Fighter(BTS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Den koreanske sanger Jessica lever i et liv i luksus, som hun aldrig ville bytte for noget som helst. En dag skal hun synge hendes første koncert i New York. Det ender desværre ikke helt, som hun har forventet, da hun på en shopping tur støder ind i drengene BTS. Gadebørn, som begynder at ødelægge hendes liv, men det ender først galt da hendes ene manager laver en falsk aftale om at mødes.

13Likes
31Kommentarer
1081Visninger
AA

4. Kap . 2 - Hævn

Min manager havde hentet mig på hotellet og havde kørt mig over til Madison Square Garden. Det hed det udendørs sted, som jeg skulle optræde ved. Da jeg trådte ind i mit rum, hvor jeg skulle sminkes, møde jeg en meget vred stylist. Hun opdagede mit fedtede hår, som var blevet fedtet efter jeg havde fået juice i håret. Hun opdagede også de sorte rander under øjne, men hendes vrede gik ud over min 2 managere. Den flinke manager, som jeg havde spist morgenmad med, undskyldte og sagde det ikke ville ske igen. Den anden mente det var min skyld. Kim Young-Sik var en manager, som var ved at blive lært op. Han var min manager, men han bestemte ikke mere end Choi Eun-Taek. Jeg havde for resten hørt rygtet om at Choi var et efternavn, som høje asiatere hed. Det passe godt, for Eun-Taek var høj. Young-Sik var en lav og kraftig mand. Jeg kunne ikke lide hans personlighed og hans små øjne, som skar i dit hjerte. Jeg sukkede kort og bliv irriteret over at høre på dem alle sammen. I mens de skændtes, satte jeg mig over i en sort stol og ventede på stylisten. Da hun endelig var færdig med at diskutere, undskyldte hun. Hun sagde altid undskyld. Hun begyndte at lægge make-up, som kunne dække renderne. Min alkoholiker øjne. Jeg sukkede tungt og lukkede øjne. Jeg tænkte episoden med BTS igennem.

 

”Vi er BTS” Jeg huskede at jeg ikke helt var med. Deres øjne havde sat sig i min sjæl. Jeg ville aldrig glemme dem.

”Politiet? Gadebørn? Tyveri? ” De morede sig over min underne spørgsmål.

 

”Ja, men hvad er der sket med dig? Dit hår ser mega grimt ud”

 

”Nej, de idioter” Jeg kom i tanke om at de bare havde grint mig op i ansigtet. Min stylist var blevet så forskrækket, at hun havde prikket mig i øjet med sin pensel. Jeg holdt mig for øjet og ømmede mig. Igen undskyldte hun og bukkede for at modtage en tilgivelse.

 

”Stop med at sig undskyld hele tiden. Det jeg ikke i humør til” Jeg fnøs vredt og bad hende om at ordne mit hår.  Hun stod kort og så på med, men uden ord forsatte hun bare sit arbejde. De drenge havde virkelig ødelagt min dag og om få timer skulle jeg stå foran mine fans. Jeg gad ikke. Ikke nu og slet ikke i dag. Jeg var træt og de drenge havde ødelagt min dag.

 

”Jessica, du må falde lidt ned. Hvorfor så oprevet? ” Min flinke manager så roligt på mig. Jeg kunne ikke lide hans holdning og den gav mig virkelig kvalme. Hvordan en holdning giver en kvalme ved jeg ikke, men det gjorde den.

”Der var en der løb ind i mig i dag og så spildte jeg min juice ned af mig selv” Jeg sukkede tungt og bed mig i læben. Jeg vidste godt det var pga. de onde ord de havde sagt. Jeg brød mig ikke om dem.

”Sig til hvis du har brug for noget” Eun-Taek gav mig en flaske vand og smilede svagt. Jeg så i retningen af, hvad han var gået. Jeg sukkede tungt og flasken. Jeg åbnede den og tog en tår.

”Hvorfor kunne han dog sige sådan noget til mig? ” Jeg rystede på hovedet og rynkede øjenbrynene.

”Grimt hår? I det mindste lugter jeg ikke af skraldespand”

 

”Jeg må le. Du er bare et stædigt æsel, som ikke kan forstå en skid”

 

Jeg sukkede tungt. Flachback. Kender i dem? Jeg glemmer aldrig hans ord. Han var så ond over for mig og hans ondskabsfulde blik.

