse" Sagde han og sendte mig et smil idet jeg var igang med at stige ud af hans bil, der holdt i min indkørsel.

" Jeg glæder mig" Svare jeg, og skal lige til at lukke bildøren, da han siger mit navn.

" Ja Justin?" siger jeg og stikker hovedet ind i bilen igen. Han tager blidt om min hage og giver mig et sidste kys, inden jeg så lukke bildøren og vinker mens han bakker ud af indkørslen og dytter en sidste gang inden han forsvinder om bag hjørnet af vejen.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HEEEJ!!! Jeg er IGEN virkelig ked af det, at jeg er så dårlig til at få pupliceret kapitler:P men nu håber jeg så at det her kapitel kan gøre bare lidt bod på det :)

 

Nåh så kunne de endelig finde ud af det var? Men nu kan der da ikke gå noget galdt... eller kan der? ;)

 

Husk I er altid meget velkommende til at smide en kommentar af eller LIKE, hvis i synes historien fortjener det <3

 

Love yahr XD

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...