Fighter(BTS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Den koreanske sanger Jessica lever i et liv i luksus, som hun aldrig ville bytte for noget som helst. En dag skal hun synge hendes første koncert i New York. Det ender desværre ikke helt, som hun har forventet, da hun på en shopping tur støder ind i drengene BTS. Gadebørn, som begynder at ødelægge hendes liv, men det ender først galt da hendes ene manager laver en falsk aftale om at mødes.

13Likes
31Kommentarer
1079Visninger
AA

5. Kap. 3- Problemer

Jessicas synsvinkel:

Efter koncerten begav jeg mig ud i mit VIP rum for at skifte tøj. Jeg så der stod en kop kaffe på mit bord og regnede med det var til mig. Jeg tog en tår, men det var kaffe, som havde alt for meget sukker i. Jeg spyttede det og spejlet blev dækket af den sukkeragtige væske. Jeg tørrede mig om munden med håndryggen og råbte efter Young-Sik. Han kom ind i rummet og så koldt på mig.

”Der er for meget sukker i min kaffe” Jeg stillede den hårdt på bordret og rettede på det lyse hår. Jeg havde ikke helt blond hår. Nej, det var mere orange eller meget lysebrunt.

”Jeg har ikke stillet kaffe til dig? ” Uden jeg sagde noget gik han hen og tog koppen fra bordret. Han vidste alligevel, hvad jeg havde valgt at sige. Jeg tog min parfume op og sprøjtede lidt hist og her. Stanken for den sukkeragtige kaffe gav mig nemlig kvalme. Jeg fandt et lille stykke på papir, som lå på bordret. Jeg vente det om og læste på det.

Hej

Håber kaffen smagte!

BTS

 

De drenge gik mig på naverne, men det var utroligt at de kunne stave så godt. De levede jo på gade og havde ikke mulighed for at lære at stave. De havde nok ikke været så lang tid på gaden, som alle troede.

”Kim Young-Sik, jeg vil gerne hjem. Få fat på en taxa” Jeg krøllede brevet sammen og smed det over i det ene hjørne. Jeg rettede på håret og gik ud til udgangen. Jeg kunne ikke klare tanken om at de drenge lige nu sad og grinede af mig. Jeg bed mig i læben. Da jeg så taxaen komme gik jeg ned af trapperne og åbnede døren. Taxaens gule farve var skrab og Young-Sik løb over og åbnede døren for mig. Jeg sprang ind og bedte Chaufføren om at køre til hotellet. Han nikkede og satte taxaen i gang. Den bumlende lyd fra motoren var høj og man kunne tydeligt høre når chaufføren satte speederen i bund. Jeg kunne ikke rigtig se chaurfføren pga. den hat han havde på. Det var sikkert en hat de skulle have på, som en del af deres uniform, men jeg følte mig ikke tryk ved ham. Han sagde ikke noget og den blottet kind så ung ud. Jeg lænede mig nervøst tilbage og lod mit blik være fastholdt mod chaufføren. Bilens brummen endte efter vi havde kørt nogle få minutter og chaufføren slår blikket om mod mig. Hans øjne var virkelig fredelige og han virkede så afslappende.

”Jeg har det skidt med at spørger, men må jeg få en autograf? ” Et smil bredte sig på de lyse læber. Han havde lysebrunt hår, som gik til ørerne. Hans rolige stemme fik min nervøsitet til at dæmpe sig.

”Det må du da gerne, men et spørgsmål. Er du ikke for ung til at køre i bil? ” Fyren begynde at grine og rettede på hans gule hat. Jeg lagde mærke til at han havde kastanje farvet øjne, som bare lyste af venlighed. Jeg modtog et papir fra ham og begynde at skrive mit navn.

”Jeg er 20 år, men jeg tager det da som en kompliment, hvis jeg ser yngre ud” Han smilede og tog i mod papiret. Han takkede og forsatte taxaturen. Jeg forstod ikke helt, hvorfor han havde stoppet bilen så pludselig. Hvorfor ikke vente med at få autografen til vi kom til hotellet?

 

Da vi endelig nåede til den velkendte glasbygning, stoppede fyren taxaen.  Jeg betalte ham hurtigt og steg ud. Jeg vendte mig mod bilen og fyren rullede ruden ned, som gav en pivende lyd. Det var en af de rigtige gamle dags taxaer.

