She's all that...[JB]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2014
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Justin er skolens Player og kæreste med Michella. Men hvad sker der, når Michella slår op, og Justin så indgår et væddemål om at han kan forvandle hvilken som helst pige til ballets dronning i stedet for Michella, for at opholde sit rygte som skolens Player? Hvad sker der når Justin udvælger Laney, en pige som er van til at blive mobbet af Michella og hendes slæng, til at blive Ballets dronning? Vil Laney overhovedet være interesseret i Justin. For modsat mange andre piger på skolen, kan Laney nemlig ikke udstå Justin, eller kan hun? Er det hele bare et væddemål for Justin. Hvad sker der når han lære Laney bedre at kende? Og vil der opstå noget mellem Justin og Laney, som ingen af dem havde regnet med var muligt?

27Likes
33Kommentarer
1660Visninger
AA

5. An (Un)wanted suprise

 

Laneys synsvinkel:

 

Jeg låste døren op, efter at jeg havde stillet cyklen ind i garagen, og trådte ind i gangen for at smide mine sko over i hjørnet af skabet. Jeg gik op ad trappen og smed mig i min seng.

Hvorfor mig? Hvad havde jeg gjort for at fortjene at blive gennemtæsket sådan? INTET!

Og hvad var lige det med Justin? Hvorfor skulle han også bare have sådan nogle flotte brune øjne, der fik en til at stole helt og holdent på ham? Nej! Laney tag dig sammen! Du er ikke forelsket i Justin! Det er fuldkommen normalt, at man for meget stærke følelser for en person, der har redet én! Det er videnskabeligt bevist!

 

Jeg sukkede dybt og lagde mig om på siden, med dynen trukket op om ørene.

Jeg ved ikke hvordan men det lykkedes mig at falde i søvn, trods at min krop smertede som bare fanden!

Jeg vågnede, ved at min far kom hjem og smækkede med døren.Jeg må have faldet i søvn igen, for da jeg vågnede og kiggede over på det fordømte vækkeur, så jeg at klokken var fem minutter i tre. Det var præcis ti minutter siden, at jeg normalt ville have haft fri. Vent! SAM! Sam havde jo fri samtidig som mig!

FUCK! Og Jeg som skulle følge Sam hjem! Han havde fri nu og stod sikkert og ventede på mig! Hvor dårlig en storesøster kan man lige være!

 

Jeg skyndte mig op fra sengen. Jeg kastede et hurtigt blik i spejlet. Jeg havde fået et blåt mærke lige under det ene øje, og mit hår var helt elektrisk og stod op i luften, men det var der ikke noget at gøre ved. Jeg greb min hættetrøje, som jeg havde smidt fra mig på gulvet. Jeg sprang ned af trappen i tre korte spring. Jeg greb mine sko, og løb forbi stuen og råbte til min far, at jeg skulle hente Sam.

Jeg havde lige grebet fat om håndtaget, da jeg hørte min far kalde fra stuen: " Laney, du behøver ikke hente Sam! Han er her allerede! Han fik et lift af en af dine venner fra skolen!"

 

Hvad? En af mine venner fra skolen? Så vidt jeg vidste havde jeg ikke nogen venner... Hvem var det, der havde mere tid, end mig, Sams egen storesøster, til at få ham hjem fra skole?

 

Jeg smed skoene fra mig og trak min hættetrøje af inden jeg gik hen til vores lille stue.

Vores stue, er ligesom resten af vores hus, lidt lille og slidt at se på. Den har en stor brun lædersofa, en lænestol, som matchede sofaen, et tv og så er vi så heldige, at have en gammel kakkelovn, til at fyre op i om aftenen. Væggene var pyntet med billeder, fra da min mor og far blev gift og andre hyggelige minder.

Det var kort sagt en god gammeldags stue, der havde sin egen hyggelige atmosfære.

 

Jeg stivnede et kort sekund, da jeg kiggede ind i vores stue. For mit i vores ellers så hyggelige stueatmosfære, sidder Justin i vores sofa og snakker med min lillebror.

 

" Justin?" Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde hans navn. Jeg måtte vel bare være helt sikker på, at det ikke var et marridt eller noget...

