Sorg er en tidløs faktor

Selvmord er en evig løsning på et midlertidigt problem. Jeg ser dig stadig, far.

0Likes
0Kommentarer
146Visninger
AA

1. Døden er en del af livet, siger de

Det er sorgen og det fuldstændige tab af kontrol, der kryber sig ind og forvrænger mit liv. Uden noget mål, uden en slutdato.. Jeg må bare lægge mig fladt ned og acceptere en tilstand så åbenlyst ubehagelig, at jeg havde takket pænt nej, havde jeg haft valget – jeg vil hellere dyrke gulerødder ude i haven. Men der var ikke noget valg for mig. Var jeg en anden, havde sorgen sikkert taget en anden form, givet et andet udtryk, måske alt det modsatte. Måske havde jeg med det samme gjort alt, som jeg plejer, som jeg prøvede på i starten. Måske havde jeg kastet mig over et ambitiøst projekt. Og måske var der nogen, der bedre kunne forstå det? Men uanset formen og uanset hvordan man selv ville, eller ikke ville, gøre det anderledes, så giver det at miste en håndfuld forvirring af følelser, umulige at skille ad eller ignorere. De er bare sådan... Og om et halvt år har de sikkert taget en ny form, men de er ikke forsvundet, og døden har ikke pludselig fået mening.. Til at rumme lige netop det har man åbenbart brug for støtte og omsorg. Brug for nogen, der tør at kigge med ind i meningsløsheden og acceptere den som et grundvilkår.. Det er der uden tvivl mange, der vil finde ubehageligt, for det er det. Men det er en uvurderlig anerkendelse af den virkelighed, man befinder sig i, at tage del i det aspekt af livet og sætte sin egen frygt til side. Sorg er en tidløs faktor, vi alle må forholde os til. Døden er en del af livet, siger de.     www.politiken.dk   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...