Fighter(BTS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Igang
Den koreanske sanger Jessica lever i et liv i luksus, som hun aldrig ville bytte for noget som helst. En dag skal hun synge hendes første koncert i New York. Det ender desværre ikke helt, som hun har forventet, da hun på en shopping tur støder ind i drengene BTS. Gadebørn, som begynder at ødelægge hendes liv, men det ender først galt da hendes ene manager laver en falsk aftale om at mødes.

13Likes
31Kommentarer
1085Visninger
AA

3. Kap. 1 - BTS

Jeg hørte den irritere ringetone fra min mobil. Alarmen var gået i gang og det betød endnu en dag med hård arbejde og træning, men denne dag var ikke som andre. Jeg var nemlig ankommet til den kendte by New York. Jeg havde stadig jetlag og kunne godt bruge et par ekstra timer, men mine managere mente noget andet. De havde sagt at jeg skulle være oppe kl. 7 og gøre mig klar. Jeg steg ud af den store bløde seng, som stod midt i værelset. Jeg gik over og trak de pink farvet gardiner fra og åbnede terrassedøren. Jeg stille mig ud og nød den friske luft og lyden fra de travle bilister. Jeg strakte mig og gabte. Jeg forlod terrassen og lod døren stå åben.  Jeg rev min kuffert frem, som ikke var blevet pakket ud og der i fandt jeg en T-shirt, et par shorts og mine lækre solbriller. Jeg trak den lyserøde pyjamas af og tog T-shirten på og derefter de sorte shorts. Solbrillerne hang jeg i T-shirten, så jeg havde til jeg skulle udenfor. Jeg gik ud til det store badeværelse, som bestod af et toilet, en bruser, en håndvask og ikke mindst et boblebad. Jeg kiggede mig selv i spejlet og kunne tydeligt se, hvordan den korte søvn havde påvirket mig. Jeg havde sorte rander under øjne og jeg lignede en alkoholiker. Godt jeg havde en dejlig stylist, som hurtigt ville kunne dække det til koncerten. Jeg tog min toilettaske, som stod på kanten af håndvasken og fandt min make-up. Den stribede toilettaske var et bevis på, at jeg havde børstet tænder enden, jeg var faldet om på sengen.   Den havde i hvert fald ikke stået det, hvis jeg ikke havde. Jeg begyndte så at lægge min pudder, øjenskygge, mascara, eyeliner og ikke mindst lidt rød på kinderne. Jeg gad ikke at se bleg ud, når jeg nu skulle ud og se på byen. Jeg gik ind på soveværelset og tog min mobil. Jeg lagde den i lommen og gik ned i restauranten for at få morgenmad. Jeg håbede jeg mødte min manager dernede, så kunne vi aftale, hvad der skulle ske i dag.  Jeg havde ret for ved et af bordene sad min smilende manager og vinkede mig over til hans bord.

 

”Godmorgen Jessica. Har du sovet godt? ” Han smilede og tog en bid af det stykke brød, som lå på den hvide tallerken.

 

”Ja, ud over jeg stadig har jetlag, så har jeg sovet fint” Jeg smilede og gik op efter morgenmad. Jeg var glad for jeg ikke skulle lave sådan en stor buffet.  Jeg havde aldrig rigtig været den helt store kok. Jeg tog en amerikansk pandekage og tog sirup på, derefter tog jeg et stykke brød med marmelade. Jeg elskede at starte dagen på en kop kaffe og specielt cappuccino.  Jeg satte mig ned til bordret, hvor min manager sad og spiste. Jeg var glad for min manager, for han havde sådan nogle venlige øjne.  Den gang jeg var en trainee, tog han sig godt af mig. Jeg var også kun 12 år og forstod ikke helt, hvad de sagde til mig. Min manager var ret flot. Han havde kort mørkt hår, mørke øje og var ret høj af en asiater at være.

 

”Jessica, i dag får du hele dagen til at gå i New Yorks gader” Jeg så underlig på ham. Det havde han aldrig sagt til mig før. Han plejede kun at sige et par timer.

 

”Du skal være tilbage 2 timer før koncerten så vi kan kører der ud sammen” Han smilede og rejste sig. Hans charmere smil hang i luften og hans tunge og rolige skridt kunne høres i lang tid. En fan afbrød mine tanker da hun spurgte om en autograf. Jeg var født i USA, så jeg kunne godt forstå engelsk. Jeg gav hende en autograf og aede hende på skulderen. Hun gik glad over til sin mor, som smilede som tak. Jeg nikkede venligt. Jeg var glad, hvis mine fans var.