Han kiggede op på mig og smilede. Jeg er ret sikker på at jeg blev et stram i betrækket. Jeg veddede mine læber, inden jeg rettede mit blik mod min far, der sad og smilede til mig. " Far? Hvad laver han her?" spurgte jeg og gav et kast med hovedet i retning af Justin. " Jamen skat, det var ham, som kørte din bror hjem, og som tak, har jeg inviteret ham til at spise middag med os"

" Og jeg takkede ja, til tilbuddet" bød Justin ind.

 Jeg tror lige, at idet han sagde det, røg min kæbe ned til mine knæ.

 

What! Justin spise med? NO! no no nono! This is not happening!!! It cant be! HELP ME!

 

Jeg tog mig sammen og lukkede min mund, så jeg ikke risikerede at sluge en flue eller noget.

" Far, kan jeg lige tale med dig... under fire øjne?" Min far rullede med øjnene og fulgte med mig ud i køkkenet.

 

" Far vad laver du?" Han kiggede uforstående på mig. " Hvad mener du?"

Jeg sukkede dybt. " Hvorfor har du inviteret Justin til at spise med?" " Åh... Jeg ville bare være venlig..." " Jamen lad vær med det!" Han lagde armene over kors og kiggede på mig med hævede øjenbryn. " Hør her Laney, Justin var meget hjælpsom ved at køre Sam hjem, når nu du ikke fulgte ham hjem..." Jeg indså desværre, at min far havde ret. Justin, Justin Player Bieber, havde faktisk været en bedre søskende overfor min bror, end mig.

Det gjorde måske bare en lille smule ondt inde i.

 

Vi gik ind i stuen igen. Justin sad og spillede Wii med min lillebror. Det så ud som om de var i gang med et spil Mariokart. " Jeg vandt!" råbte Sam og smilede stort. " Øv altså! Du har altså også haft mere erfaring end mig, med hensyn til det der!" sagde Justin, og gav et nik mod skærmen.

" Laney!" Sam rejste sig hurtigt op fra sofaen og løb hen og krammede mig. Jeg krammede ham igen. Da han trak sig tilbage igen, kiggede han undrende op på mig. " Hvad er det under dit øje?"

SHIT! Det blå mærke, det havde jeg glemt alt om.

 

Min far kom hen til mig og greb mig om hagen og kiggede på det. " Jah, det kunne jeg egentlig også godt tænke mig, at få at vide. " Det var Miche..." begyndte Justin, men jeg afbrød ham. " Jeg faldt på vej hjem på cyklen. Det er alt, der skete" sagde jeg hurtigt. " Skat, du har ikke problemer ovre i skolen, har du?" Spurgte min far bekymret. " Nej! Hvad får dig til at tro det?" sagde jeg grinende.

Min far sendte mig et uroligt blik, men rystede så bare på hovedet. " Nåh, hvem laver mad?" spurgte min far så. " Det skal jeg nok" svarede jeg hurtigt. Jeg skyndte mig hurtigt ud i køkkenet.

" Jeg skal nok hjælpe hende Robbert!" kunne jeg høre Justin sige. Kort efter kom han ud i køkkenet til mig. Han stillede sig ved bag ved mig, og jeg kunne mærke hans blik bore sig ind i min nakke. " Hvorfor fortalte du ikke din far om Michella?" spurgte han så pludseligt.

 

" Min far har nok at bekymre sig om..." Jeg vendte mig langsomt om mod ham, for at møde hans blik. " Og du tror ikke, at det vil bekymre ham mere, hvis han på et senere tidspunkt finder ud af at du har løjet overfor ham?"

 

Hvem tror han han er? Der er ingen, der har bedt ham om at komme her hjem til mig, og spille psykolog!

 

" Kan du ikke være ligeglad?" Han hævede det ene øjenbryn, trak på skuldrene og gik så hen til køleskabet og åbnede lågen. " Hvad skal vi så lave... af mad altså?"

Jeg gik hen og åbnede en skabslåge og fandt noget pasta frem, som jeg lagde frem på køkkenbordet foran ham. " Er pasta med kødsovs godt nok til herren?" Et skævt smil poppede frem på hans læber. Han fandt hurtigt tomatsovs, løg og hakket oksekød frem og lade det ved siden af pastaen på køkkenbordet. " Hvis det er godt nok til frøkenen, er det også godt nok til mig"

Justin gav sig til at lede efter en gryde, men det var trods alt ikke has køkken, så det lykkedes ikke rigtig for ham. Efter at have overværet Justins formidable forsøg, på at finde en gryde i vores mange skuffer og skabe, gav jeg mig til sidst og gik hen forbi ham. " Lad mig..." sagde jeg en smule hoverende. Jeg bøjede mig end og fandt to gryder frem, fra den eneste skuffe, det ikke var faldet Justin ind at kigge i.

