Hvad hán ændrede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2014
  • Opdateret: 8 maj 2014
  • Status: Igang
For 4 år siden tog hendes far sit eget liv. Det er hvad folk ved om den indelukkede og stille Ida, der holder afstand fra alt hvad der har med socialitet at gøre. Det samme med hendes mor, der også gik næsten helt ned med flaget efter faderens død. Ida støttede og hjalp moderen igennem tiden efter, men hun selv er stadig fanget i tomrummet og den dystre stemning ligger som en skygge der aldrig forsvinder over hende. Da idas mor begynder på arbejde igen, efter næsten 4 år i sorg, ændre tilværelsen sig. Moren finder en kæreste der flytter ind, sammen med hans 17 årige søn. Hvordan vil det påvirke hende? Vil hun stadig lukke af og sige nej til alt form for kontant til andre, vil hun åbne sig op for hendes nye bror eller vil hun bare ønske ham og hans far aldrig var kommet ind i hende og moderens liv? •HELT NY TIL AT SKRIVE•

13Likes
20Kommentarer
603Visninger
AA

2. kapitel 2.

 

hej alle.

jeg har slettet andet og 3 kapitel, da jeg vil skrive dem helt om. der vil ikke længere være hendes 'sjove tankegang', men i stedet mere trist og dyster stemning over hende og historien. Læs evt det nye resume!

håber i stadig har lyst til at læse med! :)

 

Jeg vågnede ved af en masse skramlen og larm fra elkædlen nede fra køkkenet af. med et iriteret suk slog jeg øjnene op og blev mødt af den alt, Alt for skarpe sol der havde besluttet sig for at gøre mig halv blind idag. 

Jeg satte mig op af væggen, lukkede øjnene igen og forsøgte at blive klar i hovedet. Morgener er ikke rigtigt min kop the.. Jeg kom pludseligt i tanke om alt det jeg havde tænkt på aftenen før, omkring min mor og hvorfor hun var så.. Fraværende. Jeg besluttede med mig selv, at jeg ville være der mere for hende fra nu af. At vi skulle bruge mere tid sammen og at jeg ville hjælpe hende så godt jeg nu kunne med huslige pligter. Det måtte jo også være hårdt at skulle 'drive' et helt hus, stortset Allene. Selfølgelig hjalp jeg i forvejen til, men jeg tror jeg er god til ikke at snakke til hende og lukke mig inde i mig selv.

Jeg følte mig nu mere klar i hovedet, styr på tankerne og mig selv.. Sådan da.

Jeg svingede fødderne over senge kanten og gik over mod mit skab for at finde noget tøj. Som sædvanligt endte jeg i noget sort. Min ynglings sorte hætte trøje, et par slidte stramme bukser og et par hyggestrømper. Jeg så mig kort i spejlet og redte hurtigt mit kraftige, sorte hår ud så det ikke var en hel hø stak. Derefter trissede jeg roligt ned af trappen fra mit værelse og ned i køkkenet. Her stod min mor, i fuld sving med køkken oprydning. Det var dét der havde larmet så meget.

"Godmorgen mor" sagde jeg og gabte.

"Godmorgen lille skat!"

Jeg gik hen for at give hende en krammer, men i det samme tabte hun alle de gryder hun havde haft i hænderne for 2 sek siden. Jeg skyndte mig hen for at samle dem op og tilbød så at hjælpe hende med køkken oprydningen. Ikke fordi her var rodet eller beskidt, tværtimod.

Hun blev ved med at flytte på tingene, tallerknerne over i det lille skab, brødristeren og toastmaskinen i det store og sådan blev hun ved. Alting fik for tiden nye pladser. I burde se stuen før og nu. Det ville ikke undre mig hvis sofaerne en dag vendte omvendt og en væg var revet ned.

Da jeg ikke kunne finde på mere at Ryde op, gik jeg ind og satte mig i sofaen og tændte tv'et. Mens jeg fandt noget jeg gad se kunne jeg tydeligt høre at hun stadig blev ved med at flytte rundt på tingene derude. Jeg bed mig hårdt i kinden for ikke at gå ud og spørge hvad fanden hun havde gang i. Det ville ikke hjælpe noget.

I undre jer sikkert over hvorfor jeg ikke er i skole Idag selvom det er hverdag. Det er jeg ikke fordi jeg stadig går begrænset i skole fordi min psykolog, jeg er tvunget til at tale med 2 gange ugentligt, er bange for at jeg udvikler en depression igen hvis jeg bliver presset i skole i denne tilstand.

Det er bare sådan at jeg ovehovedet ikke har en depression. Og Det har jeg heler ikke haft. Efter min fars død, ændrede jeg mig, ja. Før det var jeg en udadvendt glad pige, men nu er jeg helt omvendt. Det er íkke det samme som en depression.

-men jeg nyder da at havde 2 dage mindre i skole.

**

Dagen gik med at jeg skiftevis forsøgte at hjælpe min mor med hendes mærkelige oprydningen og af frustration over hvordan jeg skulle hjælpe kom til at vrisse af hende og udspørge hende.. Men det blev bare være af dette. Hun blev irriteret over at jeg betragtede hende mens hun 'arbejde' og jeg tilbragte derefter resten af dagen på værelset med hovedet nede i hele 3 bøger. Altså ikke på en gang, men nåede at læse 3, sådan skal det forstås.

Nu sad jeg i min elskede vindue karm, lige over radiatoren mens varmen strømmede op igennem mig og regnen stille trommede på vinduet. Jeg tænkte lidt på den ene bog jeg havde læst. Om en pige der begik selvmord fordi hun var så Allene..

Mine tanker blev afbrudt af en banken på døren. Hun lukkede sig selv ind da jeg ikke svarede og gik derefter hen og satte sig i min seng. Hun så nervøs ud..

 "Hva v - "jeg har noget jeg skal tale med dig om.

Jeg nikkede bare som tegn på at hun skulle tale videre. Jeg ved ikke hvorfor, men mit hjerte begyndte at banke vildt stærkt og min radiator plads føltes pludseligt ulideligt varm, da jeg mødte hendes blik.

"Jeg har fået en kæreste, han hedder

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...