 

”Jeg skulle for resten give dette brev” Han stak hånden ud og jeg tog i mod det. Jeg så nysgerrigt på og vendte den hvide konvolut. 

 

” Hvem er det fra? ” Jeg så underne på ham og kløede mig under hagen. Han trak armen ind i bilen igen og så koldt på mig.

”Vi ses, Jessica” Han startede den brummede bil og kørte hurtigt ug blandt de mange biler, som susede forbi. Jeg stod lidt og så efter den gule taxa. Jeg bed mig nervøst i læben.

”Hvorfor var han dog så kold? ” Mit blik røg ned på den hvide konvolut. Den så rimelig uskyldig ud. Jeg rystede kort på hovedet og gik ind i reception. Jeg gik over til skranken og bad om min nøgle. Receptionisten så fra sin computer op til mig. Hans ligegyldige blik gjorde mig vred, men jeg måtte ikke ødelægge mit ry.

”Navn? ” Hans irritable stemme skar i min krop. Det irriterede mig og ikke nok med det var jeg træt af hans grime skæg, som kun var på hagen.

 

” Jessica Jung” Jeg smilede flask og nikkede venligt til ham. Han så bare tomt på mig og vendte sig om. Lobbyen var ret stor og der stod en del stole og sofaer lavet af læder. På væggene hang der billeder af landskaber og i hjørnerne stod der nogle flotte planter. Det var nok roser, men jeg var ikke god til det med blomster. I midten af lobbyen var der et stort springvand, som forstillede nogle små englebørn. Det var rigtig flot og passede godt til de roseagtige blomster.

”Her er din nøgle, frøken Jung” Et flask smil bredte sig på hans læber. Han knep sine øjne sammen og så på mig ud af de smalle sprækker. Jeg vrængede næse og gik mod elevatoren. Jeg kunne mærke han øjne i nakken og blev lettet da glaselevatoren ankom til stueetagen. Jeg steg ind og pressede på knappen. Der bredte sig en ubeskrivelig smerte i mit håndled. Det måtte være den gamle skade, som kom igen. Lægen sagde, at jeg havde slået mit håndled slemt og smerten ikke ville gå væk. Ikke før jeg havde fået en operation, men jeg har ikke tid til en operation. Min karriere betyder mere end mit håndled. Jeg sukkede tungt og steg af på min etage. Jeg fandt mit rum og låste op. Jeg smed de højhæle og gik ind i stuen. Jeg åbnede brevet og blev hurtigt overrasket det korte brev.

Jessica

Eun-Taek har bedt mig om at give dig dette brev om et møde.

Jeg sender en bil til dig. Den kommer kl. 20.

Hilsen Young-Sik

 

Jeg lagde brevet fra mig. Hvorfor skrive et brev, når vi har mobiler. Jeg rystede kort på hovedet. Young-Sik var heller ikke helt for klog. Han virkede lidt små dum?

 

***

Da klokken var lidt i 20, begav jeg mig ned foran den store glasbygning. Der var stadig mange biler og der larmede en del. Nu forstår jeg bedre, hvorfor det hedder, ”Byen der aldrig sover”

”Hvor bliver den bil af” Jeg sukkede og rettede irriteret på håret. Det var koldt og min tynde trøje kunne ikke holde mig varm. Det var varmt om dagen, men vildt koldt om natten. Giver det mening? Ikke for mig, men der måtte jo være en forklaring. Jeg så rundt og pludselig dukkede der en stor, sort bil op. Jeg smilede og gik over til den. En mand steg ud og så koldt på mig. Han tog godt nok sit job seriøst.

”Jessica Jung? ” Jeg nikkede nervøst med hovedet. Den høje og kraftige mand åbnede døren. Jeg tøvede, men manden havde ikke tålmodighed til det. Han svingede sin store arm om mig og løftede mig ind. Jeg opdagede at der sad 2 andre mænd i bilen. De lignede lidt hinanden alle sammen. De havde alle jakkesæt på og et par solbriller. De lignede agenter, men det var nok bare bodyguards. Jeg lænede mig tilbage og ser roligt på de store bodyguards.