 

”Hvis jeg nogensinde der dem igen, slår jeg dem ihjel” Jeg knyttede hånden og slog den ned i bordret. Jeg kunne mærke at vreden steg mig til hovedet, men det var ikke kun vrede også sulten. Når jeg bliver vred, bliver jeg sulten. Jeg er en dårlig kok. Jeg kan ikke engang lave en sandwich. Jeg ringer bare til min kære mor. Hun er så dejlig og god til at lave mad.

”Jessica, det ulovligt at slå folk ihjel og det nok ikke så godt for dit ry” Min stylist så roligt på mig og klappede mig på skulderen. Jeg så roligt på hende og nikkede til hende. Det var for risikabel at slå nogen ihjel. Jeg bed mig selv i læben og så mig i spejlet. De mørke render var forsvundet og mit hår sad bedre. Jeg smilede for mig selv og takkede min stylist. Hendes mørke øjne lyste op, da jeg havde undskyldt for min opførelse.

 

”Hey, Jessica. Du skal have skiftet” Kim Young-Sik så vredt på mig og jeg nikkede kort. Jeg rejste mig og fulgte ham og min stylist. På vej til lokalet med alt mit tøj, fik jeg en del dræber blik fra ham.  Han hader mig og det ved jeg, men jeg hader også ham. Hvorfor vi har det sådan vidste jeg intet om. Hans briller sad skævt og hans hår så fedtet ud. Jeg vrængede næse og rystede kort på hovedet. Ds vi nåede rummet forsvandt min stylist ind i rummet. Jeg vende mig mod min manager og så kort på ham.

”Du venter her” Jeg så vredt på ham og han lagde armende over kors. Han sukkede tungt og viftede irriteret med hånden. Jeg gik ind i det lyse rum og klædte om.

 

Jungkook synsvinkel:

Rap Monster slog sin knyttet hånd ind i muren. Han var vred over den snobbede tøs attitude. Hun havde svinet os til, men jeg tog det ikke så tungt. Hun var bare som de andre. En forkælet tøs, som havde alt. Jeg havde aldrig rigtig været vild med nogen piger i hele mit liv. Jeg havde aldrig kysset en pige i hele mit liv, men det rørte mig ikke. Dengang jeg boede på ungdomshjemmet snakkede alle om de såkaldte romancer. Tøserne drømte om det første kys og snakkede kun om den perfekte fyr. Jeg havde aldrig været den perfekte fyr for når man vokser op uden omsorg ender det kun galt. Nu lever jeg i gaderne sammen med min gruppe. Vores bosted var stort og det tilhørte alle, som opførte sig ordentligt over for os. Rap Monster var leder og V var hans højre hånd. V havde altid sagt han var tættest med mig, men vores leder mente noget andet.

”Den tøs har pisset mig så meget af” Rap Monster bed sig i læben og ruskede i sit hår. Hans vrede stemme gav ekko. En søvnig ældre mand så frem fra en papkasse. Han hvæssede af Rap Monster, men blev dog hurtig stille da Rap Monster så vredt på ham. Rap Monster var kongen i dette område og ingen ville fornærme ham.

”Tag det nu roligt RapMon. Det ikke verdens undergang” V smilede rolig og rettede roligt på sit hår. Rap Monster havde mange kælenavne, men vi brugte mest RapMon.

”Vi må tænke logisk, hvis vi skal finde hende” Rap Monster ignorerede, hvad V havde sagt. Han lagde bare det døve ører til. Rap Monster hørte kun, hvad han ville høre. Jeg så ned i jorden og så et stykke papir. Jeg tog det tørrede snavset væk med ærmet.

 

Jessica Jung kommer til New York

Hun optræder i Madison Square Garden D. 27 maj 8 pm

 

Mine øjne gled ned på billedet af en sangerinde. Jeg kunne godt genkende hende. Jeg begynde at grine og drengene rettede blikket på mig. Deres opmærksomhed var rettet mod mig.

”Jeg tror jeg har fundet vores tøs. Jessica Jung” Jeg smilede og Jin gik over, rev papiret ud af min hånd og studerede det nærmere.

