Something Great | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2014
  • Opdateret: 10 maj 2014
  • Status: Igang
Den 17 årige Allie Parker stikker af hjemmefra, da hendes far slår moren ihjel. Hun møder Zayn Malik og får opbygget et venskab med ham. Hun bliver hurtigt gode venner med den ældre Louis og de får følelser for hinanden. Men alting kommer ikke uden forhindringer, for Allie's gode ven finder hende og afslører sine følelser og tanker for hende. I kampen mod tiden, må Louis og Allie se om deres kærlighed holder, inden Allie's far finder dem og splitter dem ad for altid. [ Andrew Garfield er ikke kendt i historien ]

42Likes
18Kommentarer
2417Visninger
AA

11. 9

Andrew smilede til mig og jeg gengældte hans smil, mens jeg gik hen imod ham. Han tog fat i mig og kyssede mig en enkelt gang på kinden, inden han omfavnede mig. Jeg lukkede øjnene og han slap mig, hvilket fik mig til at åbne øjnene igen. Andrew var der ikke mere og jeg stod i min stue. I mit gamle hus. Alt var ødelagt herinde og der var blod nogle steder. Jeg kiggede rundt og gik lidt fremad. "Allie", skreg en stemme og jeg stivnede. Min far. Jeg vendte rundt og så at han stod i døren. Men i stedet for en lampe, havde han en kæmpe kniv. "Nej", skreg jeg og vendte rundt. Jeg styrtede ud i køkkenet og kiggede rundt. Uret stod og blinkede, mens det sagde nogle sære tik lyde. Jeg gik hen til vinduet og prøvede at åbne det, men det sad fast. Jeg tog en stol og smadrede den gennem vinduet. Min fars trin kom tættere på og det lød som bragende. Jeg fjernede de sidste glasskår og hoppede ud af vinduet. Jeg skar mig på benet og faldte. Smerten bredte sig i mit ben og jeg hulkede, mens jeg rejste mig op. "Jeg skær halsen over på dig din lille so", råbte min far og jeg styrtede gennem haven, men det var som om at jeg ikke kunne løbe særlig hurtigt. Jeg kiggede bagud og så at min far kom tættere og tættere på. Jeg kiggede fremad og snublede over noget. Jeg kiggede bagud og så at det var min mor. Liget fra min mor. Hendes døde og tomme øjne stirrede på mig med et blik der sagde: "løb". Et skrig forlod mine læber og jeg kiggede op. Min far stod foran mig og jeg skreg, da han hævede armen og jog kniven ned mod mig.  

Jeg skreg og åbnede øjnene, så jeg stirrede ind i væggen. Jeg bed tænderne sammen og hulkede en enkelt gang. Mine øjne var fyldt med tårer og det sammen med mørket gjorde det svært for mig at overhovedet se noget. Så jeg stirrede egentlig bare ind i en sort væg, som var hvid om dagen. En dør smækkede i lejligheden og jeg satte mig op. Jeg hulkede og hev efter vejret. Min far havde fundet mig. Jeg rejste mig op og gik hen til døren, som jeg forsigtigt åbnede. Jeg stak hovedet ud og kiggede rundt. En skikkelse gik forbi mig og det gav et sæt i mig, så jeg sank en klump. "Louis", spurgte jeg bange og skikkelsen stoppede op. "Vækkede jeg dig?", spurgte han og jeg tørrede mine øjne, mens jeg rystede på hovedet. "Hey hvad sker der?", spurgte han og gik herhen. "Jeg havde et mareridt om min far", sagde jeg stille og han tog min hånd. "Da jeg hørte døren blev jeg bange", min stemme knækkede over og han trak mig ind til ham. Han tog fat om mig og jeg sank en klump. "Kom", hviskede han og trak mig hen til sengen. Han lagde mig ned og trak dynen henover mig, inden han rettede sig op og gik baglæns hen mod døren. "Vil du ikke blive lidt?", spurgte jeg og tørrede mine øjne, mens jeg rykkede mig tættere på væggen. Han nikkede og gik hen til sengen, hvor han lagde sig. "Kom her", hviskede han og jeg lagde hovedet på hans brystkasse, mens jeg lukkede øjne. Han lagde sin hånd på min ryg og tegnede cirkler med sin tommelfinger. Jeg tog en dyb indånding, mens jeg lyttede til hans hjerte der bankede.