”Sikke et møde jeg skal til” Jeg lavede en forkert bevægelse med mit håndled og smerten bredte sig i den igen. Jeg sukkede lydløst og bed smerten i mig. Bodyguarden ved siden af mig, fortalte ham der kørte, at han skulle stoppe. Han stoppede bilen og slukkede motoren. De åbnede døren og jeg steg hurtig ud af den ildelugtende bil. Lugten af mandesved var ikke lige mig. Da jeg så hvor vi var vendte jeg mig mod de store mænd.

” Det kan ikke være rigtigt det her. Det her er et slumkvarter og ikke et sted man holder møde” Den ene af mændene rystede kort på det kraftige hovedet og sprang ind i bilen. De kørte i en fart væk fra stedet og kun efter få sekunder var der intet spor af dem. Jeg så rundt og prøvede at se om der var en vej ud. Desværre var det umuligt. Nu var jeg en pige uden nogen ide om, hvor hun var hene. Jeg tog min mobil frem for at ringe til min managere. Intet signal.

 Er det ikke så typisk?

Jeg forsatte ind i slumkvarteret. Der var ret dødt. Kun nogle få hjemløse lå og så, men ellers var der fredeligt. De brokkede sig lidt, men jeg sagde ikke noget til dem. Jeg gik bare forbi. Da jeg bevægede mig længere ind i kvarteret bredte der sig en stank af skrald. Ildelugtende og klam. Det vendte sig i min mave og jeg fik kvalme. Jeg stoppede op og satte mig på en papkasse. Hælen på min sko var gået i stykker. Fedt.

Jeg tog de højhælede sko af og forsatte turen. Det var som en labyrint. En ildelugtende labyrint. Jeg vidste ikke, hvor jeg var og lige nu havde jeg det dårligt. Smerterne i mit håndled, lugten, som gav kvalme, hælene, der var knækket. Kunne det blive værre? Ja, for jo længere ind jeg kom på underklassens territorium, jo mere skræmmende typer var der.

”Er du faret vild, Jessica” Jeg vendte mig og så en mørk håret fyr. Der gik kun få sekunder før jeg så, hvem det var. Jeg kunne kende ham på hans stemme, på hans øjne og hans smil. Taxachaufføren.

 

Jung-Kooks synsvinkel:

Jeg lå på en papkasse og stirrede lige ud i luften. Mine tanker fløj afsted og det eneste de handlede om var hende. Jessica. Det vidste drengene ikke noget om og de skulle heller ikke vide det. Det ville bare gøre skade på vores venskab. Papkasserne jeg lå var fugtige og fugten gjorde mit tøj vådt. Jeg sukkede tungt og rettede hurtigt det mørke hår. Jeg kunne ikke lugte den klamme lugt af skrald. Jeg havde levet der for lang tid og nu var alt ved mig ødelagt. Grunden til jeg var der, havde ikke længere nogle betydning. Dengang da jeg stak af fra mine plejeforældre var kun pga. den dårlige behandling. Min kost bestod af brød og vand. Ingen kød og ingen søde drikke. Det vi fisker op af skraldespandene smager bare, som skrald lugter. Ikke lige en ung fyrs livret, men det holdt mig i live. Jeg havde mange gange været nervøs for at dø. Jeg havde tabt mig meget og sommetider måtte jeg springe måltider over. Kun pga. den klamme ildelugtende lugt og smag, men nu går det bedre. Jeg er stadig tynd, men det bliver bedre.


”Jung-Kook, kun og spis lidt” Suga stod ved siden af mig og så ned i mine øjne.

”Jeg er ikke sulten” Suga udstødte en lyd, som lød som et suk. Jeg havde ikke spist siden jeg havde set Jessica. Hun havde fyldt mit hoved med tanker. Tanker om, hvor jeg kom fra og hvem jeg var.