 

***

Efter morgen buffet, gik jeg op på mit værelse og hentede min Gucci taske og skiftede til et bare højhælet sko. Jeg forlod mit værelse og gav nøglen i receptionen. Jeg kunne mærke det skulle blive en god dag. En dag med nyt tøj og dejlige fans, som ville have en autograf. Jeg havde hørt der skulle være et fedt center ikke så langt fra hotellet og valgte at tage derhen. Jeg fik hurtigt fat på en taxa. Manden bag rattet kunne godt genkende mig og fik en autograf til hans datter. Han var en lille mand, som havde et stort smil. Han snakkede som et vandfald og det var rart at slippe for ham.  Da jeg havde betalt ham, steg jeg ud af den gule taxa. Jeg så efter ham, da han kørte væk. Alligevel godt gået af en mand i 40’erne at genkende en kendt fra Sydkorea. Jeg mener det nok ikke lige frem fordi hans datter, som nok er 13 år viser ham hendes idoler.  Jeg trak kort på skuldrene og gik ind i centret. Der var en del i centret og jeg gik kun et par få skridt enden piger på 16 år kom over og bedte om min autograf. Efter pigerne havde takket mange gange, gik jeg videre. Jeg gik ind i en tøjbutik, som var en ret populær forretning i New York. Jeg gik over og kiggede på nogle fede jeans. Der var ikke særlig mange inde i butikken, men det var jo kun en fordel. Der stod to piger ved siden af mig og kiggede på nogle mørke jeans. Den ene var mørk håret og hendes tøjstil var ikke særlig god. Hendes make-up var for mig og hun lignede en på 13, som ikke forstod sig på make-up. Den anden havde lyst hår og hun lignede hende den anden.  2 piger, som ikke forstod sig på noget udover sladre.

”Amber, har du hørt om de gadebørn, som har stjålet her fra centret? ” Jeg så hende den mørk håret rettede blikket mod den lyshåret, som hed Amber. Jeg lyttede med for sjovt.

 

”Ja og jeg har hørt de ser mega godt ud. Jeg har hørt de hænger ud nogle gader her fra” Den lyshåret pige havde et fræk glimt i øjet og jeg havde bare lyst til at råbe ad dem. De havde intet at gøre med gadebørn og slet ikke nogle, som stjæler. Hende den mørkhåret grinede og blinkede til hende.

 

”Er du frisk på en tur hos de kriminelle? ” Hende den mørkhåret havde efterlignet den andens sleske blik og den lyshåret havde hurtigt nikket. De var begge hurtige ude af butikken og jeg stod og så lidt efter dem. Jeg rettede på mit lange hår og rynkede næsen.

 

”Unge piger er så desperate” Jeg begyndte og kigge jeansne igennem. Jeg fandt et par mørke jeans og gik over til prøverummet. På vejen til prøverummet fandt jeg lige en T-shirt, hvor der stod New York på. Sådan en måtte jeg eje. Gik ind i prøverummet og smed mine shorts. Jeg trak de mørke jeans op om røven og kiggede mig selv i spejlet.

”De der gadebørn driver med til vanvid. Det anden gang i dag de har stålet noget” Jeg stoppede op og lyttede til den spinkle kvinde stemme.  Hun lyd irritabel, men med et lille nervøs twist i stemmen.

 

”Prøv at hør, nogen må gøre noget ellers må vi hyre nogle til at tage fat i dem. Det her må stoppe” Jeg regnede ud, at hun snakkede i mobil. Hun var nok ret oprevet og der var vidst mange, som kendte til gadebørnene. Jeg så mig i spejlet og de mørke jeans passede perfekt. Jeg smilede for mig selv og trak dem af. Jeg trak min shorts på igen og gik ud af prøverummet. Jeg gik over til kassen og lagde tingene. Jeg kunne høre det var kvinden der havde talt i mobil, for jeg kunne høre hendes twist af den nervøsitet, som hun stadig havde. Det irriterede mig og jeg åndede tungt ud. Hun takkede for jeg havde handlet hos dem og enden jeg forlod den store butik vendte jeg mig mod hende.

 

”Tag og tænk på, hvordan de har det” Hun så åndsvagt på mig og rystede kort på hovedet. Først da jeg var trådt ud af butikken indså jeg, hvad jeg havde sagt. Jeg rystede let på hovedet. Jeg havde det dårligt med at nogle unge skulle leve under dårlige vilkår bare fordi ingen ville have dem. Jeg sukkede og så over mod en juicebar. Jeg gik der over og bestilte et glas juice med forskellige frugter i. Jeg betalte og ventede på det lavede den. Der gik lidt tid før jeg modtog et plasticglas med en mørkerød væske i. Jeg takkede og smilede til den venlige fyr bag disken. Han øjne strålede og han så glad ud. Jeg forsatte rundt i centret. Jeg så en butik fyldt med sko og jeg kiggede gennem ruden. De så dyre ud, men det gjorde ikke noget. Jeg havde nok penge, som jeg havde tjent ved mange koncerter. Jeg smilede og gik over til butikkens indgang. I det jeg er ved at gå ind, høre jeg nogle råbe.