" Blærerøv" mumlede han en smule fornærmet. " Nu er det jo også mit køkken, så du behøver altså ikke vide, hvor alt ligger, okay?" sagde jeg smågrinende. Min latter må have smittet, for han begyndte selv at grine. Han stillede sig ved siden af mig og begyndte at snitte de gulerødder, som jeg havde fundet frem, mens han havde gået rundt og ledt, som en anden Sherlock Holmes.

 

Jeg fik sat pastaen i gang med at koge, og Justin stod og rørte i sovsen. Nu jeg tænkte over det, var han ikke så slemt igen, når bare han altså blandede sig udenom det med Michella.

 

Efter at vi havde spist, tog min far og Sam opvasken. Det gav mig og Justin noget tid sammen alene. Der var en akavet stilhed, inden Justin til sidst rejste sig. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg rejste mig også. " Sååh... hvad nu?" spurgte jeg. " Du kunne jo vise mig dit værelse?" sagde han og sendte mig et frækt smil. Jeg hævede det ene øjenbryn. " Okay, men drop skuespillet Casanova" sagde jeg, og begyndte at gå ud i gangen mod trappen. Justin fulgte efter mig op ad trappen og ind på mit værelse.

 

Mit værelse består af min dobbeltseng, mit natbord, min læselampe, mit skrivebord, tøjskab, spejl, og hylde med bøger, for ikke at glemme et enkle par plakater.

 

Jeg satte mig hen på min seng, og Justin satte sig ved siden af mig. " Så hvorfor ville du så gerne se mit værelse?" Jeg kiggede ind i Justins brune øjne. Jeg blev en smule tryllebundet, og sad derfor helt stille, da han lænede sig helt hen til mig, så kun et par centimeter skilte vores læber fra hinanden. Jeg kunne mærke hans ånde, mod mine læber, og jeg sank nervøst.

Han lænede sig frem mod mig, men jeg træk mig væk fra ham. Jeg følte ,mig nemlig ikke helt tryg ved ham. " Hvorfor gjorde du det?" spurgte han en smule forundret. " Gjorde hvad?" svarede jeg. " Du træk dig tilbage..." Vi kiggede hinanden dybt i øjnene. " Du lænede dig fremad..." svarede jeg tilbage, og bed mig selv i læben. Jeg ved ikke hvad det var ved ham, men han gjorde mig nervøs på en helt anden måde, end Michella. " Måske ville jeg kysse dig..." sagde han og kiggede ned på mine læber og mødte så mit blik igen. Hvorfor skulle han også have den effekt på mig? Jeg havde ikke brug at han kom her og blandede sig i mit liv!

" Måske ville jeg ikke have dig til, at kysse mig..." svarede jeg, måske lidt for hårdt, ham tilbage. Han træk sig en smule tilbage, og kiggede ud i luften.

 

Min fars stemme afbrød den akavede stemning der var mellem os. Justin rejste sig fra sengen og gik hen mod døren. " Vi ses i morgen..." det var alt han sagde, inden han lukkede døren efter sig. Jeg løb over til vinduet og ventede med at gå hen til min seng, indtil jeg havde set Justin sætte sig ind i den sorte sportsvogn, og køre væk.

 

Jeg smed mig på sengen, og greb min hovedpude. Jeg vendte mig om, og skreg ind i hovedpuden.

 

FUCK JUSTIN! Hvorfor skulle han også være så charmerende?! Jeg må for alt undgå den dreng i morgen! Jeg havde ikke brug for at give Michella endnu en grund til at banke løs på mig, som en anden boksepude. Jeg må bare undgå den fyr, han kan umuligt give andet end problemer! Og problemer er noget af det i livet, som jeg ikke mangler det mindste af!!! Desuden var det sikkert bare en facade han satte op. Han var jo trods alt en Player...

 

Justin Player Bieber...

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

HEJ! så fik i også det her kapitel ;)

jeg håber at i syntes det var lidt mere spændende end det sidste...

I må gerne like hvis i synes historien fortjener det <3

 

Love yahr XD

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...