”Suga, lad ham være. Han har brug for lidt tid” Suga tøffede over til de andre og jeg fulgte ham med blikket. Han satte sig på hug og begynde at skovle mad i sig.  Jeg betragtede hans vilde bevægelser, som mindede om en vildmand. Hans store armbevægelser, hans pjuskede hår og de vilde smaske lyde. Han så sjov ud og det fik mig til at smile. Selvom Suga var den næstældste var han stadig som et lille barn, men når vi slogs mod nogen var han en helt andreledes person. V derimod, som kun var 2 år ældre end mig var alvorlig hele tiden. Hver gang Jimin eller J-hope gjorde ham til grin, gav han dem den kolde skuldre. J-hope og Jimin var de sjove, som altid var frisk på at prøve noget nyt. Ud over det var Jin den far for os og Rap Monster moren. Den rolle tager Jin nok lidt for alvorligt nogen gange, men det sjovt nok.  Jeg holder sgu meget af de drenge. Selvom de er vidt forskellige er vi alle meget ens.

”Hey, Suga spis ordentlig ellers får du det galt i halsen” Rap Monsters højtråbende stemme skar i mine øre og det fik mit smil til at forsvinde. Jin rettede blikket mod mig og blinkede hurtigt efter hinanden.

”Er du okay, Jung-Kook? ” Hans urolige og faderagtige stemme gik lige ind i mit hårde. Kolde hjerte. Jeg mumlede bare som svar og lagde mig om på den anden side. Jeg lukkede de tunge øjenlåg og sukkede tungt. Jeg prøvede at falde i søvn, men der var noget, som brød drengenes snak og Sugas smaskene. Et skrig og ikke hvilket som helst skrig. Et skrig fra en pige eller kvinde. Jeg ved sgu ikke, hvornår man er en pige eller en kvinde. Det rager mig. Jeg vendte mig om og så roligt på drengene.

”Hvad fanden sker der? ” Rap Monster havde rejst sig op og så forskrækket ud i luften. Han satte i løb og forsvandt bag et hjørne. Jeg rejste mig hurtigt og fulgte op. Jeg hørte de andre drenge, som kom efter mig. Jeg så Rap Monster, som stod op på en mur. Jeg kunne se et smørret mig på hans læber. Han lignede en der var ved at dø af grin. Mig og de andre stoppede brat op og gloede underligt på ham.

”Drenge, det her må i bare se” Rap Monster stod med blikket fastlåst på noget bag væggen. Jeg hoppede op på nogle papkasser og nåde op på siden af Rap Monster. Pludselig så jeg hende. Jessica, so var omringet af gruppen HOJI. Jeg holdt vejret og fik hurtigt en klump i halsen.

”Skal vi ikke hjælpe hende? ” Jimin så uroligt på Rap Monster. Jimin var hurtigere end mig til at sige sin mening, men det var fint. Ingen skulle finde ud af, hvad jeg følte. Jeg havde aldrig rigtig haft følelser før, men det jeg følte var bare, at jeg var nødt til at beskytte Jessica. Ikke andet.

”Hvad synes i andre? Skal vi vise hende rundt i vores kvarter? ” Suga var lidt tilbage holden, men ellers var alle med på ideen. Rap Monster så kort på os og udbrød så i et stort råb.

”Hey DJ, så stopper festen” Vi sprang alle ned fra muren og mængede os vores såkaldte fjender. Jimin gik ind og tog fat rundt om Jessicas håndled. Han råbte, at han ikke brød sig om at de stjal vores tøser. Jessica vrængede næse, men prøvede ikke at slippe fra Jimins greb.

”Hey Jimin, slip hende. Hun er vores tøs” Lederen DJ, gik op og stillede sig lige foran Jimin.

”Hvad vil du gøre ved det, DJ” Jimins luskede smil bredte sig og slap grebet om Jessicas hånd. Jeg lod mit blik falde på Jessica. Endnu en kamp med HONJI ville snart begynde og denne gang ville Jessica følge med, som præmie. Jeg ville gøre alt for at vinde over DJ.

 

Hej alle Figthers!

Ja, nu har i fundet lidt ud af, hvordan BTS er i gruppen og i skal nok komme til at vide mere om, hvem medlemmerne i HONJI er, men det er ikke særlige vigtigel, da min historie handler om Kærlighed mellem en fra overklassen og en fra underklassen. Måske kan i allerede nu gætte, hvem Jessica bliver lun på?

 

Smid gerne en kommentar om, hvem i bedst kan lide fra BTS ;) Mange af de ting de gode til og laver, er fakta ;)

Fighting !

Jeres Forfatter Nielslover

OBS. Dette kapitel bliver rettet i gennem i morgen, så der er nok nogle små fejl ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...