 

”Spær alle udgange ellers slipper de væk” Enden jeg når at flytte mig løber en flok fyre forbi mig og den sidste i flokken løber lige ind i mig.  Plasticglassets indhold ryger ned af tøjet og den spinkle fyr stoppede op og undskyldte. Jeg så bare vredt på ham og kun få sekunder efter sætter drengen i løb. Jeg kunne mærke jeg var ved at eksplodere og hvis en sagde noget ville jeg flippe ud. Jeg tog min mobil op af lommen og ringede til min manager. Jeg bad ham om at hente mig, men han havde ikke tid. Han havde vidst travlt med at snakke med teknikkere, som stod for koncerten. Den eneste ud vej jeg havde var at skifte tøj på toilettet. Jeg havde jo et par jeans og en T-shirt. Intet problem.

 

***

Jeg sad i taxaen på vej hjem. Jeg havde valgt ikke at blive i centret. Jeg ville først tage hjem og skifte til lidt mere smart tøj og derefter tage til koncertpladsen. Den venlige taxachauffør holdt mig med selvskab.

”Hvor lang tid bliver du så i New York? ” Han smilede til mig i barkspejlet. Jeg gengældte smilet.

 

”5 dage” Jeg så ud af vinduet og nød synet af de mange unge, som gik på gaden. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg hele tiden kom i tanke om de gadebørn, men jeg havde lyst til at hjælpe dem. Jeg sukkede tungt.

”Er du okay? ” Den venlige chauffør lød trist og nervøs i stemmen. Han rettede på det brunehår og så roligt i ud af forruden.

”Ja, men jeg tænker på bare på de gadebørn, som stjæler i centret” Jeg sukkede tungt og så ned i skødet på mig selv.

”tænk ikke på dem. BTS er ikke små uskyldige børn, men en farlig gruppe. Hold dig fra dem” Jeg forstod ikke helt, hvordan chaufføren vidste det lige præcis var dem, men der var jo mange gadebørn? Hvorfor så lige BTS? Gad vide hvem de var? Jeg bed mig selv i læben og så ud af vinduet.

 

”Satans, der er kø” Chaufføren lød sur. Han sukkede tungt og tog sig til panden. Jeg fastholdt bare mit blik ud af ruden og lyttede kun til hans højt råbende ord. Mit blik falder på 7 drenge, som havde pjusket hår og deres tøj lignede noget fra en skraldespand. Den ene vendte blikket mod taxaen og der så jeg, hvem det var. Det var de drenge, som var løbet forbi mig tidligere. Jeg måtte sige et ord eller to til dem.

 

”Du behøves ikke køre mig hjem” Uden af kigge på chaufføren, kastede jeg bare nogle penge og gik ud. Jeg gik i mellem alle bilerne og fastholdt blikket på drengene, som havde slået sig ned på en bænk. Da jeg nåde hen og stod foran dem, rettede jeg på mit lyse hår og så vredt på dem.

 

”Det var jer fra centret, som løb ind i mig” Drengene så underligt på mig og begyndte at grine. Jeg kunne se de oprindelig var fra asien eller deres forældre var hvert fald derfra.

”Jungkook, var det ikke hende du snakkede om? ” Den ene fyr nikkede og blinkede til mig. Han rystede på hovedet og sukkede tungt.

 

”Kan i ikke prøve at se jer for næste gang? ” De begyndte at grine igen og den samme fyr svarede mig med en irritabel stemme.

”Hør her, hvis du havde politiet i hælende ville du så bare gå i stedet for at løbe? ” Jeg så underligt på dem og fyren ved siden af, lagde hovedet på skrå. Han rejste sig fra bænken. Hans hår var lidt lysere end de andres.  Han lagde sin hånd på min skuldre og smilede skævt.

 

”Du ligner ikke en her fra. Ved du overhovedet, hvem vi er? ” De andre drenge rejste sig og så roligt på mig. Jeg rystede kort på hovedet og fjernede fyrens hånd fra min skuldre. Han grinede lavt og så på de andre.

 

”Vi er BTS” De sagde det alle i kor, som om det var indøvet, men deres kolde øjne fortalte mig det hele. De var gadebørnene, som alle talte om. De var BTS. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...