•••

"Hvordan går det hos Louis?", spurgte Perrie og satte sig på hug foran mig i sofaen. Hun gav mig en kop varm kakao og jeg tog den, mens jeg stirrede på hende. "Det går fint", sagde jeg og bed mig selv i læben. "Er der noget mellem jer to?", spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå. Jeg rystede på hovedet, inden jeg tog en slurk af min kakao. "Vi kyssede igår, men jeg sagde det gik for hurtigt", begyndte jeg og hun nikkede. "Så senere prøvede jeg at kysse ham igen, men han gik", mumlede jeg og kiggede væk. "Han kom først hjem om natten. Jeg vågnede op og hørte døren. Jeg havde haft et mareridt, så han sov inde ved mig", sagde jeg og hun smilede. "Det er så sødt", sagde hun og bed sig selv i læben. "Er der noget galt med mig?", spurgte jeg og hun rynkede panden. "Jeg følte jeg tvang ham til at sove hos mig", hviskede jeg og satte koppen på sofabordet. "Allie, du er 18", sagde hun og jeg nikkede. "Han er 22", fortsatte hun og jeg sank en klump. "Zayn siger Louis er bange for at han ikke ville kunne stoppe sig selv", sagde hun og jeg fugtede mine læber. "Han kan rigtig godt lide dig", hviskede hun og jeg sendte hende et smil. "Hvorfor er han bange for at han ikke kan stoppe sig selv?", spurgte jeg og hun sank en klump. "Altså du", hun stoppede og jeg rynkede panden. "Du sagde selv til mig på et tidspunkt at du aldrig har haft en kæreste i særlig lang tid. Og du virker ikke som typen der har One Night Stands", mumlede hun og jeg nikkede. "Altså jeg er jomfru, er det det du mener?", spurgte jeg og hun nikkede. "Han er bange for at komme til at presse dig", sagde hun stille og jeg sank en klump. Døren åbnede og det gav et sæt i os begge. "Perrie? Allie?", råbte en stemme. "Zayn", sagde Perrie og satte koppen fra sig. Zayn kom herind og Perrie rejste sig op. "Vi går lige en lille tur", sagde Zayn og jeg nikkede. "Jeg smutter også hjem nu så", sagde jeg og rejste mig op. Jeg gav dem begge et kram og tog overtøj på, inden jeg forlod lejligheden. Jeg trak jakken godt omkring mig og kiggede til siden. Louis kom gående imod mig og jeg vinkede til ham. "Hej Al", sagde en stemme bag mig og jeg vendte rundt. Min far stod der og jeg gispede. Det var som om at jeg forlod min krop i et øjeblik. Jeg blev svimmel og det sortnede for mine øjne. Han tog fat i min arm og jeg rykkede den til mig. "Louis", skreg jeg og vendte rundt, inden jeg satte i løb. Louis ansigt var fuld af bekymring og han stivnede da han så min far. Jeg kiggede bagud og så at han var væk. Nogen tog fat i mig og jeg gispede. "Det bare mig", hviskede en stemme og jeg kiggede op. Louis omfavnede mig og jeg hulkede en enkelt gang. Hans åndedrag var hurtigere og han knugede mig ind til ham, som at han var bange for at jeg skulle falde og gå i stykker. "Det er okay", hviskede han og kyssede mig på hovedet, inden han vendte rundt, med mig i armene, og trak mig hen til hans bil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...