Flatline ~ Journals ~

Justin køre galt i en ulykke sent om natten, og bliver hastigt indlagt, han får besøg af Alfredo & Pattie, og de siger at de vil komme igen i næste dag. Men får han dem nu også at se igen, efter at de er gået? - For han får uforventet besøg, af sin elskede kæreste, som laver sin livs største fejltagelse.

6Likes
2Kommentarer
347Visninger
AA

2. The Hospital

15.02.13

Justins synsvinkel

 

Min vejrtrækning er blevet lidt mere stabil. Jeg er stadig mærket i min hukommelse efter styrtet, en ulykke der ikke vil blive glemt. Lyden af hjertekardiogrammet bliver blandet med susene ude fra gaden. 

Min mund er tør og længdes efter vand. Jeg kan høre hvor tung min vejrtrækning er, ud gennem munden. Lyden af nogle sko der kommer nærmere, fylder min øregang. - ''Godmorgen Justin, hvordan har du det?'' Lyder en dame stemme. Jeg ser på hende med sløve, trætte øjne. Jeg ved ikke hvordan jeg har det lige nu, derfor undlader jeg at svare kvinden. ''Vil du sidde op?'' Spørger hun mig, ''Ja tak'' Svare jeg hende med en lidt hæs stemme, efter få sekunder. 

Jeg kan trækker vejret bedre gennem mine lunger i denne stilling. Det skarpe lys fra oven skinner ned, og lyser det store hvide rum op. Min tørre bolle med spegepølse holder jeg i højre hånd, sulten er ikke noget jeg bekymre mig om. Jeg bekymre mig om alt andet. Min pige. Jeg savner hende af hele mit hjerte. Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke er kommet? - Jeg længdes efter hendes fingrespidser, som plejer at kærtegne mit bryst hver morgen. -  En læge forstyre mig mit i mine tanker. ''God-formiddag Justin'' Siger han til mig. ''Hej'' Svare jeg ham blidt og lader min tørre bolle falde ned på mit tallerken. 

Han tager plads på en stol, skråt fra mig i hospitalssengen. Han stiller mig spørgsmålet: ''Fortæl mig hvordan du har det'' - Mine øjne hviler på hans ansigt imens jeg fugter mine læber, ved hurtigt at stikke tungen ud og trække den tilbage igen. ''Hvordan jeg har det?'' Mit blik forlader hans ansigt og ser hen af den hvide væg, på den anden side af lokalet. Jeg puster luften ud af mine lunger og samler nyt luft ind. ''Jeg har ondt i hovedet..'' Vender hovedet ned mod dynen, holder min tunge mod min overlæbe før jeg siger: ''Jeg føler mig dum.'' - ''Hvorfor?'' Spørger lægen og skriver med i en lommebog. ''Fordi.. At jeg ikke ville ligge her, hvis jeg havde tænkt mig om. Før jeg kørte..'' - Jeg vender langsomt hovedet hen mod lægen. Han nikker forstående. ''Okay. Men der er ingen skam i det. Du skal nok komme ud herfra i næste uge, hvis du tager det med ro'' Forsikre han mig om. ''Okay'' Mumler jeg bare for at give ham et svar. 

Han stiller stolen tilbage og går mod døren, men jeg stopper ham ved at sige: ''Ved du om min familie kommer?'' - Han vender sig om, for at give mig opmærksomhed. ''Der er sendt bud efter Dem, så mon ikke De kommer for at besøge dig?'' Siger han smilende og nikker roligt før han lukker døren efter sig. ''Godt for jeg føler mig ensom..'' Mumler jeg træt til mig selv.

 

Klokken slår 20.50 og jeg er allerede faldet i søvn. Ingen er kommet endnu, og besøgstiden lukker om 10 minutter, så der er ikke så store chancer for at nogen kommer. 

Men uventet bliver døren lukket op 20.56. - En sød velkendt stemme vækker mig ved at sige: ''Justin, vågn op'' - Mine øjne bliver slået op og min mors ansigt kommer til syne. ''Mor!'' Jeg smiler glad og sætter mig roligt op, og krammer hende svagt. Alfredo ser jeg så også lidt bag hende.. ''årrh Fredo!'' Siger jeg med et glad smil og krammer ham lige så kort som min mors kram. ''Jeg har virkelig savnet jer!'' Siger jeg hurtigt. - ''Og vi har virkelig også savnet dig og været bekymret!'' Svare Alfredo mig. ''Nogle af de andre vil komme i morgen, men mig og Alfredo kunne ikke vente, derfor skyndte vi at køre her over'' Forklare min mor. Det varmer mit hjerte at de alle sammen vil komme i morgen. 

Jeg holder min mors hånd i min. ''Justin, jeg kan ikke lide at se dig sådan der..'' Siger hendes lille søde stemme.. Jeg ser ned af mine arme. Jeg har et drop i hver arm og et på brystet. Hjertekardiogrammet bipper i takt med mit hjerteslag. - ''Jeg håber også det er sidste gang du skal ske mig sådan her'' Mine brune øjne hviler på hendes blå øjne. 

Jeg mærker hende læber mod min pande før hendes sidste ord: ''Vi ses i morgen, min dreng'' Efterfulgt af Fredo; ''Ses i morgen bro!'' - De vinker til mig i døren og forsvinder så. ''Vi ses'' Lyder det fra mig, dog efter De er gået. Jeg er glad for at de siger 'vi ses' - I stedet for 'farvel' fordi, 'farvel' betyder 'farvel' som i ''Vi ses ikke igen''.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...