 

”Han har ret. Det er hende” Jin smilede og lod papiret gå videre til de andre. Til sidst modtog Rap Monster den og læste på det. Hans meget korte og pjuskede hår trængte til lidt vand. Det var lang tid siden der havde været et regnskyl. Hans opslugte øjne så koldt på den store plakat og hans hævnfulde blik skar sig igennem papiret.

 

”Drenge, vi skal på en lille udflugt” Jeg forstod godt, hvad han mente. Vi skulle besøge Madison Square Garden. Ikke for fornøjelsens skyld, men for hævnens og ondskabens skyld.

***

Det tog lang tid før vi endte ved Madison Square Garden. Vi var kendt i området og kunne godt finde vej. Vi havde bare et problem. Der stod kæmpe brød i vejen for os. Jeg mener sikkerhedsvagterne. Deres øjne var kolde og deres hjerter var hårde som sten. De mindede meget om os, men lige nu havde vi brug for en indgang. En indgang ind til Jessica Jungs VIP rum.

”Okay drenge. Vi deler os og leder efter indgange” Vi nikkede kort som svar til Rap Monster og så gik jagten i gang. Det eneste der kørte i mit hoved, var at finde en indgang. Desværre var der kun en indgang og det var forbi bøfferne. Jin og J-hope meldte sig til at få de store mænd væk. J-hope og Jin var meget tætte. De deler alting. Deres liv før en BTS dreng og deres sorg. Hvis den ene var sur, var den anden det også. De to er som pot og pande. Intet ville kunne skille dem ad.

”Okay drenge. Vi begynder nu” Rap Monsters ivrige blev virkede barnligt. Jeg brød mig ikke om det. Jeg hadet det. Jin og J-hope sprang ud af buskende vi gemte os bag ved og løb over til dørmændene. Det så begge vredt på drengene og løb efter dem. De var godt nok nemme at provokere og ikke nok med det var de meget dumme. Rap Monster sprang frem og viftede med hånden. Vi løb over og åbnede den sorte dør. Vi kunne tydeligt høre musik fra scenen, men hun var endnu ikke begyndt at synge.

”Okay, lad os dele os og lave rav i det” Jeg smilede ondskabsfuld og Rap Monsters ondskabsfulde latter sad tungt i luften. Han rettede på det mørke hår og rettede på det snavset tøj. Vi gik hver til sit og lede efter måder at lave ballade på.

”Undskyld, kan jeg hjælpe dig med noget? ” En fyr lagde sin hånd på min skuldre og jeg sprang til side. Jeg så overrasket på ham og jeg hostede.

 

”Øm, jeg er…en af….te” Han afbrød mig med hans mandlige stemme.

”En af teknikkerne? ” Jeg nikkede kort og smilede falsk. Jeg hadet at smile, men af og til bredte sig et lille smil på mine læber.

”Okay, forsæt dit gode arbejde” Han vende sig om på hældene og gik. Jeg tørrede sveden af panden og forsatte søgningen. Jeg nåde hen til indgangen til scenen og jeg kunne se ud på de mange fans der råbte på tøsens navn.

”Jessica, Jessica” Jeg hørte lige pludselig musikken der gik i gang og på den anden side af scenen kom Jessica ud.

”Hvad så New York” Det var underligt at se et smil. Hun havde virket så fjendtlig i mod mig og drengene, men på scenen var hun venlig. Jeg fik kuldegysninger af at se hende. Hendes dans. Hendes hofter fangede mig, men det var stemmen. Stemmen var så smuk og hendes sang fangede mig virkelig. Hun sang på koreansk og det var lang tid siden jeg havde hørt det, men det gav mening for mig. Jeg forstod hende og  hendes ord.

”Hvad kigger vi på, Jung Kook? ” Jeg så Jimin ind i øjne. Han havde et stort smil på læben. Han rettede hovedet ud mod Jessica.

”Jeg forstår ikke RapMon går efter hende. Måske er han vild med hende? ” Jeg nikkede kort og smilede til Jimin, som havde et grin på læben.

”Hun ser i det mindste bedre ud nu end tidligere i dag” Jimin begyndte at grine af mig og klappede mig på skulderen og smilede.

”Drenge så skrider vi” Vi så begge bagud på Rap Monster. Vi løber over til den sorte dør og enden vi forlod rummet så jeg tilbage mod scenen. Måske så jeg hende aldrig igen, men det ville ikke såre mig. Hun var ikke min type. Hun var bare en tøs ud af mange tusind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...